Aarhus Universitets segl

Ordbogskartoteket

Jysk Ordbog redigeres på grundlag af et stort og forskelligartet kildemateriale. Bortset fra materialet i spørgelistesamlingen og båndsamlingen er det altsammen udskrevet på kartotekssedler til ordbogskartoteket, der rummer ca. 3 mio. sedler.

De vigtigste typer af kilder er følgende:

  1. Dialektlitteratur
  2. Topografi og lokalhistorie
  3. Folkeminder og folkekultur
  4. Dialektoptegnelser og dialektbeskrivelser

(De optræder alle i ordbogens kildefortegnelse, som man også kan klikke sig ind på fra ordbogens opslagsside. Den bruger, der ønsker at fritekstsøge i kildefortegnelsen - på et sognenavn, en områdebetegnelse el. et emne (fx. jydepotte), bør dog vælge kildefortegnelsen som pdf-fil. )

Kartoteket er primært ordnet alfabetisk, sekundært efter topografiske numre i Åge Skjelborg: Topografisk ordning af Danmark Egne (1967).

Fra starten var det Peter Skautrups hensigt at udgive en ordbog for den jyske dialektlitteratur. Men op mod 1950 blev planen udvidet til en generel jysk ordbog, der kunne erstatte H.F. Feilberg: Bidrag til en ordbog over jyske almuesmål (1886-1914). Det medførte i de følgende årtier et omfattende arbejde med udskrivning af de kulturhistoriske og sproglige kilder.

I dag stammer skønsmæssigt 10% af sedlerne i ordbogskartoteket fra skønlitterære kilder, 25% fra kulturhistoriske kilder - og hele 65% fra kilder, der er lagt direkte an på at belyse jysk dialekt (mht. ordforråd, udtale, bøjning og/eller betydning).

Ved redaktionen af Jysk Ordbog støtter redaktørerne sig i lige grad til ordbogskartoteket (med dets mange ældre kilder og grundige forklaringer) og til spørgelistesamlingen (der giver et tæt billede af ords og betydningers udbredelse siden ca. 1880).