Fra 1700-tallet foreligger der kun ganske få dialektoptegnelser. Enkelte præster havde dog omkring 1700 på opfordring indsendt lister over "ubrugelige bønderord" til Mathias Moth, der udarbejdede en omfattende (aldrig udgivet) ordbog over det danske sprog.
I begyndelsen af 1800-tallet bevirker romantikken en stimuleret interesse for dialekterne. Bondens sprog anses nu ikke længere for plat dansk, men en kilde til sproghistorisk indsigt. Allerede 1811 udsendte Chr. Molbech en opfordring til indsamling af "danske Landskabsord", og han modtog de følgende år - især fra præster - omfattende ordlister over særegne dialektord. Det meste ordstof herfra medtog han i vor første dialektordbog: Dansk Dialect-Lexikon (1841).
Først omkring 1850 bliver dialekterne takket være K.J. Lyngby et agtet studieemne ved Københavns Universitet, hvor han var docent, siden professor i nordisk filologi 1863-1871. Han foretog i årene 1854-1870 omfattende optegnelser i de fleste jyske egne og udviklede fra starten en enkel, men dækkende lydskrift. Det er nu ikke længere kun "sære ord", der optegnes, men også alle de fællesdanske ord - med henblik på deres jyske udtaler, bøjninger og evt. særbetydninger. Lyngbys optegnelser blev en hovedkilde til H.F. Feilbergs Bidrag til en ordbog over de jyske almuesmål (1886-1914), og til Jysk Ordbogs seddelkartotek er der alene fra Lyngbys optegnelser udskrevet over 100.000 sedler.
Efterhånden som der forelå optegnelser fra mange egne, blev det muligt at sammenligne de forskellige dialekter i dialektgeografiske arbejder. Hovedværket blandt disse er Marius Kristensen og Valdemar Bennike: Kort over de danske Folkemål (1898-1912).
Op gennem 1900-tallet er der (ved filologer eller lægfolk) udarbejdet en række beskrivelser af jyske enkeltdialekter - med vægten lagt på lydsystem, grammatik eller ordforråd. Kun en del af disse er publiceret; resten er arkiveret i manuskriptsamlingerne på Afdeling for dialektforskning, Københavns Universitet og på vort center, men også de er tæt udskrevet til ordbogskartoteket.
På trods af de omfattende båndsamlinger nævnte steder er kun begrænsede partier heraf blevet publiceret i lydskrevet form. De længste jyske prøver findes i Danske Dialekttekster 1 og 3 (1967 hhv. 1971; udgivet af Institut for Dansk Dialektforskning). De få hele bøger på dialekt skal søges inden for jysk dialektlitteratur eller jysk folkekultur.