Aarhus Universitets segl

Af Gammel Jehannes hans Bivelskhistårri

Tekstprøven fra Aakjærs "bivelskistårri" (= bibelhistorie) er hentet fra slutningen af fortællingen Samsons Bedrøwter (= bedrifter). Filistrene har stukket øjnene ud på Samson og har kastet ham i fangekælderen, efter at Dalila har forrådt ham ved at klippe hans hår af og dermed fjerne hans uovervindelige styrke. Til en fest trækker de ham frem for at pine ham yderligere.

Oversættelse:
Det var et meget stort hus, de var forsamlet i, med bygning sådan i flere etager. Og et øjeblik, da de havde givet ham lidt lin (dvs. fred), så siger han til den dreng, der havde fat i hans hånd:
"Åh, før mig hen til den sule (dvs. søjle), der står midt i huset, så jeg kunne støtte min ryg lidt mod den; jeg er da så meget dånetræt (dvs. segnefærdig af træthed)!"
Nå, knægten gjorde, som han bad ham om, og lod ham stå og hvile sig. Men Samson bad så mindeligt til Vorherre og sagde:
"Åh, Gud i himlen, hjælp mig nu til for alvor at tage hævn over de sataner for begge mine stakkels øjnes skyld!"
Og da han fornemmede, at hans styrke igen skyllede ind i årerne, så vender han sig om mod søjlen, kroger (dvs. bøjer) sine arme om den og slider den ud fra sylden (dvs. grundstenen, fundamentet). Det brager og det knager, og det mægtige hus sank lige ned i sig selv (dvs. styrtede sammen), og alle menneskene - de store med de små - de faldt oppe fra og ned og blev malet mellem kvadrene som malt i en kværn.
Sådan fik Samson da endelig den fred, han søgte.

De understregede ord er udskrevet på sedler til ordbogskartoteket. Fra Aakjærs forfatterskab er der i alt udskrevet ca. 16.000 sedler.