1)
Dialekten er stødløs; nedenfor følger nogle eksempler på forholdet mellem "kvantitetssystemet" i rigsmål og i lollandsk (se også under teksten fra Sydsjælland):

	rigsmål	lollandsk
a)	ni'	ni (lj. 25)
b)	bi'l	bi:l (lj. 3 ofl.)
c)	kåm'	kå:m (lj. 2)

2)
Dialekten har diftonger/glidere hvor rigsmål normalt har lang vokal, fx (diftonger) lj. 4: bleæ = ble(v), lj. 10 neæ = ned, lj. 19 foe = få (glidere), lj. 20 tijmerne = timerne, lj. 16 skowl: = skole, lj. 21 ståwr = stor, lj. 8 høws = huske (egl. "hu(g)se"); som i falstersk kan første del af diftongen være forholdsvis åben (bleæ, foe).

Baggrunden for dette træk: Diftonger

3)
Dialekten har variation mellem udtale af og bortfald af udlydende -e (fakultativ apokope), fx (med bortfald af -e) lj. 6: da:w = dage, lj. 13 hö:j = høje, lj. 16 skowl: = skole, (med udtale af -e) lj. 20 talte, lj. 20 tijmerne.

Baggrunden for dette træk: Apokope

4)
Dialekten har tre grammatiske køn, fx lj. 1-2 i sælbæjer, lj. 11: sælbæjeri, lj. 10 væ:ji = vejen (alle hankøn), lj. 1 en begi:wnheæ = en begivenhed, lj. 8 eæn = en (underforstået "kasse"), lj. 13 skowl:n = skolen, lj. 25 klåkken = klokken (alle hunkøn); teksten har ikke eksempler på intetkøn; ordet "nabo" er hankøn (som på Falster), men foran genitiv -s ("naboens") udtales artiklen med -n (som i hunkøn); tilsvarende i fynsk; ligesom i falstersk har nyere ord ofte hunkøn (som formelt falder sammen med rigsmålets fælleskøn), lj. 3 en lastbi:l, lj. 4 på:n kra:n.

Baggrunden for dette træk: Grammatisk køn

5)
Dialekten har j svarende til rigsmålets g foran fortungevokaler (i, e, æ, y, ø), lj. 21 jö = gø(r), (lj. 19 begönt er en nyere udtale).

Baggrunden for dette træk: J-udtale

6)
Dialekten har svind af konsonant, hvor skriften har d (og rigsmål "blødt d"), fx lj. 1 begi:wenheæ = begivenhed. lj. 8 ty:le = tydelig.

Baggrunden for dette træk: Klusiler

7)
Nægtelsen er af typen inte/inne (ænte/ænne varierende med "ikke"), lj. 15 alsån: = alså inne; jf kort 19.

8)
Dialekten har nasalering af vokal der i skriften efterfølges af -nd og -ng (undertiden også -n), fx lj. 2 -bæjer = binder, lj. 13 bræjt = brændt, lj. 1 ofl. dæj, lj. 12 ku: = kunne, lj. 1 ofl. ga = gang. - Læg i øvrigt mærke til at udtalen som helhed virker meget nasal, noget der også kendetegner mange fynboers sprog.

Baggrunden for dette træk:  Nasalering

9)
Verbernes svage bøjning ("ede-bøjning" dvs typen hoppede - hoppet) udviser i sydømålene ret stor variation både områdevis og individuelt. Almindeligvis udtales "hoppede - hoppet" som et almindeligt tostavelsesord, dvs. udtales på samme måde som infinitiv "hoppe", og ofte med svind (apokope) af -e, fx lj 5 læsse = læsset, lj. 7 brække = brækket, (med apokope af -e) lj. 11 og 24: stel: = stillet; eneste eksempel på datid er lj. 7 pase: = passede, hvor endelsen (et forlænget e) er en nyere udtaleform.

10)
Verbet "være" udtales med a: lj.14 va:r; tilsvarende hedder det i datid va (lj. 1). Udtalen va:re er et specifikt lollandsk (og sydfalstersk) træk og vil være kendt fra svensk ("vara").

11)
Bindeordet "at" kan udtales å (modsat rigsmål): lj. 13: åm eg å skowl:n = om ikke at skolen, lj. 19 dæj ga å di ha: = den gang at de havde; denne udtale er almindelig i sydømålene (jf teksten fra Falster) og kan også forekomme i sjællandsk; i rigsmål forekommer udtalen å kun når "at" er infinitivsmærke (dvs står foran navnemåde, fx "at være").

12)
lj. 19 brakt = brækket (egentlig "brakt", verbet kan bøjes brække - brakte - brakt (lige som fx "række" i rigsmål); i lj. 7 hedder det dog brække = brækket.

13)

lj. 5 "kasser"; bemærk den "mørke" udtale af a, i modsætning til den der forekommer fx i pase: (lj. 7). I "kasser" foregriber udtalen af a den følgende udtale af -er. Fænomenet kaldes "assimilation" (dvs lydtilnærmelse) og er i større eller mindre omfang kendt i alle ømålene og vil også være kendt fra ældre rigsmål; rester af en sådan assimilation er det mørke a i rigsmålets udtale af fx "Anders(en)". Normalt har man et lyst a foran n , jf udtalen af "lander", "blander".

Hvad er der skrevet PÅ dialekten?
Hvad er der skrevet OM dialekten?