I gamle dage kunne børn og unge også finde på at lave lidt festlig ballade til nytår, men virkemidlerne var andre. Kanonslag havde man (heldigvis) ikke at skræmme folk med, højst knaldperler. Og for det meste måtte man klare man sig med selvlavede "instrumenter" – som rumlepotten.

Rumlepotter lavede man overalt i Danmark, og på helt ensartet måde: Ved svineslagtning blev blæren taget fra, renset og lagt til tørre; når man siden ville fremstille en rumlepotte, fugtede den tørre blære lidt og spændte den stramt ud over en krukke, potte eller dåse og bandt den fast herom. Gennem et snævert hul i midten af blæren stak man ribben af en gåse- eller stor hønsefjer, skåret til i enderne så der var fri passage gennem luftkanalen i fjerribbens indre. Et stykke tagrør fra stråtaget kunne også bruges. Når blæren igen var tørret, sad den stramt som et trommeskind, og når man nu gned op og ned ad fjerribben med fugtige fingre (eller bevægede selve fjeren op og ned), kom der en underlig "rumlende" og uhyggelig lyd fra potten, en kilde siger "ligesom fra en ugle i nattemørket".

I løbet af nytårsaften gjaldt det så om at forstyrre flest mulige naboer ved at stille sig op uden for deres vinduer eller inde i deres forstue og "rumle". Så kom de farende ud og prøvede at fange "synderen" – som tit lod sig fange og beværte med godter, æbleskiver el. lign. I Sønderjylland havde børnene den særlige skik at gå rundt i smågrupper til folks døre og synge en rumlepotvise, mens de gned på potten. Udover nytår ses rumlepotten anvendt 2. juledag el. helligtrekongersaften (i Vendsyssel og Himmerland), stedvis også til fastelavn (spredt ned over resten af Jylland).

Og nu rumlepottens navne. Ja, de fleste steder hed den netop sådan, men der fandtes også en række særbetegnelser i Østjylland: buddipotte, futtipotte, guffepotte, vokkepotte osv. 

Oprindeligt udgivet i Ord og Sag 16 af redaktionen, revideret webudgave 2022.