Er det godt eller skidt at være tålle og nålle?

20. september 2022

En sproginteresseret har hørt både “toller” og “noller” brugt i omtalen af et pjok; hvad er forskellen?

“Toller” – eller bedre dækkende udtalen: tålle – er egentlig tillægsordet tålig. Det ses i Jysk Ordbogs kilder mest brugt om heste, køer og andre husdyr, og betydningen er da “tålsom, skikkelig, tam, nem at have med at gøre” (modsat “vild, besværlig, ustyrlig”) – altså med et rigtigt positivt indhold. Men bruges ordet om mennesker, får det let en ynkende eller hånende bibetydning: “tilbageholdende, genert, naiv, enfoldig, uden initiativ”, ja sågar “dvask, dorsk”. Sådan kan det bruges i alle jyske dialekter.

Hvad angår “noller”, er det også rigtigere at skrive: nål’le (hvor apostroffen markerer stød, så ordet rimer altså ikke fuldstændigt på tålle). Med den udtale er ordet begrænset til Østjylland fra Randers ned til Horsens, men med andre udtaler har vi det også oplyst fra resten af Jylland: nååle (Nord- og Vestjylland), noole (Sydøstjylland), nååjle (Sønderjylland).

Ordet er afledt af navneordet nåde og bruges egentlig i betydningen “bedende, tryglende”. Man kan fx sige om en forsmået kæreste, at han/hun så nååle efter den tilbedte. Også husdyr kan se på en med et stort, dybt blik, der ligesom beder om barmhjertighed; fx fortæller Blicher i E Bindstouw om hesten Messingjens, da den ligger og skal dø, at Han ... soe saa naalle te mæ, aa sokked, aa loe Howdet nier igjen, strækked hans Bien aa døh (= den så så bønligt til mig, og sukkede, og lagde hovedet ned igen, strakte sine ben og døde).

Kun i Østjylland (mellem Limfjorden og Kolding) har også nådelig, når det bruges om personer, fået en betydning i retning af “enfoldig, tåbelig, fjollet”. Og den betydning ligger jo pludselig tæt op af den ovennævnte for tålle.

Det er et rent og skært tilfælde, at de to (næsten) rimord i Østjylland er blevet (næsten) ensbetydende. Vi har ingen kilder, der har fundet på at sammenstille ordene til forstærkning af betydningen – sådan som man kender det fra udtryk som “stille og rolig”, “ene og alene”.

Oprindeligt udgivet i Ord og Sag 24 af redaktionen, revideret webudgave 2022.