Mere på sjællandsk

En skønlitterær forfatter, der undertiden gør brug af dialekt (vestsjællandsk), er Thorkild Gravlund, hvis talrige romaner alle udspiller sig på på halvøen Reersø ved Storebælt (Kirke Helsinge sogn) - debutromanen fra 1903 hedder "Øen" (dvs Reersø). Hovedværket er trilogien "Sognet", bestående af de tre romaner "Sognet. En Fortælling om Jyder og Sjællændere" (1915), "Vejrgabet" (1917) og "Nilaus" (1917). Gravlund havde en fin sans for replikgengivelsen, hvor han ofte markerer dialeten. - En prøve findes i Niels Åge Nielsen: Dansk Dialektantologi (I. Østdansk og ømål).

Dialektindslag (overvejende fra Vestsjælland) forekommer i Anton Hansens romaner, herunder "Fra Landet. Billeder fra Folkelivet i Sjælland" (1-3. 1861-63, genoptrykt 1902), samt "Bondeliv. Fortællinger" (1-3. 1866-69). - En prøve findes i Niels Age Nielsen: Dansk Dialektantologi (I. Østdansk og ømål).

Interessante dialektprøver på nordsjællandsk findes i Anders Uhrskov: "Kulsvierbogen". Skildringer paa, nordsjællandsk Folkemaal (1933), en fin lille publikation med gengivelser af J. Th. Lundbyes tegninger fra Nordsjælland og omtale af kunstneren i forordet; dialektteksterne er affattet af nordsjællændere. - Fyldige prøver findes i Niels Åge Nielsen: Dansk Dialektantologi (I. Østdansk og ømål).

Nordsjællandsk dialekt bruges i P. N. Jørgensen: Bonden i Tivoli (1845) og Bonden og de vilde Dyr (1845, 3. opl. 1856), samt i J. Ravn-Jonsen: Sjællandske Bondehistorier (1905). - Den litterære kvalitet er nok så beskeden, det interessante er den brug der gøres af dialekten.

Nordsjællandske dialektindslag forekommer endelig i et værk af en helt anden karakter, nemlig Ole Pedersen Kollerød: Min Historie (1978, udg. af Foreningen Danmarks Folkeminder). Ole Kollerød skrev sin i alle henseender enestående levnedsskildring (på over 200 folioark) i 1840, i løbet af de ca. 7 måneder der gik mens han ventede på sin dødsdom for rovmord. Han var fra Lynge på Nordsjælland, og sproget rummer en mængde eksempler på hans nordsjællandske udtale.

Fra samme periode stammer "En husmand i Treårskrigen 1848-50. Underjæger Hans Pedersens optegnelser fra 1849 og hans visesamling" ved Holger Rasmussen, udg. af Foreningen Danmarks Folkeminder (1992). -

Lige som Ole Kollerøds erindringer (og uden sammenligning i øvrigt) er teksten bl.a. interessant på grund af forfatterens begrænsede formelle skrivekundskaber.

Fra Vestsjælland (Gørlev) foreligger en dialekttekst med overskriften "En sjællandsk Husmand fortæller sit levnedsløb", bragt i Danske Folkemål (1932) ved Kristen Møller. - "Foruden vestsjællandske Dialektformer kan man iagttage den stedvis fremherskende mundtlige stil, Talesproget, der i høj Grad lader haant om Skriftsprogssyntaks og Skriftsprogslogik", hedder det i Kristen Møllers indledning.

 

Dialektprøver fra Sydsjælland findes i:

J. Olsen: Barndomsminder fra Bakkebølle ved Vordingborg (1913 = DanmarksFolkeminder nr. 12), gengivet i Niels Åge Nielsen: Dansk Dialektantologi (1. Østdansk og ømål).

S. P. Nielsen: Sproget i Tågeby, i: Dania. Tidsskrift for dansk Sprog og Litteratur. (1902).

Lydskrevne tekster (med oversættelse) findes i Danske Dialekttekster 2 (1973) med tekster fra Sjælland og Sydøerne.

Tekster gengivet på dialekt (undertiden i lydskrift) findes i Niels Åge Nielsen: Dansk Dialektantologi (I. Østdansk og ømål).

Det mest interessante forsøg på at bruge sjællandsk på skrift er avisen "Sjællænderen", der blev udgivet og redigeret af Thorkild Gravlund og I. A. Hansen og udkom i 12 numre (foruden prøvenummeret) i 1935-35. - Se iøvrigt næste titel.

Thorkild Gravlund og I. A. Hansen: Samtåler poe sjællandsk om gove gammel Dave og nye tovlige (1935). Bogen er et optryk af de "Sjællandske samtåler" mellem de to redaktører, som indledte hvert nummer af "Sjællænderen", og titlen antyder nogle af de tidens tanker der lå til grund.

 

Tidsskrifter

Danske Folkemål 1927 ff (udg. af Udvalg for Folkemaal, fra 1961 Institut for Dansk Dialektforskning).

Hvad er der skrevet OM dialekten?