Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dialekttræk fra Bornholm

1)
Bornholmsk har to tryksvage vokaler, -a og -e, svarende til udlydende -e i rigsmål og ømål, fx lj. 1 gånga = ganga, lj. 7 vi:laða = hvilede, lj. 10 sætta = sætte, lj. 5 tjærke = kirke, lj. 6 skolle = skulle. - Disse tryksvage vokaler er principielt bevaret (dvs bornholmsk har ikke apokope)

Baggrunden for dette træk: Apokope

2)
Bornholmsk har to n-lyde, et almindelig n og et palataliseret, dvs. j-agtigt n, i lydskriften gengivet skrevet nj; denne n-lyd forekommer i visse ord der skrives med -nd samt i ord som "han", "den", "kunne"; fx lj. 8 brænje- = brænde - lj. 17 kunje = kunne, lj. 7 bæ:rinje = bærende, lj. 15 hanj = han; almindeligt n foreligger i fx lj. 15 sâ:n = sådan, lj 23 ure:n = uren, lj. 26 ha:nla = handle; som det ses af det sidste eksempel, har bornholmsk ikke nj i alle ord der skrives med -nd.

Baggrunden for dette træk: -nd

3)
Dialekten har ikke diftonger; langt u udtales y-agtigt (som i svensk), fx lj. 13 ofl. ude (ordet "sup" er overtaget fra svensk og udtales med y).

- Bornholmsk har to a-vokaler, et lysere a og et mørkere, der efter bornholmsk tradition er gengivet med tegnet â i lydskriften; de to a-lyde er i princippet betydningsadskillende; fx er der forskel mellem kâ:r = karl og ka:r = kar.

4)
Foran fortungevokal (i, e, æ, y, ø) har bornholmsk en særlig palataliseret (dvs j-agtig) udtale af den lyd der har g og k i skriften; den gengives i lydskriften med dj og kj, fx lj. 4 djik = gik, lj 25 djæ:rn = gerne, lj. 11 tji:stan = kisten, lj. 25 tjøma:nj = købmanden; til skriftens sk- svarer udtalen sj-, lj. 27 sjæntje = skænkte, til skriftens gj svarer udtalen dj, lj. 12 djo:re = gjorde. - En sådan palatalisering kan også i visse tilfælde forekomme i indlyd og udlyd, lj. 2 lidjer = ligger, lj 30 itje = ikke, lj. 8 fitj = fik, jf kort 10.

Baggrunden for dette træk: j-udtale

5)
Svarende til det j-agtige nj findes i bornholmsk et j-agtig l, (gengivet med lj), lj. 20 a:lje = alle (eneste eksempel); som det er tilfældet ved ved nj, går dette l tilbage til et j-agtigt l i gammeldansk (som i de fleste tilfælde skrives -ld). En sådan skelnen mellem to l-lyde findes også i jysk; i ømålene kendes den stort set kun fra (ældre) sydfynsk og ærøsk; jf kort 16.

6)
Bornholmsk har tre grammatiske køn fx lj. 1 inj .. ste:n = en .. sten, lj. 7 ste:ninj = stenen, lj. 13 rakkarinj = rakkeren, lj. 8 kårrinj = kurven, lj. 21 fo:ðinj = foden (alle hankøn), lj. 6 bå:ran = båren, lj. 11 tji:stan = kisten, lj. 16 -marken, lj. 11 jo:ren = jorden, lj. 25 en snaps (alle hunkøn), lj. 30 gla:zeð = glasset, lj. 6 - 7 e bæ:rinje = et bærende (begge intetkøn). Forskellen mellem hankøn og hunkøn viser sig altså som en forskel mellem nj og n. - Også adjektiverne ("tillægsordene") har en særlig hankønsendelse, lj. 1 inj flâ:ðer ste:n.

Baggrunden for dette træk: Grammatisk køn

7)
Bornholmsk har "dobbelt bestemthed" lige som svensk, fx lj. 19 dænj gånginj = den gang(en), lj. 30 de gla:zeð = det glas(set), lj. 20 samma bæ:gereð = samme bæger(et).

8)
Teksten har flere eksempler på ord, hvor skriftens d (udtalt med "blødt d" i rigsmål) går tilbage til gammeldansk t. Det drejer sig om "ude", "foden", "flad", "mad" (jf at disse ord har t i svensk). Disse ord udtales i bornholmsk enten med d eller "blødt d" (ð): lj. 13 ofl. -u:de = -ude, lj. 21 fo:dinj = foden, lj. 1 flâ:ðer = flad, lj. 8 ma:ð = mad. - lj. 7 læ:j- = lig- er et eksempel på et ord der skrives med g, som udtales med j (evt "blødt g") i rigsmål, og som går tilbage til gammeldansk k; i bornholmsk er dette gamle k blevet til g eller (efter fortungevokal) til "blødt g" som i udtalen læ:j-. - Ordet "bæger" (hvor skriftens g svarer til et oprindeligt k) skulle i følge denne regel udtales med j; udtalen med g viser at der er tale om en "læseudtale" (i ældre bornholmsk kunne ordet udtales med j).

Baggrunden for dette træk: Klusiler

9)
Nægtelsen er af typen inte, lj. 15 ofl. ente; denne nægtelse varierer med "ikke", lj. 30 .. få dæ:wlinj itje, "de bruges saa temmelig i Fleng" hedder det i J.C.Espersens "Bornholmsk Ordbog" (jf litteraturfortegnelsen).

10)
Verbernes svage bøjning ("ede-bøjning" dvs typen hoppede - hoppet) har endelserne -aða - , lj. 7 vi:laða = hvilede, lj. 15 slajtaða = slagtede; eneste eksempel på participium hidrører fra et stærkt bøjet verbum, som har -eð, lj. 29 dråkkeð = drukket. - Verbet "skænke" har "te-bøjning", lj. 27 sjæ:njte = skænkede (egl. skænkte, svarende til typen tænkte - tænkt); en tredje type svag bøjning (som også kendes i de øvrige dialekter) foreligger i datidsformerne "høre" "tro", "bo", lj. 5 hö:re = hørte, lj. 12 tro:de, lj. 13 bo:de.

11)
Dialektale ord og udtryk. Bornholmsk har mange særord som ikke kendes, eller er forældede i rigsmål, i denne tekst lj. 7 bærende = et bærestativ med bærearme og -fødder (det holdtes for en stor skam at lade et lig blive kørt til graven) - lj. 10 vankede ".. er i Bornholmsken det egentlige Udtryk for: at vandre, reise til Fods fra et Sted til et andet.. " forklarer J.C.Espersen, forfatteren til Bornholmsk Ordbog, jf litteraturfortegnelsen - lj. 30 idå = vist "ud-af") - lj. 14 hannem = ham, svarende til gammeldansk hanum olgn, jf svensk "honom".

 

Hvad er der skrevet PÅ dialekten?
Hvad er der skrevet OM dialekten?