Dialekttræk fra Nordvestsjælland

1)
Læg mærke til prosodien, dvs "tonegangen", "tonefaldet". - Dialekten på Røsnæs og et større område vest for Kalundborg betegnes undertiden af sjællænderne som "kalundborgjysk"; det skyldes at tonegangen faktisk virker jysk. Der går mange historier om "kalundborgjyder" der er blevet taget for at være rigtige jyder.

2)
Dialekten har diftonger/glidere hvor rigsmål normalt har lang vokal, fx (diftonger) lj. 4 kyert = kørte, lj. 7 bueð = både, lj. 17 u'er = år, lj. 5 awlevi'er = afleverede, lj. 5 bå:e = bare (med bortfald af r); et meget lokalt træk, som kun er iagttaget på Røsnæs og i enkelte nabosogne, er at den anden del af diftongen ("andenkomponenten") kan bortfalde, lj. 8 lu' (varierende med lu'e) = lå; (glidere) lj. 7 nowt = not, lj. 16 nøw' = nu (med oprindeligt langt u, se pkt. 5 nedenfor). - Som det fremgår af kort 6, adskiller et større vestsjællandsk område (og Sydfalster) sig fra de øvrige ømål ved at den lyd, der svarer til rigsmålets lange u, udtales som u eller uw (og aldrig øw, yw); kortet viser at Røsnæs og Odsherred er "reliktområder" hvor træk, der er forsvundet andre steder på Vestsjælland (i dette tilfælde udtalen øw svarende til rigsmål langt u), kan være bevaret.

Baggrunden for dette træk: Diftonger

3)
Dialekten har variation mellem udtale af og bortfald af udlydende -e (fakultativ apokope), fx (med bortfald af -e) lj. 4 kyert = kørte, lj. 18 al: = alle, lj. 18 feskern = fiskerne, lj. 13 now'tern: = noterne (bemærk at bestemt form flertal også kan have apokope); (med -e) lj. 2 alle, lj. 18 sil'lne = sildene.

Baggrunden for dette træk: Apokope

4)
lj. 3 ej' = ind; det meget hyppige ord "ind" udtales ej' (og ikke som ellers i sjællandsk en'g, eller som man skulle vente med -n). - Baggrunden er at sjællandsk tidligere i et eller andet omfang har haft nasalering af vokal foran -nd og -ng; udtalen med -ng er et levn af en sådan udtale; jf teksten fra Sydvestsjælland og Nordsjælland og kort 15.

5)
Ordene "de" og "nu" kan udtales med stød, lj. 4 og 15 di', lj. 16 nøw' Det er et almindeligt sjællandsk træk at ordene "vi", "di", "du", "I" og "(end)nu" har (kan have) stød; baggrunden er, at disse ord havde lang vokal i gammeldansk, og det er denne gamle udtale der afspejler sig i nutidens udtale med stød; i rigsmål er der sket en forkortelse af vokalen (en udtale med kort vokal er dog også almindelig i sjællandsk).

6)
lj. 5 "dem" udtales dåm som i gammeldansk (jf svensk "dom"); denne udtale forekommer ofte når ordet er tryksvagt. Derimod kan den ubøjede form "de" optræde efter præposition og som objekt (og da ofte med stød, jf pkt. 5), lj. 4 mæ di' = med dem, lj. 15 fåby'ð di' = forbyde dem; denne ubøjede form bruges ofte på denne måde i sjællandsk, hvor det typisk hedder : mæ di' = med dé, (med tryk på "de"), men: mæ' dåm (med tryk på "med".

7)
Nægtelsen er af typen itte, lj. 11 it; jf kort 19.

8)
Verbernes svage bøjning ("ede-bøjning" dvs typen hoppede - hoppet) har endelsen -e eller -eð som det er almindeligt i sjællandsk, fx lj. 9 rutteð = ruttede. - Bemærk at "levne" har "te-bøjning", lj. 19 læw'nt = "levnt" (svarende til typen nævnte - nævnt).

9)
Dialektale ord og udtryk: lj. 9 ruttede = rodede olgn; ordet som er temmelig lokalt, er muligvis beslægtet med "rydde" - lj. 9 oppe ved Assens = nede ved Assens - der er tale om Assens på Fyn; det er almindeligt bl.a. på Sjælland og at sige "op(pe)" og "ned(e)" med tanke på henholdsvis syd og nord - lj. 10 ofl: hæls = ellers; dette ord har mange udtaleformer i ømålene; udtalen hæls er især hjemmehørende på Nordvestsjælland.

 

Hvad er der skrevet PÅ dialekten?
Hvad er der skrevet OM dialekten?