Peter Skautrup Centret

Aarhus Universitets segl
Du er her: Forside Jyske dialekter Lyt til danske dialekter

Lyt til danske dialekter

På denne side finder du lydklip af danske dialekter.

Lydklippene er suppleret med

  • transskriptioner på både dialekt og rigsmål,
  • viden om dialektens særtræk, og
  • forslag til læsestof både på og om den pågældende dialekt.

Læs om dialekterne

Dette materiale er udarbejdet i fællesskab af Afd. for Dialektforskning (KU), Peter Skautrup Centret (AU) og Statsbiblioteket (nu Det kongelige Bibliotek). Materialet kan også ses og høres på danmarkshistorien.dk.

Hør dialekterne

1. Skæve sogn – vest for Frederikshavn (NJy)

Optaget 1973. Meddeleren (f. 1882) fortæller om besøg af "omrejsende", dvs. vagabonder.

Hvordan ser man, at teksten er fra Vendsyssel?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 å dæj'gång kam' æ jo no:n å wil te:g ... åh ja, di
Og dengang kom der jo nogle og ville tigge ... åh ja, de
2 hæ'r omræjsende, di wil jo åsse ja:n ha ... jammen di
her omrejsende, de ville jo også gerne have ... jamen de
3 wil jo hæller ha' æn skjæl'leng, æn di wil ha' æ be
ville jo hellere have en skilling, end de ville have en bid
4 brø'e - de war jo tit, næ'r di blöw jij i pak gu' ma, di
brød. Det var jo tit, når de blev givet en pakke god mad, så
5 så tak, mæn så hyt di æn, næ'r di kam hæn - de
sagde de tak, men så smed de den, når de kom væk. Det
6 war pæ:ng, di war uww om - de sku jo go' te sper'ritus -
var penge, de var ude efter. Det skulle jo gå til spiritus.
7 mæn så war æ jo tit, di kam' så si'nt, te å - så'nt a di
Men så var det jo tit, de kom så sent, at ... sådan de kunne
8 kunjt kå:m wijjer dæj' da - så wil di-j'o ha låw' å
ikke komme videre den dag. Så ville de jo have lov til at
9 losi'r - om åsse wi ha: plas, så war wi jo entj så glå'
logere. Om også vi havde plads, så var vi jo ikke så glade
10 får å få æm ej' i sængene - næjj, så stilt wi jo a'n uww i
for at få dem ind i sengene. Nej, så stillede vi jo an ude i
11 kow'hust, får dæ'r wad-ær wa'rm, dæ'r ku di entj fryjjs, å
kohuset, for der var der varmt; der kunne de ikke fryse; og
12 dæ'r blöw di så pakke ni'r i hal'm å tæpper å sæ:k å
der blev de så pakket ned i halm og tæpper og sække og
13 hwa-w'i ha: å ku ... å de war di jo gåt fånyw'we
hvad vi havde og kunne ... og det var de jo godt fornøjede
14

mæ, å så fæk di jo de di ku spijjs e:n di ræ:st
med, og så fik de jo det, de kunne spise, inden de rejste.
sidens top

2. Hvidbjerg sogn i Sydthy (NVJy)

Optaget 1977. Meddeleren (f. 1894) fortæller om kornhøst.

Hvordan ser man, at teksten er fra Nordvestjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

 

1 æ ni'eg, di blöw jo bojjen mæ djæ æj'jen, de war mæ
Negene, de blev jo bundet med deres eget, det var med
2 djæ æj'jen stro' jo - æ kwenjmennesk, hinnj dær banj
deres eget strå, jo. Kvindemennesket, hende der bandt
3 åp, hun tow' jo ba:r så'n li:g æn låk å så banj åm
op, hun tog jo bare sådan lige en lok og så bandt om
4 æ ni'eg - ja:, hun gjo:r æn jo æ' sta:r, enj de ku
neget. Ja, hun gjorde den (1) jo ikke større, end det kunne
5 li:g no åm' (de ku no åm' æt).- næj, de war æn æ næjj,
lige nå om (det kunne nå om det) Nej, det var en ... nej,
6 de war så'n wrejjen å så stokken inj' - de war såmmen
det var sådan vredet og så stukket ind. Det var såmænd
7 næm', mæn de skull åsse wæ næm', får di sku go ...
nemt, men det skulle også være nemt, for de skulle gå ...
8 di gik stærk - hwis de war æn hyllimanj', dær wa gu'e te'
de (2) gik stærkt. Hvis det var en hølemand, der var god til
9 å hø:st, så sku han ... så hå: æn kuen møj' å laww
at høste, så skulle han ... så havde en kone meget at lave.
10 - å hwis de war så ... de war no gåt ku'r teli:g mæ
Og hvis det så var ... det var noget godt korn tilligemed
 
11 ... de war ni'eg i ni'eg æ hiel tijk, så sku æ ... så war
... det var neg i neg hele tiden, så skulle det ... så var
12 æ såmmen sæj' å wæ å'pbenjer; de war wa:r enj å
det såmænd sejt at være opbinder; det var værre end at
13 ... enj å hø:st, får di sku jo bo'k dæm, hwæ'r gång' di
...end at høste, for de skulle jo bukke sig, hver gang de
14 sku binnj æn ni'eg.
skulle binde et neg.

(1) dvs. lokken
(2) dvs. karlene, der mejede kornet

Sidens top

3. Astrup sogn – mellem Ålborg og Mariager (NØJy)


Optaget 1967. Meddeleren (f. 1889) fortæller om bedstemoderen, Else Marie, der ved siden af sit arbejde som bondekone fungerede som doktor og fødselshjælper.

Hvordan ser man, at teksten er fra Nordøstjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

 

1 mæn si di håd jo ållti brug' få ælse mari', få hun war
Men se de havde jo altid brug for Else Marie, for hun var
2 åsse dågter, å hun war åsse juermu'er - å sæj ed, som
også doktor, og hun var også jordemoder, at sige det som
3 de ær. - få skul di ... de gjælt e't så nöw mæ' å fo
det er. For skulle de ... det gjaldt ikke så nøje med at få
4 fat ætter juermu'edn, mæn war e öw'wer få sö'n
fat på jordemoderen, men var det (op) over for sådan
5 næj, si så (...), de føst dæ blöw sæn boj te, de
noget, se så (...), det første, der blev sendt bud til, det
6 war ælse mari', å ... - a ka fåræjsten fåtæl mæ-d'dæ
var Else Marie, og ... Jeg kan forresten fortælle med det
7 sam, te ... juermu'edn, de føst hun spued om,
samme, at ... jordemoderen, det første hun spurgte om,
8 næ'r di kam kjyedn ætter hejje, så så: hun "hejje
når de kom kørende efter hende, så sagde hun: "hende
9 ælse mari', æ hun dær", å de så di ja te, få de
Else Marie, er hun der?", og det sagde de ja til, for det
10 wa jo æn skjek. "nå, så li:er a ed e' ræjti", så:
var jo en skik. "Nå, så lider jeg det ikke rigtigt, sagde
11 juermu'edn så, få bæjstemu'er hun war sö'n tefælled,
jordemoren så, for bedstemoder hun var sådan tilfældet (1),
12 a hwes de e' gik som de skul, si så fæk juermu'edn
at hvis det ikke gik, som det skulle, se så fik jordemode-
13 æn år'renli röw'ful, å de-v'vil hun jo hælst ungo'
ren en ordentlig røvfuld, og det ville hun jo helst undgå.

(1) dvs. "skruet sammen", indstillet.

Sidens top

4. Aulum – sydøst for Holstebro (MVJy)

Optaget 1978. Meddeleren (f. 1891) fortæller om de beskedne livsvilkår i barndommen.

Hvordan ser man, at teksten er fra Midtvestjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 ja, vi ha:r æ småt da, så möj' ka a håwwsk - å mi
Ja, vi havde det småt da, så meget kan jeg huske. Og min
2 mu'er hun har jo fåto'lj mæ så möj' åmm [e] åsse fræ
mor hun har jo fortalt mig så meget om også fra
3 henjer onng daww - hun tjænj't i æn go'r i å't o'r, å mi
hendes unge dage. Hun tjente i en gård i otte år, og min
4 få'r han tjænj't dær i syw' o'r - så war'-et di blöw e:ni
far han tjente der i syv år. Så var det, de blev enige
5 åmm, te di vilj da gyw't dæm - å så kjøj't di de hæ'r bette
om, at de ville da gifte sig. Og så købte de det her lille
6 huks mæ tyww tønje lanj', å de wa hie å mues - dæ
hus med tyve tønder land, og det var hede og mose. Der
7 war e't mier ænj jæn' aw'wer dær war plåwwe - å:e vi haj
var ikke mere end én ager, der var pløjet. Og æh vi havde
8 da hwær'ken, a trowwer da e't ængång' vi hå:j så möj' såm
da hverken, jeg tror da ikke engang vi havde så meget som
9 æn ... hæller 'di hå:j så möj' såm æn kow', får mi mu'er
en ... eller dé havde så meget som en ko, for min mor
10 hun hår fåto'lj, te hun hå:r æn spanj', å så war dær
hun har fortalt, at hun havde en spand, og så var der
11 såm'ti æn gå:rmanjskuen, dær så:, hun måt gåt
somme tider en gårdmandskone, der sagde, hun måtte godt
12 kåm hæn' å fo' nöj ... å hinj't nöj mjælk - å hun
komme hen og få noget ... og hente noget mælk. Og hun
13 war så flåw' ve de, så må:lt hun dænj' spanj' rø', får'-re så
var så flov ved det; så malede hun den spand rød, fordi så
14 war'-ren e't så sy:nlig - å a ka håwwsk hjæmm, vi har
var den ikke så synlig (1). Og jeg kan huske hjemme, vi har
15 kjor mæ ky'er, å vi har kjor mæ stu:r, å vi har kjor
kørt med køer, og vi har kørt med stude, og vi har kørt
16 mæ jæn' kow' å jæn' stu'r - vi blöw e't kyeren mæ hæst
med én ko og én stud. Vi blev ikke kørende med hest (2)
17 enjen net'tenhunjejæn'
før 1901.

(1) dvs. så var det ikke så let at se, at der var tale om en mælkespand.
(2) dvs. vi havde ikke en hest at spænde for

Sidens top

5. Nees sogn – syd for Lemvig (MVJy)

Optaget 1976.

Meddeleren (f. 1909) fortæller om tærskning.
Hvordan ser man, at teksten er fra Midtvestjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 de fo:regik mæ plæj'l - nå'r vi hø:st ... de wa jo mæ hjølli
Det foregik med plejl. Når vi høstede, det var jo med høle.
2 - å no blöw æ row, de blöw al'ti föst mo' å de blöw
Og nu blev rugen, det blev altid først moden, og det blev
3 föst høst å så bonjen åp å såt i rå: - å så nå'r æ hawwer
først høstet og så bundet op og sat i rade. Og så når havren
4 de sku hø:st[es] - de war i æ ræg'gel me:r kårt ij' [e] - å
det skulle høstes - det var i reglen mere kort i det - og
5 de sku væ tö'r - a ka håwwsk fa:r han ... nå'r han
det skulle være tørt. Jeg kan huske, far han ... når han
6 sku kø:r e enj' så tuk han en stro' imællj æ næjjl å
skulle køre det ind, så tog han et strå imellem neglene (1) og
7 så trak æ næjjl ukke - å hwis så de wa de mennjste saft
så trak neglene ud ... og hvis der så var det mindste saft
8 o' så war e æ' gow'we nåk te å kør enj' - å nå'r ... æ
på, så var det ikke godt nok til at køre ind. Og når havre-
9 hawwerne:g di ha staj'jen ... di wa bonjen å di ha staj'jen
negene de havde stået ... de var bundet og de havde stået
10 å wa tar enj' så wa di jo faktis lø:s - å så kan a
og var tørret ind, så var de jo faktisk løse. Og så kan jeg
11 håww fa:r han lawwe nowwer ... nowwer bo'nj a row -
huske, far han lavet nogle bånd af rughalm.
12 hal'm - å så enjen æ hawwer sku kørres enj' så la: han
Og så inden havren skulle køres ind, så lagde han
13 tow' ne:g i så'n bo'nj å så banj dæmm fast sam'mel får a
to neg i sådan et bånd og så bandt dem fast sammen, for at
14 de sku æ't blyw lø's alfå möj' - å dæmm kåljt han
det ikke skulle blive løs alt for meget (2). Og dem kaldte han
15 twellenger - men de wa jo åsse ganske natuw'rle - de
tvillinger. Men det var jo også ganske naturligt: det
16 wa jo tow' .. - mæn e så nå'r di blöw tosken mæ plæj'l,
var jo to ... Men æh, så når de blev tærsket med plejl,
17 så tu han jo de åp å så lå ukke i æ low' å så
så tog han jo det (3) op og så lagde ud i loen, og så
18 tosk han e jo o dæn jænn sijj föst å så væ:nj e
tærskede han det jo på den ene side først og så vendte det
19 å så tosk o dæn anjen sijj - å så røst han e ...
og så tærskede på den anden side. Og så rystede han det ...
20 æ hal'm å' ... fræ' æ kokwer å så banj e i no stowwer
halmen af ... fra kornet og så bandt det i nogle store
21 knep'per - dæmm kåljt di bröjj
knipper. Dem kaldte de brodder.
(1) her mangler indholdsmæssigt: stak neglene godt ind i strået ...
(2) dvs. ikke falde alt for meget fra hinanden
(3) dvs. negene

6. Sall sogn – nordøst for Silkeborg (MØJy)

Optaget 1978. Meddeleren (f. 1900) fortæller om, hvordan hun kom til at bo som tiårig tjenestepige på en gård i landsbyen.

Hvordan ser man, at teksten er fra Midtøstjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 så blöw a jo så lukket en' i så'n et bette hwol, vi ha:j
Så blev jeg jo så lukket ind i sådan et lille hul, vi havde
2 ve brøg'geset - de war jo bettepi:gens ... hæller tjænnest-
ved bryggerset. Det var jo bittepigens ... eller tjeneste-
3 tø'sen, såm di så:, få di så aldri bettepi:g, di
tøsen, som de sagde, for de sagde aldrig bittepige, de
4 så tjænnesttø'sen ... de war jo henner værrels - de
sagde tjenestetøsen ... det var jo hendes værelse. Det
5 beståj' o' æn sæng' ... de war engen sæng', dæ war li:
bestod af en seng ... det var ingen seng, der var lige
6 smækket en fi'el åp, å så war veg'gen jo te dæn å:n
smækket et bræt op, og så var væggen jo til den anden
7 si: - å så gåt mæ hal'm i' å mu's å sa:ger - mæn hwa,
side. Og så godt med halm i og mus og sager. Men hvad,
8 vi ku jo såw, når vi war gåt træt - mu'sen di lå jo
vi kunne jo sove, når vi var godt trætte. Musene de lå jo
9 fla:j å war dø' åm muenen, nå'r a haj lå' dær -
flade og var død om morgenen, når jeg havde ligget der.
10 så-w'ar de-j'o te si: - mæn dæ war hwærken ly's hælle nåj
Så var det jo til side. Men der var hverken lys eller noget
11 såm hælst dær - dæ war så så'n æn bette stu'el, å dæ war
som helst der. Der var sådan en lille stol, og der var
12 engen b[ord] (...) å så ha: je mi kas - så sæj'er fa:r te-
intet bord (...) og så havde jeg min kasse. Så siger far til
13 m'æ "ve' do hwa, de æ no da no gal' nåj, hå hon
mig: "ved du hvad, det er nu da noget galt noget, har hun (1)
 
14 it snakket om', do ska ha no ly's - do ska ... mo da
ikke snakket om, du skal have noget lys. Du skal ... må da
15 ha'-et så'n do ka go i sæng' " - "næj', de hår hon it
have det sådan, du kan gå i seng". "Nej, det har hun ikke
16 snakket åm' ... hon æ-j'o så fjette" - å di ha:j æt enda
snakket om ... hun er jo så fedtet". Og de havde det endda
17 så gåt, mæn "hon æ jo så fjette, så de ve' do jo hunnen
så godt, "men hun er jo så fedtet, så det ved du jo, hvordan
18 de ær" - "jammen do ska no ha' æn lamp" - så ga han
det er". "Jamen, du skal nu have en lampe". Så gav han
19 mæ så'n æn bette lamp - da kåst så'n æn bette
mig sådan en lille lampe. Da kostede sådan en lille
20 kykkenlamp haltres ø:r, å dæn' kjøwt han å ga-m'æ - å
køkkenlampe 50 øre, og den købte han og gav mig. Og
21 så gik han ... kam han dæni'er, så så: kuenen lisse nies-
så gik han ... kom han derned, så sagde konen ligeså næs-
22 visset, de ka a aldri glæm "hwæm' ska betå:l di
vist, det kan jeg aldrig glemme: "Hvem skal betale den
23 olli?" - "de skal a sku nåk gjø", så: fa:r "så de
olie?" "Det skal jeg sgu nok gøre", sagde far, "så det
24 behøwwer du da ... tø'sen ska no ha'et så'n hon
behøver du da ... tøsen skal nu have det sådan, (at) hun
25 ka si' bå:de å kåm i henner klæj'jer å kåm å dæm, de
kan se både at komme i sine klæder og komme af dem, det
26 ka a no gåt fåtæl dæ".
kan jeg nu godt fortælle dig".

(1) dvs. madmoderen

Sidens top

7. Anholt (Djurs)

Optaget 1956. Meddeleren (f. 1876) fortæller om sit arbejde i barndommen.

Hvordan ser man, at teksten er på Djurslanddialekten?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 mæn wi be'n wi sku jo uj' å tjæ:n nå:d, så wi re:j
Men vi børn vi skulle jo ud at tjene noget, så vi redte
2 gå'n får fræmmed fålk, å min mow'r hon past jo
(fiske)garn for fremmede folk, og min mor hun passede jo
3 så mi få's gå'n - så de gik jo gåt dæj' gang' - mæn min
så min fars garn. Så det gik jo godt dengang. Men min
4 få'r haj war jo mejed fatte, så wi sku jo tjæ:n ... uj' å
far han var jo meget fattig, så vi skulle jo tjene ... ud at
5 tjæ:n ålj sam'mel får å fo nå:d te fø:en - mæn så ... da
tjene alle sammen for at få noget til føden. Men så ... da
6 wi blew let gamler, så blew min mow'r sy'ch, å så war ed
vi blev lidt ældre, så blev min mor syg, og så var det
7 mæ, dæ sku pas de he:le, får ... a had gåt nåk
mig, der skulle passe det hele, for ... jeg havde godt nok
8 hat en sester, mæn hon war dej' - å så skul a ette
haft en søster, men hun var død. Og så skulle jeg ikke
9 ræn te fo'r, mæn næ'r a gik te fo'r, så skul a ette
rende til får (1), men når jeg gik til får (1), så skulle jeg ikke
10 ha låw te å go', ujjen a sku ha med benjtöw' mæ
have lov til at gå, uden jeg skulle have mit bindetøj (2) med
11 mæ, får hæljes så war æd jo ga'lt - å wi sku sammel
mig, for ellers så var det jo galt. Og vi skulle samle
12 mog, kow'gednenger får å ha mæ him' te brænjsel, får ...
mæg, kogødninger (3) for at have med hjem til brændsel, for
13 dær war jo ette komfu'r hæljer så'nt nå:d, få de wi ha:d
... der var jo ikke komfur eller sådan noget, fordi vi havde
14 jo en gruww mæ i trefud, å dæ'r onjernejjen dæ'r fy:red di
jo en grue med en trefod, og der underneden der fyrede de
15 mæ åljt de gammel skram'mel, dæ war
med alt det gamle skrammel, der var.

(1) dvs. passe får, være fårehyrde
(2) dvs. strikketøj
(3) dvs. kokager, kokasser

Sidens top

8. Oksby sogn ved Esbjerg (SVJy)

Optaget 1971. Meddeleren (f. 1888) beretter om tilbagegangen for det traditionelle krogfiskeri, da der kom damptrawlere omkring århundredskiftet.

Hvordan ser man, at teksten er fra Sydvestjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 a feskeri' de wår jo hi'el åp te i a fir'sere, da wår dær væl
Fiskeriet det var jo helt op til i 80'erne, da var der vel 10-
2 ti'-töl' bo:dlaw' hæ:r - å de wår jo a hueærvær'v, ka en
12 bådelag her. Og det var jo hovederhvervet, kan man
3 gåt sæjj - dær wå-j'o æn diel bønj'er, mæn de wår så'n
godt sige. Der var jo en del bønder, men det var sådan:
4 "ja, vi ska stræ:v li: å hå a ... hå a se' i a jo'r å
"Ja, vi skal stræbe lige at have ... have sæden i jorden og
5 væ færre (...) får a feskeri' " - så'n wår de-j'o - mæn si
være færdige for fiskeriet."Sådan var dét jo. Men se
6 li: dæ:r i a, hen i a fir'sere, da begænj't æ å slæk aw', ja:
lige der i, hen i 80'erne, da begyndte det at slække af, ja
7 te halfæms, så håljt æ snå'r hi'el åp (...) - ja, de' ær sinn
til halvfems, så holdt det snart helt op. Ja, det er siden
8 æ:sbjær' kom', så: di så, menj't di jo manne jæn' - mæn
Esbjerg kom, sagde de så, mente de jo mangen en. Men
9 a kam sjæl' ni'er å fesk i net'tenhunjeåsæjs, å a ku nåk si'e
jeg kom selv ned at fiske i 1906, og jeg kunne nok se,
10 hur a fæj'l dænj' wår mæ a fesk - fö:r i daww da lo' a
hvor fejlen den var med fiskene. Før i dage (1) da lå de
11 æng'elsk smak'ker hæ:r öwer ve ho'rns rew å trawelj,
engelske smakker her ovre ved Horns Rev og trawlede,
12 mæn de-w'ar jo mæ sæj'l (...) - de ku e't skå: a feskeri',
men det var jo med sejl ... Det kunne ikke skade fiskeri
13 mæn i sæjs ... a hår lo' nueren får a slo:g æn
et, men i seks (2) ... jeg har ligget nord for Slugen (3) en
 
14 mårren å to'lj haltres dam'ptraw:lere
morgen og talt 50 damptrawlere.

(1) dvs. før i tiden, tidligere
(2) dvs. 1906
(3) dvs. den sydlige del af farvandet Dybet, der deler Horns Rev i et inderrev og et yderrev.

Sidens top

 

9. Ø. Starup sogn – mellem Kolding og Vejle (SØJy)

Optaget 1976. Meddeleren (f. 1899) fortæller om hjemmeslagtning af gris.


Hvordan ser man, at teksten er fra Sydøstjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 æ daw' fö'r vi slaw'tet, da blöw mi bro:r å mæ sænj hæn' i
Dagen før vi slagtede, da blev min broder og jeg sendt hen i
2 æ hæj'n å fennj no:n pølspennj, å de var twonn a æn
hegnet for at finde nogle pølsepinde, og det var torne af en
3 slo'enbosk, som var så sto:r som æn ståp'peno'l å spes
slåenbusk, som var så store som en stoppenål og spidse
4 i dæn jænn æ:nj å mæ æn mo:dha:g i dæn annj - å når vi
i den ene ende og med en modhage i den anden. Og når vi
5 kom hjæm' mæ dæm, så blöw æ bark skraft a dæm, sån'
kom hjem med dem, så blev barken skrabt af dem, sådan
6 di va kla'r te næste daw'- nå'r vi så våwwnt ti:le
(at) de var klar til næste dag. Når vi så vågnede tidligt
7 næste må:ren, så var æ vanj' i æ gru:ke'l var'm te å
næste morgen, så var vandet i gruekedlen varmt til at
8 sko:lj æ gri's i' - å når dænj' blöw henjt u'j a æ swenste
skolde grisen i. Og når den blev hentet ud af svinestien
9 (så skre'g dænj' jo som æn stokken gri's) å kom enj' i
(så skreg den jo som en stukket gris) og kom ind i
10 æ brög'ges, å dæ'r var de stuer sålj'tkar væ'nj mæ æ bonnj i
bryggerset, og der var det store saltkar vendt med bunden i
11 æ væj'r - dæ'r blöw en læjjen åp o' å ænj'en bonj'en, æller
vejret. Der blev den lagt op på og enten bundet, eller
12 åsse var dær æt par manj', dæ hålj't æn - å nå'r dæn blöw
også var der et par mand, der holdt den. Og når den blev
13 stokken, å æ blo'j læ'v å' æn i' æn spanj', så sku vi
stukket, og blodet løb af den (ned) i en spand, så skulle vi
14 sto å rö:r i de, får de æ't sku løv sam'mel, får
stå og røre i det, for at det ikke skulle løbe sammen, for
15 de sku bru:ges te swo'tpøls - så blöw æ sålj'tkar væ'nj
det skulle bruges til sortpølse (1). Så blev saltkarret vendt
16 om' å fyljt mæ vanj' a æ gru:ki'el, å dæ'r blöw æ gri's
om og fyldt med vand fra gruekedlen, og der blev grisen
17 så pot i' å sko:ljet ... når dæn så var sko:ljet å skraft, så
så puttet i og skoldet; når den så var skoldet og skrabt, så
18 blöw æn hænj åp o æn stij u:j ve æ si: a æ bagdö'r
blev den hængt op på en stige ude ved siden af bagdøren.
 

(1) dvs. blodpølse

Sidens top

10. Højer Landsogn – vest for Tønder (VSøJy)

Optaget 1972. Meddeleren (f. 1903) fortæller om landarbejdernes arbejdsopgaver året igennem, deriblandt hugst af tagrør i Rudbøl sø:

Hvordan ser man, at teksten er fra Vest-sønderjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 å om vinjter da tæ:njt di dæ:rt vinjtelö:n ve å bjær
Og om vinteren da tjente de deres vinterløn ved at bjærge
2 tækkerø'r - å de bjærret vi i guskaw - de vel si: de
tækkerør. Og det bjergede vi i Gudskog. Det vil sige, det
3 lecher synjen få æ grænjs idaw' - mæn guskaw, de: jo:
ligger syd for grænsen i dag. Men Gudskog, det er jo et
4 uhy:re områ:de, å vå jo vanjfyljt fö:r - de vå fulj' a fesk
uhyre område, og var jo vandfyldt før. Det var fuldt af fisk
5 i de uænj'lige ... å vilj't, a:nj å jæs - å så ståw dæ
i det uendelige, og vildt, ænder og gæs. Og så stod der
6 tækkerø'r ve tækkerø'r i hunjerr a traww, som vi si:er,
tækkerør ved tækkerør i hundreder af traver, som vi siger,
7 å dæ ku di så li: en area'l innj få små: pæ:ng - de
og der kunne de så leje et areal inde for små penge. Det
8 tehø:r oljt degång æ krais ... va vi si:er, æ amt - å de
tilhørte altsammen dengang kreis'en, dvs. (1) amtet. Og det
9 har vi blöwwen ve mæ he'l te nettenhunjer o:t å tyww ...
er vi blevet ved med helt til 1928 ...
10 da ku vi kom öw'wer grænjsen å hinjt vo tækkerø'r
da kunne vi komme over grænsen og hente vores tækkerør
11 dæ'röwwer, å bjærr æm om vinjter - å de ku vi
derovre, og bjærge dem om vinteren. Og det kunne vi
12 te:n æ vinjterlö:n ve - di arrbesfålk he:rfra (...) di ku
tjene vinterlønnen ved. De arbejdsfolk herfra, de kunne
13 bjær æm i bå'r, skæ:r æt mæ æn sæchel, å da bjærrt
bjærge dem i båd, skære det med en segl, og da bjærgede
14 di så:n æn traww te halanjen å æ daw' - æn traww, de æ
de sådan en trave til halvanden om dagen. En trave, det er
15 tyww bynjt - mæn væn dæ så vår fröst på de åwre, så
tyve bundter. Men når så der var frost på det ovre (2), så
16 ha:j vi æn læ:fer æ så ku vi læf de a' å æ i's,
havde vi en "løber" (3) ... så kunne vi "løbe" det af på isen,
17 å dæ var æn ramm å', vo di sammelt æt bynjt a
og der var en ramme på, hvor de samlede et bundt ad
18 æ gång' ... så blöw de sam'melbunjen
gangen. Så blev det bundet sammen.

(1) egl. "el. som vi siger", "el. hvad vi kalder"
(2) dvs. når overfladen af søen er frosset til
(3) dvs. "løber", en slæde med påsat skær, så rørene kan kappes af lige over iskanten.

Sidens top

11. Varnæs sogn – mellem Åbenrå og Sønderborg (ØSøJy)

Optaget 1974. Meddeleren (f. 1892) fortæller om gammeldags bagning:

Hvordan ser man, at teksten er fra Øst-sønderjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 de var jo om ba:chen i gammel ti:, æ vilj fotæ:l let.
Det var jo om bagning i gamle dage, jeg ville fortælle lidt.
 
2 å de var ... de var jo æn bæjt row, dæ blöw væjje, å
Og det var ... det var jo en bægt (1) rug, der blevet vejet, på
 
3 æn firs te hunje pu:nj, dæ blöw bacht væt gang så:n ... a
en 80 til 100 pund, der blev bagt hver gang, sådan ... af
 
4 dænj kvantom - å de blöw må:lj åp å dænj gammel møll
det kvantum. Og det blev malet oppe på den gamle mølle.
 
5 - å så blöw æ å e daw fö de sku ba:ches, blöw de jo
Og så blev det dagen før det skulle bages, blev det jo
 
6 sy:re - e dæj blöw æljte (...), å dæ kam æn sy:reng i -
syret. Dejen blev æltet, og der kom en syring (2) i.
 
7 de var æn sy:reng, dæ var opbeva:r fra de si:st gang, dæ
Det var en syring, der var opbevaret fra sidste gang, der
 
8 var blöwwen bacht - dænj haj stanjen i e kjoljer å væt
var blevet bagt. Den havde stået i kælderen og været
 
9 inj pakke å var jo å sælfølle passenj te å sy:r mæ -
pakket ind og var jo selvfølgelig passende til at syre med.
 
10 å så blöw de ... særrlich om vinjterdaww da blöw de fo-
Og så blev det ... særlig på vinterdage da blev det for-
 
11 færrdele gåt tedække da ... de mot (...) it fry:s jo! - å
færdelig godt tildækket da ... det måtte jo ikke fryse! Og
 
12 så (...) å anj: daw så sku dæ jo fy:res i e åwn - dænj
så dagen efter så skulle der jo fyres i ovnen. Den
 
13 ha:j e me:st ti nower ilå:j om åwtner, få så
havde for det meste (fået) lagt noget i om aftenen, for så
 
14 var de jo næmmer å tænj te om mårner - å så blöw
var det jo nemmere at tænde op om morgenen. Og så blev
 
15 dæ jo fy:re mæ hakke tvo:n, å nowwer fajjmstykker
der jo fyret med hakkede tjørn, og nogle favnestykker (3)
 
16 blöw jo å brucht - særrlich vonæ dæ sku ba:ches te ju:l,
blev jo også brugt. Særlig når der skulle bages til jul,
 
17 sku dæ tæmle möje fajjmtre: i få o fo e bonj
skulle der temmelig meget favnetræ i for at få bunden (4)
 
18 gåt varm
godt varm.
 

(1) dvs. så meget der skal bruges til én bagning
(2) dvs. surdej
(3) dvs. brændestykke
(4) dvs. bunden af ovnen, hvor brødene skulle stilles ind

Sidens top

12. Vestfyn, Særslev

Optegnet 1976, indtaleren født 1903. Indtaleren er forhenværende smed. Som dreng hjalp han sin far i smedjen og lagde samtidig mærke til hvad der blev snakket om. Smedjen fungerede ofte som et lokalt samlingssted.

Hvordan ser man, at teksten er fra Vestfyn?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

 

1 alså får ja de ka jæ gåt si: får fæm å tres åw'r si:n
Altså for, ja det kan jeg godt sige, for femogtres år siden
 
2 da stow de jæ ne:j i sme:jen å å såw' påw' nær mi fa'r ha
da stod jeg nede i smedjen og og så på når min far han
 
3 sme:jt å jæ vå grå:w entræse'rt i de dæ'r -
smedede, og jeg var grove interesseret i det der.
 
4 å så al: go:rmæ:n dæj ga' di vå jo sådn stel:t a
Og så alle gårdmændene den gang, de var jo sådan stillet at
 
5 di bestelt et nå:w få di ha: nå fålk te å gö:r
de bestilte ikke noget, for de havde nogle folk til at gøre
 
6 de:js a:rb - å så kåm di åp i sme:n å dær stow di
deres arbejde. Og så kom de op i smedjen, og dér stod de
 
7 jo å snak å'm a de vå da nå ræ:l te:jer
jo så og snakkede om at det var da nogle ræ[dde]lige tider
 
8 nå'w få nå kåst i lej' fi:r krowner - å så æ vi e(n)da så
nu, for nu kostede en le fire kroner - "og så er vi endda så
 
9 hældi a sme'i ha skat ha stow'rt få a stel: ham
heldige at smeden han skal ikke have stort for at stille ham
 
10 ræjt æj få æls da ku de aller gåw' sa: (di) -
rigtigt ind, for ellers kunne det da aldrig gå", sagde de
 
11 .. dæj ga' da vå det sådn såm nåw' a vi ha: al:
(..) Den gang da var det itte sådan som nu at vi havde alle
 
12 dejl:ne tesådn nå:w mæn di kå'm alså mæ i læj' di
delene til sådan noget, men de kom altså med en le de
 
13 ha kewt ænten uw: ve isnkræmmeri i bå:wnse
havde købt enten ude ved isenkræmmeren ude i Bogense
 
14 æller åp på bruwsfåæjni å ha kåst fi:r krowner
eller oppe på brugsforeningen. Og han kostede fire kroner.
 
15 - å så sa: di te sme'i a nå sku ha jo så sæt dæj
Og så sagde de til smeden at nu skulle han jo så sætte den
 
16 på sta'n å la:w de dæ'r jo - så vå dæ nåwer dæ kå'm æ'j
på stangen og lave det dér jo. Så var der nogle der kom ind
 
17 a dæ - di søns et a ha stow ræjte - dæj sku ænten
at der - de syntes itte at han stod rigtigt. Den skulle enten
 
18 sto lit mæj'r å'er æller dæj sku græs nå mæj'r
"stå lidt mere under" eller den skulle "græsse noget mere",
 
19 å dæ vå nå:w å vi ha:en te å - dæj skut
og der var nogle og ville have den til at - den skulle itte
 
20 græs så mö: få dæj vi ta stæj'n .. - så nær vi så
græsse så meget, for den ville "tage sten" (..) Så når vi så
 
21 nå:t hæn i - a di ha: fåt så'wt så kåm di jo å stow
nåede hen i - at de havde fået sået, så kom de jo og stod
 
22 di æ snak åp i smæ:jen å så sa: sa: di
de og snakkede oppe i smedjen og så sagde de:
 
23 vådan - vådan ståw'r kow'n:t æ dæ kåm: gåt åp -
"Hvordan - hvordan står kornet, er det kommet godt op?" -
 
24 ja: de vå jo hæjl gåt di flæjst stæ:er - å så stow dær å
Ja, det var jo helt godt de fleste steder. Og så stod der óg
 
25 i vå dæ å kåm:n i - ja dæj ga' kalt vi de i
en, var der óg kommen en - ja den gang kaldte vi dem en
 
26 rö:ter - å de vå i a:nka:l dær vå kåm: ne: i
røgter, og det var en andenkarl der var kommen nede i
 
27 gå:ri hæ:r ne: å ha stow å dæråp .. ve et tefæl:
gården her nede, og han stod óg deroppe .. ved et tilfælde
 
28 å - så sa: ha ja: ve vås dæ har de å ståw: hæjl gåt
og - så sagde han: "Ja ved vos der har det óg stået helt godt,
 
29 mæn nå ha'r la:wes sna:r tråt de hæjl: ne'r sa: ha
men nu har Laves snart trådt det hele ned", sagde han,
 
30 ha sku uw å sæj vådan de såw yw jo
han skulle ud og se hvordan det så ud jo (..)

Sidens top

13. Østfyn, Skellerup

Optaget 1961, indtalerne født 1874 og 1855. Indtalerne fortæller om en sommer hvor man slog hø om natten fordi det var for varmt om dagen.

Hvordan ser man, at teksten er fra Østfyn?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1


2


3


4


5


6


7


8


9


10


11


12


13


14


15


16


17


18


19		 kå du så håws dæj ga'j a a dær vå nå sån i
Kan du så huske den gang at at der var nu sådan en

va:rm: dæj ga'j mier: såm de æ nå'w - dær vå möj mier
varme den gang, mere som det er nu. Der var meget mere

såmmer - å så ha: vi dæ:n ma: da vå dær
sommer. Og så havde vi den made [dvs eng] der var dér

ni:e i muertensbæk - nå ja - å dæn sku slu'es - da vå
nede i Mortensbæk. - Nå, ja. - Og den skulle slås. Da var

di bro:r hånse dæj ga'j - nå - å de ka du nåk
din bror Hans(e) den gang. - Nå. - Og det kan du da nok

håws a i slowen dær ni:r åm awtni gik dærnier åm
huske at I slog den dér nede om aftenen, gik der nede om

awtni - nå ja de ka jæ da nåk håws - ja de få:rgik dæ:r
aftenen. Nå, ja, det kan jeg nok huske. Ja, det foregik der

åm awtni å åm na:ten (..) ja å na:boka:li å pe:jen
om aftenen og om natten .. ja og så nabokarlen og pigen

di sku jo kåm dær nier å - ja ja - å du ba:jt
de skulle komme der ned óg - ja, ja. - Og du bagte

æwl:skiwwer å så så ha: di gammelt øl mæ lesså
æbleskiver, og så, så havde de gammelt øl med, lige så

möj di ku drek - å så vie jet åm i ha:
meget de kunne drikke. Og så ved jeg ikke om I havde

en sowlbærtår mæ danier å de ka je nåt håws
en solbærtår (1) med derned óg, det kan jeg ikke huske

ri:elihie pue ræjt mæn jæ vie da i har sån mo:r
redelighed på rigtigt, men jeg ved da at I har sådan moret

jær dær ni:e åm na:ten te så vå i færdi de:r klåkken
jer dernede om natten til så var I færdige dér nær klokken

vå tå:l æller sådn nå:w så vå de jo ble:w slå aw
var tolv eller sådan noget, så var det jo blevet slået af.

- dæn vå vest fle:r - ja mæn se de ku di gø:r
- Den var vist flere. - Ja, men se, det det kunne de gøre

fåø:wn (å) få beta:li fåret de vå nå ba:r å fue dær en
foruden (at) få betaling for det, det var nu bare at få dér en

bit sjåw å så de dæ:r de gjo:r di sö:rmet nåw
bitte sjov og så det dér dér, det gjorde de sørme ikke nu (2).

- næj
Nej.
 

(1) solbærtår: solbærsaft med snaps.
(2) dvs. det ville man ikke gøre idag.

Sidens top

14. Tåsinge, Landet

Optaget i 1972, indtaleren f. 1885. Indtaleren fortæller her – let forkortet – om den gang hun var forlovet og gerne ville giftes, men manglede et sted at bo. En nabo – "Klausmanden" (egl. Klausmann) havde et hus til salg ...

 

Hvordan ser man, at teksten er fra Tåsinge?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

 

 

 

1 så jik mo:wr hæn å sa: de te ham a je har hö:r a
.. så gik mor hen og sagde det til ham, at "jeg har hørt at
2 du ve sæl: dit hews å nå la:er de jo te a an: kestin:
du vil sælge dit hus, og nu lader det jo til at Ane Kirstine
3 hun vel jiwts - nå (ja) nå hær ha:r jo e:s vå:ren aj
hun vil giftes". - Nå, ja. - "Nå, her har jo ellers været én
4 e:w fro je:sje å siet po hewset så je vie et de bliwer
ude fra Gesinge og set på huset, så jeg ved itte, det bliver
5 vest et he: dæ fuer de de bliwer nåk daj e:w fro
vist itte hende der får det, det bliver jo nok den ude fra
6 je:sje dæ fuer våt hews - nå - så aj awten så vå je å
Gesinge der får vort hus". - Nå. - Så én aften, så var jeg og
7 mi bro:r ma:rtin vi vå ien: hieme - å så le: på aj gaw
min bror Martin, vi var ene hjemme. Og så lige på én gang
8 så æ dæ no:n å tæ:r i dör:ne (..) å vi blew jo sån en
så er der nogen og tager i dørene (..) Og vi blev jo sådan en
9 lel bit ba: få vi våt van te å vær iene hieme
lille bitte bange, for vi var itte vant til at være ene hjemme,
10 få fa:r å mo:r di vå jo miest hieme hos vås mæn daj
for far og mor de var jo mest hjemme hos os, men den
11 awten da vå vi nå iene - nå så så kom daj maj jo aj - så
aften da var vi nu ene. Nå, så kom den mand jo ind. Så
12 se:r - da vå de klawsma:i - de vå klawsma:i
siger - da var det Klausmanden - det var Klausmanden.
13 - å jæ grien - så tængt je nå nå ve ha
Og jeg gren [dvs grinede] Så tænkte jeg, "nu, nu vil han
14 sæl: sit hews te vås le: gåt ja de vi ha - vi sa: ekke
sælge sit hus til os lige godt". Ja, det ville han. Vi sagde ikke
15 et o:r - så kåm ha aj - go a:wten - ja jæ kå:m mæ et saw
et ord. Så kom han ind. "God aften. Ja jeg kom med et sav,
16 åm jæt ku få krestjan te å fi:l mæj de saw
om jeg ikke kunne få Kristian til at file mig det sav".
17 - ja: mæn ha ætte hieme i jawten mæn ha kåmmer
- "Jae, men han er itte hjemme i aften. Men han kommer
18 jo da hiem ijæn di æ ni:e hos laws riks sa: je
jo da hjem igen, de er nede hos Lavs Riecks", sagde jeg.
19 - nå: ja: - så ku je jo da - så ka jæ jo sæt sa:wet
- Nå, ja. - "Så kunne jeg jo da - så kan jeg jo sætte savet
20 hæ:r - mæn så se:r ha - så væ: ha sæj å:m så se:r
her". - Men så siger han - så vendte han sig om, så siger
21 ha - jæ vie såt åm i vel ha de hews

han: "Jeg ved så itte om I vil have det hus ..".

Sidens top

15. Marstal Landsogn

Optaget 1973, indtaleren født 1887. I sin "Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topografisk Forsøg" fra 1834 skriver J. R. Hübertz at "Ærøboens Tale er langsom, syngende...". Måske fornemmer man noget af det, som Hübertz nævner hos denne indtaler der fortæller om spisevaner før i tiden.

Hvordan ser man, at teksten er fra Ærø?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1


2


3


4


5


6


7


8


9


10


11


12


13


14


15


16


17


18


19


20


21

(..) de ve je fåtæl: åm - men bro:r - ha va jo så föstekå:l
.. det vil jeg fortælle om. Min bror han var jo så førstekarl

o go:ren å men fa:r jo å di sa: jo åp få bowræ:n
på gården og min far jo, og de sad jo oppe for bordenden.

- å å:l vi ånder vi sa jo runt åm åm væggene jo poe
Og alle vi andre vi sad jo rundt om om væggene jo på

bænken - men mowr stow få - ne: ve dæ ne:rste æ:
bænken. Min mor stod for - nede ved den nederste ende

å sævi:ert - hun sa: aldri næjr - hun stow å yest åp a
og serverede. Hun sad aldrig ned. Hun stod og øste op af

gry:en o kåmfy:ren å så - å så past ås
gryden på komfyren, og så passede (dvs opvartede) os.

- nå så a fa:r å men bro:wr di vå fa:re - så ha: di en
Når så at far og min bror de var færdige, så havde de en

hornskie - å daj slække di a'- sådn jæ sier de
hornske, og den slikkede de af, sådan [at] jeg ser det

enå - å så ij u:er a:rmene - å så vå dæ tow krö:w
endnu. Og så ind under armene. Og så var der to kroge

åppe i låwtet ve bjælken å dæ satte di de:res ski:e - å
oppe i loftet ved bjælken, og der satte de deres skee(r). Og

vi muet åldri vaske di ski:e - få dæ - å så ha: jæ
vi måtte aldrig vaske de skee(r). For der - og så havde jeg

en söster vå hun v(å) ga:l hun så:e (..) svi:neri å hu
en søster, hvor hun var gal hun sagde (..) "svineri", og hun

ku jot ta de - å hun vaske dæm en ga
kunne jo ikke tage det. Og hun vaskede dem en gang

imæl:m så ku di sma:et få så vå ho:rnski:en
imellem, så kunne de smage det, for så var hornskee(r)ne

ble lit lit rubbet - å så ku di sma: de riew i
blevet lidt, lidt rubbet, og så kunne de smage det rev i

mu:en - så skælte di - dær vå nåt nå:w mæ dies
munden. Så skældte de, der var nu ikke noget med deres

- ski:e - æ:h å tænk sæj - tænke sæj sekken ja - vi ånder
skee(r), ih, og tænke sig, tænke sig, sikken ja. Vi andre

vi ha: - vi ha: jo sån - vi ha: et hornskie
vi havde - vi havde jo sådan - vi havde ikke hornskee(r),

di sma:t så fæ:lt vi kut lej de - mæn så har vi vest
de smagte så fælt, vi kunne itte lide det. Men så har vi vist

ha: nå ånder blekski:e æller va de vå - de vå
haft nogle andre blikskee(r) eller hvad det var. Det var

bestæmt et søl - de lue i skoffen - få dær vå søl
bestemt itte sølv. Det lå i skuffen. For der vár sølv ..

Sidens top

16. Lolland, Fuglse

Optegnet 1987, indtaleren født 1909. Indtaleren fortæller - her let forkortet - om den gang naboen fik selvbinder.

Hvordan ser man, at teksten er fra Lolland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

 

1 dæj ga: da va de sån en begi:wenheæ næ di fek i
Den gang da var det sådan en begivenhed når de fik en
 
2 sælbæjer - å dæj kå:m alså ekke sådan æ - jåw dæj kå:m da
selvbinder. Og den kom altså ikke sådan - jo den kom da
 
3 gåt nåk på en lastbi:l mæn ek sådan såm man tro:r de -
godt nok på en lastbil, men ikke sådan som man tror det -
 
4 alså så bleæ dæj sat a: på:n kra:n å så stow dæj færdi
altså så blev den sat af på en kran og så stod den færdig
 
5 dæ:r - næj dæj kåm jæ:m i kasser å bleæ læsse a - å så
dér. Nej, den kom i hjem i kasser og blev læsset af. Og så
 
6 kå:m dær i montø:r æller tow et pa da:w ötter lissem de
kom der en montør eller to et par dage efter lige som det
 
7 pase: - å så bleæ di kasser brække åb - å da kå jæ
passede. Og så blev de kasser brækket op. Og det kan jeg
 
8 så ty:le høws di fek så:n eæn åwwer hos na:bo:wens å dæj
så tydeligt huske at de fik en ovre hos naboens og den
 
9 stow dæ:r - å så kø:r dær æn gammel galæsjebi:l åwwer på
stod dér. Og så kørte der en gammel kalechebil ovre på
 
10 væ:ji å kø:rt dæ neæ - å så sa fa:r nå sku di jo nok
vejen og kørte der ned. Og så sagde far: "Nu skal de nok
 
11 ha stel: sælbæjeri sammen idaw - de vå dæj ga:
have stillet selvbinderen sammen idag". Det var den gang
 
12 jæ va ve: la:w mæj tæ jammen jæ ku: be:
jeg var ved at lave mig til (?), jamen jeg kunne have bedt
 
13 di hö:j magter åm ek å skowlen va bræjt sådan å jæ
de høje magter om ikke at skolen var brændt, sådan at jeg
 
14 kow kåm åwwer å va:r mæ te de dæ:r - mæn æ
kunne komme over og være med til det der. Men æh
 
15 skowlen dæj bræjt jo alsån: dæj sto:r dær åb dæj daw i
skolen den brændte altså inne, den står der oppe den dag i
 
16 daw sælåm dæ ek ble:r brogt te skowl: me:r - mæn
dag selvom den ikke bliver brugt til skole mere. Men -
 
17 æ sælbæjeri dæj æ imi:lerti slit åp
selvbinderen den er imidlertid slidt op.
 
18 - mæn di va da ek færdi mæ å saml dæj te medaw
Men de var da ikke færdige med at samle den til middag,
 
19 få dæj ga: å di ha: begönd å foe brakt no:n kasser
for den gang at de havde begyndt at få brakt nogle kasser
 
20 åb se sådn va de jo dæj ga: da talte ma jo ek tijmerne
op, se sådan var det jo den gang, da talte man ikke timerne
 
21 så hårt såm vi jö nå ekke sant - se a så ståwr i
så hårdt som vi gør nu, ikke sandt. Se at så stor en
 
22 be'gi:wenheæsdaw da sku da i frokåst tæ å da skul:
begivenhedsdag da skulle der en frokost til, og der skulle
 
23 let å drekke å sådan så å så fek di fat - å di mæn
lidt at drikke og sådan så at så fik de fat. Og de - men
 
24 sælbæjeri dæj bleæ stel: sammen få di va færdi da
selvbinderen den blev stillet sammen, for de var færdige da
 
25 klåkken va ni åm awtni

klokken var ni om aftenen ..

Sidens top

17. Falster, Torkildstrup

Optegnet 1981, indtaleren født 1901. Indtaleren fortæller om den gang han afviklede landbruget og blev lønarbejder i stedet; temaet går igen i mange båndoptagelser fra nyere tid.

Hvordan ser man, at teksten er fra Falster?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

 

1 .. så sa: jæ te mo:r jæ trå:r sgu jæ ve øw
så sagde jeg til mor [dvs min kone]: "jeg tror sgu jeg vil ud
 
2 på sokkerfabrekken å se: åm jæ ka få a:rbæ: så ve
på sukkerfabrikken og se om jeg kan få arbejde, så vil vi
 
3 vin: håe jåwren me:r - du må væ:r tåse så:e hun -
inne have jorden mere". "Du må være tosset", sagde hun.
 
4 ja ja de ka je ty:le huws - mæn i vær fa:l jæ tåw
Ja, ja det kan jeg tydeligt huske. Men i hvert fald, jeg tog
 
5 øw på sokkerfabrekken - de har våren let fø:r å sokker-
ud på sukkerfabrikken. Det har våren lidt før at sukker-
 
6 fabrekken sku bejøjn:g en oet daws ti fø:r å fek
fabrikken skulle begynde, en otte dages tid før, og fik
 
7 snak mæ fåvalteri - å jæ så:e såm de vå ha
snakket med forvalteren. Og jeg sagde som det var, han
 
8 så:e a du ka kåm: - de vå væl da:wi ætter -
sagde at "du kan komme .." - det var vel dagen efter -
 
9 du ka kåm: klåkken ti i awten så:e ha
".. du kan komme klokken ti i morgen aften", sagde han,
 
10 så ku jæ be'jøjn:g mæ de sa:m - å så mot jæ
så kunne jeg begynde med det samme. Og - så måtte jeg
 
11 da åp a snak mæ skörreng jo få vo
da op og snakke med Skørringe [et gods] jo, for vor
 
12 fåpagtneng dæj dæj gek syw oer a ga:i - å di syw
forpagtning, den æh den gik syv år ad gangen. Og de syv
 
13 oer alså di vå så øwløwe - di sist syw oer vi ha: da
år, altså, de var så udløbet - de sidste syv år, vi havde da
 
14 fåpagt de fle:r ga: - mæn da:r så vå dæj uwløw:
forpagtet det flere gange. Men der - så var den udløbet.
 
15 - å så vå de jo - mæn så fek jæ jo la:w de så så fek da
Og så var det jo - men så fik jeg lavet det så, så fik da
 
16 na:båwi ha fek så jowren - å så ku vi bliw båwin:gs
naboen, han fik så jorden. Og så kunne vi blive boendes.
 
17 - å - mæn så jek dan u:n et par oer så soelte jo så
Og - men så gik der inne uden et par år, så solgte jo så
 
18 skörej så soelt di jowren te jårlåwsywvalge - å så æ
Skørringe, så solgte de jorden til jordlovsudvalget. Og så er
 
19 de så blew: sådan så nå båwer vi hær i stowhøwse å vi
det så blevet sådan så nu bor vi her i - i stuehuset, og vi
 
20 må båw hæ så læ: såm - såm vi ka tøg smör såm
må bo her så længe som - som vi kan tygge smør som
 
21 jæ si:er

jeg siger ..

Sidens top

18. Sydsjælland, Udby

Optegnet 1978, indtaleren født 1898. Udby på Sydsjælland ligger syd for "stødgrænsen", dvs dialekten er stødløs ligesom fx mønsk og falstersk. Indtaleren fortæller om børns skolemad førhen og nu.

Hvordan ser man, at teksten er fra Sydsjælland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 (De fleste folk havde vel sådan en..)
ja: gris - å dær våt no:w hið vi vå kræ:sen mæns
ja gris. Og der var itte noget [der] hed vi var kræsne mens
2 vi vå börn ves et vi spi:st deð vi fek så kun: vi bi:
vi var børn, hvis itte vi spiste det vi fik, så måtte vi bie
(så måtte I hvad, sagde du?) -
3 bi:e på mað - vi fik et no:w an:t de gow: vi ekke -
bie, på mad. Vi fik itte noget andet, det gjorde vi ikke.
4 mæn vi to:r hæller et si: vi vå kræ:sne - jæ ka huske
Men vi turde heller itte sige vi var kræsne. Jeg kan huske
5 mæns vi gik i skowl vi fik aldri u:ðen sokkermað å
mens vi gik i skole, vi fik aldrig uden sukkermad og
6 kartåffelmað å owstemað mæð i skowle - så så:e di stu:re
kartoffelmad og ostemad med i skole. Så sagde de store
7 börn når vi kåm i skowl ha: i æ patbörn i hå
børn når vi kom i skole: "Ha, I er pattebørn, I har
8 sokkermað mæð - så tow vit si: de te mo:r så spi:st
sukkermad med". Så turde vi itte sige det til mor, så spiste
9 vi sokkerma:ðen på væ:i åb te skowlen - få da ha:ð (..) vi
vi sukkermaden på vejen op til skolen. For da havde .. vi
10 kun et unvæ:r mað fra åm mårnen te klåkken æ
kunne ikke undvære mad fra om morgenen til klokken er
11 trie - di hå jot mað mæð i skowl: nu di si:r de æt
tre. De har jo itte mad med i skole nu, de siger det er itte
12 modærne å de syns jæ de æ no:w
moderne (nej, det er rigtigt), og det synes jeg det er noget
13 hombåg få et ba:rn kå et vænt så læng mæ mað
humbug, for et barn kan ikke vente så længe med mad.
Sidens top

19. Sydvestsjælland, Kirkerup

Optegnet 1974, indtaleren født 1918. Indtaleren fortæller livligt og kyndigt om hvordan man laver blodpølse når grisen er slagtet.

Hvordan ser man, at teksten er fra Sydvestsjælland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

 

1 å så ta'r jæ æls når han skyð'er gri'sen å ste'kker
.. og så tager jeg ellers, når han skyder grisen og stikker
 
2 dæn så æ jæ jo u:ð å ta blo'ðe - å så ryerer man jo lit
den, så er jeg jo ude og tage blodet. Og så rører man jo lidt
 
3 i' de en'g te a de sån æ bløet gåt åp - å så sto'er e te
i det, indtil det sådan er blødt godt op. Og så står det til
 
4 da'wen æ'tter - å så har jæ jo har jæ så tar- - ja så
dagen efter. Og så har jeg jo, har jeg så tar[me] - ja så
 
5 kåmmer man jo fetgræ:wer i skæ:r uð' nå:w a flåmmen
kommer man så fedtegrever i, skærer ud noget af flommen
 
6 å skæ:r uð' i fi:rkan'ter - å kommer i'- å så kåmmer dæ
og skærer ud i firkanter og kommer i, og så kommer der
 
7 al:hån: å pewwer å so'kker å rosi'ner (..) å så ka man
allehånde og peber og sukker og rosiner, og så kan man
 
8 gåt skæ:r lit æwler uð' i små'e støkker ves man ha'r de -
godt skære æh lidt æbler ud i små stykker hvis man har det
 
9 å kåm: i - å så så kåmmer jæ de i ta:rm: - å å
(nå) og komme i, og så så kommer jeg det i tarme. Og og
 
10 så blir de så kåw't i bröke'æl:n (..) mæn så i
så bliver det så kogt i bryg(ge)kedelen (..) men så i
 
11 mæl:mtið'ðen har man jo kåw't ho:weð å engvål'lne nå
mellemtiden har man jo kogt hovedet og indvoldene når
 
12 man lawer sylt å finker - så blir dær de he'r go:w sop
man laver sylte og finker. Så bliver der det her gode suppe.
 
13 - å dær skåmmer man no:w å si'r å kåmmer i'
Og dér, dér skummer man noget, og sier, og kommer i,
 
14 teli: mæ mæl'k ma kåmmer mæl'k i bloðpø'lsen å's
tillige med mælk. Man kommer mælk i blodpølsen også.
 
15 - jå:w å så i de van' a man alså har kåw't ho:w å de i'-
Jo, og så i det vand at man altså har kogt hovedet og det i,
 
16 da kå:wer man bloðpøl'sen i'(..) så ha'r jæ sån en
dér koger man blodpølsen i (..) Så har jeg sådan en
 
17 senkbal'l - en stow'r senkbal:l - dæn go jæ neð' å hæn'ter
zinkbalje, en stor zinkbalje. Den går jeg ned æh og henter
 
18 nå hy'e - ne:ð i i åp på lå'fte (..) å så læ'gger jæ
noget hø [i], nede i, i - oppe på loftet (..) og så lægger jeg
 
19 de neð' i' dn - å så ta'r jæ et støkke - groet papi'r å lægger
det ned i den. Og så tager jeg et stykke gråt papir og lægger
 
20 neð' i' - å:wen på hy'eð - å så lægger jæ pølserne de'r neð'
ned - i - oven på høet. Og så lægger jeg pølserne dér ned,
 
21 å så drøsser dåm mæ sal't - å så lægger jæ papi'r åw'er å
og så drysser dem med salt. Og så lægger jeg papir over, og
 
22 så e gammelt tæp - åw'er å så sto'er di de'r en hal' tim:
så et gammelt tæppe - over - og så står de der en halv time.
 
23 - så: di liså so:wrt - å å pølssken'neð de: li:så de
Så er de lige så sorte. Og, og pølseskindet det er lige så det
 
24 spræ'kker - de sma:er så gåt

sprækker. Det smager så godt.

Sidens top

20. Nordvestsjælland, Røsnæs

Optegnet 1978, indtaleren født 1901. Indtaleren er fisker og fortæller bl.a. om den gang man fiskede med not.

Hvordan ser man, at teksten er fra Nordvestsjælland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

 

1 å dæn' gan'g da blew fesken jo kyert te kal:mbår' mæ
.. og den gang da blev fisken jo kørt til Kalundborg med
 
2 hæst å vow'n - da vå alle husmæn'ne di når (når)
hest og vogn (nå). Da var alle husmændene de når (?)
 
3 bånga'rnsfeskeren kåm ej' å ha:ð sat fesken åp så
bundgarnsfiskerne kom ind og havde sat fisken op, så
 
4 kyert di mæ di' a kal:mbår' te
kørte de med dé [dvs dem] ad Kalundborg til
(og solgte dem eller?).
 
5 næ:j di awlevi'er dåm bå:e (..) - de'r i tywerne da vå
Nej, de afleverede dem bare vist (..) Dér i tyverne da var
 
6 vi såm: tiðer æn træðve för: tyw boeð: hær åm: på
vi somme tider en tredive-fyrretyve både heromme på
 
7 kal:mbå'rfjow'ren - å dær sku jo tow' bueð te vær now't (..)
Kalundborgfjorden. Og der skulle jo to både til hver not (..)
 
8 så kåm kri'en ja å så æ i - ja vi lu' da ligåt å
Så kom krigen ja og så så æh - ja vi lå da ligegodt og
 
9 ruddeð nå:w åb ve mæ:j åb ve
ruddede [dvs rodede] noget oppe ved - meget oppe ved
 
10 asnæs å dær vå hæls smit man:g båmber
Asnæs, og der var hels [dvs ellers] smidt mange bomber,
 
11 vi vå jo hæls it glað få situasjow'n: - får en now't dæn æ ju
vi var jo hels itte glade for situationen. For en not den er jo
 
12 it te å kåm: frå' ves ma fo sån i skit i (..) - de
ikke til at komme fra hvis man får sådan et skidt i (..) De
 
13 blew jo hæls now'tern: di blew jo hæls fåbut -
blev jo hels - noterne de blev jo hels forbudt
(nå, var de var for gode).
 
14 ja mæn sil'len fåsvan't ali:væl - så de vi:st sæj de vå
Ja - men silden forsvandt alligevel. Så det viste sig det var
 
15 unøvæn'de å fåby'ð di' (..)
unødvendigt at forbyde dé.
(.. hvor er der sild henne?)
 
16 ja: vo æ dær sil' hæn: de ha'r hæls i gron'n nøw' i mange
Ja hvor er der sild henne, det har hels i grunden nu i mange
 
17 u'er væt mæ:j slöj't mæ sil' på di he'r höjter
år været meget sløjt med sild på de her højder
(men der er vel lidt i Kattegat?)
 
18 ja: de æ feskeren dy'er jo nåk fö'r sil'lne - dæ bliw'wer
Ja, det er - fiskerne dør jo nok før sildene. Der bliver jo
 
19 al: ti:ðer læw'nt let..


 

alle tider levn(e)t lidt ..

Sidens top

21. Nordsjælland, Greve

Optegnet 1981, indtaleren født 1885.
Indtaleren var en kendt skikkelse i Greve og omegn og huskes endnu af mange ældre. Her fortæller han - stærkt forkortet - om sin tid som vogterdreng. Dialekten vil nok forekomme mange at være "typisk" sjællandsk.

 

Hvordan ser man, at teksten er fra Nordsjælland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

 

 

 

1 .. da vå jo koty:men dæn' gån'g a man sku vågte ky'er
.. da var jo kotymen den gang at man skulle vogte køer
2 - nåral' sæ'ðen vå kåmmeð væk fra ma:rken ek san't så
- når al sæden var kommet væk fra marken ikke sandt, så
3 sku ky'erne så sku di sleps å så sku di go ly:es
skulle køerne, så skulle de slippes, og så skulle de gå løse
4 de'r ek san't (..) når så go:ræj'ern kåm uð'
dér, ikke sandt (..) når så gårdejeren kom ud [om aftenen]
5 å ky'erne ha:ð samleð sæj he'r u:ð ve lanvaj'en he'r (..) når
og køerne havde samlet sig ude ved landevejen her (..) når
6 så han kåm u:ðen får å begön'd å venk mæ a'rmen så
så han kom udenfor og begyndte at vinke med armen, så
7 vå ky'erne sgu så klå:w så vest di di sku jæm'
var køerne sgu så kloge, så vidste de [at de] skulle hjem.
8 - så ku ma lis gåt fløt sæ få så vælte di en'g
Så kunne man lige så godt flytte sig, for så væltede de ind
9 åw'wer lanvæj'en få dær vå jo engen bi'ler dæn' gån'g
over landevejen, for dér var jo ingen biler den gang.
10 - de va kaski'e i'en åm da'wen dær kåm' en
Det var kanske en gang, én [gang] om dagen der kom en
11 mo:torvåw'n æller sådn nå'w man kalt de får - mæn di
motorvogn eller sådan noget man kaldte det for. Men de
12 kyert jo ek stærker æn ves vi' dræn:g he'r åp i by'en
kørte jo ikke stærkere end hvis vi drenge her oppe i byen
13 vi løw' he'r å lajt dær vån: bøgeð dæn' vaj' ves vi
vi løb her og legede, der var inne bygget den vej, hvis vi
14 hyert i'en der uð: på lanvæj'en så ku vi næsten kåm
hørte én derude på landevejen, så kunne vi næsten komme
15 uð' å stu'e å si'e dæn kyert fåbi' he'r så de vå jon: så
ud og stå og se den kørte forbi her, så det var jo inte så
16 mæ:j fa'rt dær vå pu'e
meget fart der var på.
17 (Men så vidste køerne at de skulle hjem?).
- ja så vest di di sku jæm' - så ku man sgu eg
Ja, så vidste de de skulle hjem. Så kunne man sgu ikke
18 sty:r dåm læn'ger - så vå de li: mæ: åm så man ha:ð
styre dem længer. Så var det lige meget om man så havde,
19 man ha:ð jo ællers en vågterpisk å dæn' ska jæ sgu vi:s
man havde jo ellers en vogterpisk, og den skal jeg sgu vise
20 dæj nyw'

dig nu ..

Sidens top

22. Amager, Dragør

Optegnet 1981, indtaleren født 1894. Indtaleren, som i mange år havde sit arbejde i København, fortæller andetsteds at hun aldrig var ude for at man undrede sig over hendes sprog - sådan talte man nu én gang når man kom fra Amager.

Hvordan ser man, at teksten er fra Amager?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

 

1 da jæ va ba:n så va dar e:n dær heð en rebsla:wer - de
Da jeg var barn, så var der én der hed en rebslager. Det
 
2 va dæn gang dær engen huwse var på marken så haðe han
var den gang der ingen huse var på marken, så havde han
 
3 ed sku:r stå:en de:r så kunne han jo bro:we hiele marken
et skur stående dér, og så kunne han jo - bruge hele marken
 
4 te å gå å la:ve sådan nå:eð ij (..) - bönnerne di kø:rte på
til at gå og lave sådan noget i (..) Bønderne de kørte jo på
 
5 tåreð mæ dörres grönsa:wer å fe sålt der å
torvet med deres grøntsager og fik solgt dér, og
 
6 lesdanne og dem bönnerne i sto:r mavlebøj di kyerte jo
lige sådanne og dem bønderne i Store Magleby, de kørte jo
 
7 åsse på tå:rveð - mæn vi kunne ås gå hæn på bonnegå:ren
også på torvet. Men vi kunne også gå hen på bondegården
 
8 å bestelle en hal tönne katåfler når di va sloppeð åp di
og bestille en halv tønde kartofler, når de var sluppet op, de
 
9 vi ha:ðe - å så kåm di mæ dåm mæ hæst å wåwn - så
vi havde. Og så kom de med dem med hest og vogn. (Og) så
 
10 æls så var dær ien bonnegår - dær va jo engen grön-
ellers, så var der én bondegård. Der var jo ingen grønt-
 
11 fårætnenger dæn ga så va dær eæn vi kunne gå å kø:ve
forretninger den gang, så var der én vi kunne gå og købe
 
12 grönsa:wer i (når) vi skulle ha soppe dær va få tål
grøntsager i (når) vi skulle have suppe - der var for tolv
 
13 yer soppeu:rter dær va nåk te boel å alle börn: (..)
øre suppeurter, der var nok til Bodil og alle børnene (..)
 
14 brøllåp hær u:ðe - dær va sto:wr bröllåp - å de
Bryllup her ude? Der var altså stor(t) bryllup. Og det
 
15 stow hæn te hå:lms he:ð de - dær æ
stod hen(ne) til [dvs hos] Holms, hed det. Der er
 
16 bårwerfåreænengen jo - å dær dær kunne fålk ja fålk
borgerforeningen jo. Og dér, dér kunne folk - ja folk
 
17 la:veð sæl ma:ðen å så var dæ:r en sto:r sa:l - å når så
lavede selv maden, og så var dér en stor sal. Og når så
 
18 di var færdi mæ å spijse så gik di u:ðen åm bø:jen mæ
de var færdige med at spise, så gik de uden om byen med
 
19 musek - de va mæns sa:len ble røðeð - å så når di kåm
musik. Det var mens salen blev ryddet. Og så når de kom
 
20 teba:we så var dær jo kla:r te å te å da:nse

tilbage, så var der jo klar til at, til at danse.

Sidens top

23. Københavnsområdet, Skovshoved

Optegnet 1976, indtaleren. født 1890. I begyndelsen af dette århundrede udgjorde fiskerlejet i Skovshoved endnu en lille verden for sig. Indtaleren fortæller om hvordan man købte fisk på Gammel Strand i København når fiskeriet var sløjt og solgte dem videre på Østerbro.

Hvordan ser man, at teksten er fra Københavnsområdet?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 .. min man'- når vi sæ'l ha:ðe fesken så sålte vi dn sæ'l
.. min mand - når vi selv havde fisken, så solgte vi den selv
 
2 enne på østerbro' så ha:ðe vi jo konner - mæn når nu de
inde på Østerbro, så havde vi jo kunder. Men når nu det
 
3 var en ti'ð dær var slöj't mæ feskeri'eð - så to vi en' ve
var en tid det var sløjt med fiskeriet, så tog vi ind ved
 
4 gammel stran' å dær købt vi så fesk enne dæ'r fra' -
Gammel Strand. Og der købte vi så fisk inde dér fra -
 
5 feskehan'lerne å så to' - kø:rt vi jo spo:rvåw'n
fiskehandlerne, og så tog - kørte vi jo (med) sporvognen
 
6 u'ð tsel æ østerbro' vår vi skulle sælje å dær ha:ð vi - dær
ud til Østerbro hvor vi skulle sælge, og dér havde vi, dér
 
7 ga vi tsi' ø:re tsro'r ja får kur'ven - dæn sto' fåran hos
gav vi ti øre, tror jeg, for kurven. Den stod foran hos
 
8 konduktø'ren å s(å) skulle han jo gærne jælpe ås dæn åp
konduktøren, og så skulle han jo gerne hjælpe os den op
 
9 på rö - på na:kken (..) å så ha:ðe vi jo vå:res grön
på ryg- - på nakken (..) Og så havde vi jo vores grønne
 
10 skörter på' å vi:ðe ho'ðtörklæ'ðer å et pæ'nt få:rklæ'ðe sat
skørter på og hvide hovedtørklæder og et pænt forklæde sat
 
11 åp å når så - ja va fæ:rdi - de siste stæð skulle ja jo
op, og når vi så - jeg var færdig, det sidste sted skulle jeg jo
 
12 gæ:rne vaske mine hæn'er få ja va jo ba:nge får a skul
gerne vaske mine hænder, for jeg var jo bange for at skulle
 
13 logte a fesk når ja skulle seððe i spo:rvåw'n: får de va jo
lugte af fisk når jeg skulle sidde i sporvognen, for det var jo
 
14 ekke alle - a dar kunne tså:le - a da kåm en feskerko'ne en'
ikke alle at der kunne tåle at der kom en fiskerkone ind.
 
15 - å dar måt man jo sö:r får man ha:ð en re'n lå:me
Og da måtte man jo sørge for at man havde en ren lomme
 
16 å ta får å så - a man ekke logteðe - så ha:ð ja en vi'ð
at tage for, og så at man ikke lugtede. Så havde jeg en hvid
 
17 lå:me - a jæ to på' når ja va fæ:rdi å så å så to dæn
lomme at jeg tog på når jeg var færdig, og så og så tog den
 
18 an: a' - får når nu man ble veð å skulle - sælje - sælle
anden af, for når nu man blev ved og skulle sælge, sælge
 
19 fesk ekke hos fårskæl'li:e stæ:ðer s(å) skul man jo gærne
fisk, ikke, hos forskellige steder, så skulle man jo gerne
 
20 vaske sine hæn'ner - når ja ha:ð flå'eð röspætterne
vaske sine hænder, når jeg havde flået rødspætterne
 
21 (..) (Så var man træt når man kom hjem om aftenen?)
å:ja de var såmmen ekke så slæm't da va jo li'v å
Åh ja, det var såmænd ikke så slemt. Dér var jo liv og
 
22 gla:ðe da: de var jo ba:r mæ ramasjang
glade dage, det var jo bare [dvs både] med ramasjang
 
23 å sådan'ne..



 

og sådanne..

Sidens top

24. Bornholm, Ibsker

Optegnet 1973, indtaleren født 1906. Det er ikke kun dialekten der historisk set rummer gamle træk. Også erindringsstoffet går langt tilbage, i hvert fald i denne tekst hvor udgangspunktet er en beretning om "Ligstenen" der ligger ved vejen mellem Klinteby og Kodal.

Hvordan ser man, at teksten er fra Bornholm?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?

1 de: sån inj sto:r flâ:ðer ste:n dænj e tre: gånga
(Ligstenen) det er sådan en stor, flad sten, den er tre gange
 
2 så sto:r såm bo:reð hæ:r væl - å dænj lidjer ve:r væ:nj såm
så stor som bordet her vel. Og den ligger ved vejen som
 
3 kåmmer åwwer frå kli:nby å går åwwer imoð ko:dâ:l te: - å
kommer ovre fra Klinteby og går over imod Kodal til. Og
 
4 dæ:r djik jo alså sawneð i gamla dâ: - får kli:nbybo:rna di
der gik jo altså sagnet i gamle dage - for Klintebyboerne de
 
5 hø:re me: te ibsker såwn å ibsker tjærke så når di dö:
hørte med til Ibsker sogn og Ibsker Kirke, så når de døde
 
6 di skolle hâ: bå:ran te ibsker så bâ:r di dænj på sån e
de skulle have båren til Ibsker, så bar de den på sådan et
 
7 bæ:rinje - å så vi:laða di dæ:r på - på læ:jste:ninj - å så
bærende. Og så hvilede de dér på - på Ligstenen. Og så
 
8 hâ:ð di jo mâ:ð i kårrinj - brænjevinsflasker me:
havde de jo mad i kurven - brændevinsflasker med,
 
9 sæfølli - di skolle hâ dåm en sy:p å stårtja dåm
selvfølgelig. De skulle jo have dem en sup at styrke dem
 
10 på: å så vâ:ngkaðð di vi:ðera får di måtte jo ente sætta
på. Og så vankede de videre, for de måtte jo inte sætte
 
11 tji:stan på jo:ren ..
kisten på jorden. -
 
Man kunne jo tro at de underjordiske holdt til på de steder. -
 
12 ja: så - de djo:re di - di gamla di tro:de jo på de dær såm ja
Ja så - det gjorde de, de gamle troede på det der, som - ja
 
13 de djo:re di - å de rakkarinj hanj bo:de jo alti dæru:de
det gjorde de. Og det - rakkeren han boede jo altid derude.
 
14 - de va jo hannem såm flå:ðe di sæ:ldö: kra:jturn å
Det var jo ham som flåede de selvdøde kreaturerne og
 
15 slajtaða hæsta (å) sâ:n nâ:ð - hanj måtte jo ente bo: på
slagtede heste (og) sådan noget - han måtte jo inte bo på
 
16 injma:rken hanj skolle bo: på lønginj - hanj haððe sånnen
indmarken, han skulle bo på lyngen. Han havde sådan en
 
17 gammel lønghy:ta dæ:ru:de - fâr hanj kunje hâwsa-eð sâ:
gammel lynghytte derude. Far han kunne huske det, sagde
 
18 hanj - veste vår hanj haððe bo:(t) - å - så når hanj djik te
han - vidste hvor han havde boet. Og - så når han gik til
 
19 alters så måtte hanj ente drekka - få dænj gånginj dråk di
alters, så måtte han inte drikke - for den gangen drak de
 
20 jo (idå:) samma bæ:gereð al:je jo mæn ha:nj skolle drekka
jo (udaf) samme bægeret alle jo, men han skulle drikke
 
21 u:ð a fo:dinj på bæ:gereð - hanj måtte ente drekka på de
udaf foden på bægeret - han måtte inte drikke på det
 
22 dæ:r hanj va: jo -
der, han var jo
 
- (uren).
 
23 - ja hanj va ure:n ja - så nâ:r hanj kåm te swâ:nika
- Ja, han var uren, ja. Så når [dvs da] han kom til Svaneke
 
24 inj gång å skolle hanla - så - å dænj gånginj fitj di jo
en gang og skulle handle - så - og den gangen fik de jo
 
25 djærn alti en snaps når di kåm inj te tjøma:nj (å)
gerne altid en snaps når de kom ind til købmanden (og)
 
26 skulle hanla jo: - så kåm jo dænj dæ:r - sån - rakkarinj âw
skulle handle jo. Så kom jo den der - sådan rakkeren óg
 
27 ja - å så - va di sjæ:njte jo bâ:ra i de samma glâ:zeð
ja - og så - hvad, de skænkede jo bare i det samme glasset
 
28 te a:ljesammena jo: - å så - ha:nj fitj jo en sy:p å då skol(le)
til allesammen jo. Og så - han fik jo en sup, og så skulle
 
29 dænj næsta hâ: - dæfå sâ hanj så: jâ skal væl få dæ:wlinj
den næste have. Derfor sagde han så: "Jeg skal da for dælen
 
30 itje drekka idå de glâ:zeð såm hanj ha dråkkeð idå:

ikke drikke udaf det glasset som han har drukket udaf".

Sidens top
Revideret 15.02.2024
-
Mette-Marie Møller Svendsen