Aarhus Universitets segl

Din slog!

Hvad er det nu for et udtryk? Læs med i På godt jysk.

I slutningen af Jeppe Aakjærs Af gammel Jehannes hans Bivelski-staarri kalder Vorherre (vistnok jovialt) Djævelen for en ”Slog”. Hvad er det for en betegnelse, spørger en af vores læsere.

Svar:
Skældsordet en slog (= lømmel, slubbert, laban, men ligesom disse ord også tit anvendt jovialt) er almindelig kendt i hele Nørrejylland (dvs. nord for Kongeåen), derimod kun sporadisk i Sønderjylland. Allerede denne geografiske fordeling antyder, at det ikke er et sydfra kommende ord, men et gammelnordisk, og dét er det if. Ordbog over det danske Sprog (bd. 20). Det kan nemlig spores tilbage til oldislandsk slókr (= tung, doven person), afledt af adjektivet slokr (= slag, slap, slunken, sølle). Ordet er bevaret i norsk og i svenske dialekter – og altså i jysk, derimod ikke i dialekterne på de danske øer (og bl.a. derfor har ordet heller ikke fundet vej ind i dansk rigssprog).

Men godt jysk er det altså. Praktisk talt alle de kendte jyske digtere (Blicher, Aakjær, Skjoldborg, Berntsen etc.) har brugt det, og så sent som ved årsskiftet 1996-97, da vi havde ordet med på en spørgeliste, var der 153 meddelere ned over hele Nørrejylland, som vedkendte sig ordet. Masser af dialektord er jo gledet ud i løbet af 1900-tallet, især dem der har at gøre med gammeldags erhverv og den gamle husstand; joviale skældsord og deslige hører til den ordtype med indbygget vurdering, der holder sig bedst – vel fordi det er svært i farten at finde et rigssprogsord, der rammer med den rigtige nuance. Nogle af den slags ord er sågar i nyere tid blevet optaget i rigsdansk: træls, bøvl etc.

Oprindeligt udgivet i Ord og Sag 38 af redaktionen, revideret webudgave 2023.