Aarhus Universitets segl

Sognehistorier

Den topografiske litteratur (fra 1700-1800-tallet) beskrev købstæder, herreder eller særlige egne af Jylland for et fjernt, dannet publikum. I starten af 1900-tallet er den lokalhistoriske interesse blevet så udbredt, at der begynder at udkomme sognehistoriske fremstillinger skrevet for en oplyst lokalbefolkning.

Sognehistorierne er ofte blevet til på følgende måde: Indflydelsesrige personer i lokalområdet henvender sig til en lokalhistoriker, i reglen selv fra egnen, og opfordrer ham til på grundlag af egen efterforskning, lokale bidragydere og eventuelle forgængeres utrykte manuskripter at udarbejde en sognehistorie. Den publiceres normalt i bogform (med lokal økonomisk støtte), eller den optages (i sjældnere tilfælde) som føljeton i en af de amtshistoriske årbøger. Nogle lokalhistorikere (som August F. Schmidt, Konrad Understrup og Alfred Kaae) opnår en sådan popularitet, at de får betroet udgivelsen af flere sognebeskrivelser (typisk nabosognes).

Fra sognehistorierne er der en flydende overgang til lokalhistoriske værker og tidsskriftartikler med et mere begrænset sigte (herunder gård-, slægts- og personhistorie).

Den lokalhistoriske interesse blomstrer stadig. Efter en afmatning i 1960-70'erne er der nu oprettet lokalhistoriske arkiver i så godt som hver jysk kommune, og i mange kommuner udgives i dag små lokalhistoriske tidsskrifter (fx Det gamle Løjt 1978ff.)