Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Spørg Jysk: roge

Min­ nabo­ på­ 85­ år­ –­ som­ stammer­ fra­ Sabro­ –­ fortalte­ en­ dag­ om­ de­ råger, man satte af på marken i gamle dage. Det var bestemt ikke fugle, men ­har ­det ­noget ­at ­gøre ­med ­at ­rage ­(af)?

Svar:

Råger­ – ­det ­har ­så vidt ­ses ­– ­intet ­med ­”rage” at gøre. Men den anførte udtale med å (rå·g) kunne tyde på, at man nogle steder (og vist i lidt yngre kilder) har sat ordet i forbindelse med verbet ”at rage (ned)”. Ifølge Jysk Ordbogs oplysninger er å-udtalen ikke særlig hyppig, mest udbredt lidt nord og vest for Århus. Det normale er ellers udtale med o (ro·g); sådan hedder det i hovedparten af ordets udbredelsesområde. Og denne udtale peger tilbage mod et gammelnordisk ord i betydningen ”dynge mv.”, bl.a. kendt fra oldislandsk i formen hróki (dannet til et verbum hróka = dynge op). Ordet har i jysk udviklet en række særbetydninger, hvoraf dyngen af udkørt møg på marken (evt. kaldt en møgroge) er den mest udbredte, idet ordet blev brugt sådan i Himmerland + Midt-, Syd- og Sønderjylland (sydvest for en linje Viborg-Ringkøbing, dog undtagen Als). I de øvrige dele af Jylland brugte man i stedet gloser som dyngestakhakradkyk.

Men roge brugtes også nogle steder om et hobested (en samling af høstede neg sat til tørring på marken, hobestederne igen sat i rader). Denne ­betydning ­dækker­ Viborg­egnen ­og­ en ­firkant, nemlig ­Ringkøbing-Sil­keborg-Horsens-Esbjerg. Endelig har roge været brugt om en korndynge på loen, raget til side ved tærskningen. Feilbergs jyske ordbog har denne betydning fra Thy-Mors.

Oprindeligt udgivet i Ord og Sag 39 af redaktionen, revideret webudgave 2022.