Aarhus Universitets segl

Topografi og lokalhistorie

Op gennem 1700-tallet mærkes i landets ledende kredse en stigende interesse for rigets fjernere dele. Fremsynede præster m.fl. engagerer sig i forbedring af det lokale landbrug, og de giver i topografiske indberetninger og publikationer information om naturforhold, bebyggelse og erhverv ude i de fjerne provinser.

Blandt de jyske topografiske kilder rummer mange også afsnit om egnens folkeliv og dialekt. De udførligste oplysninger findes i Niels Blicher: Topographie over Vium Præstekald (1795), Knud Aagaard: Beskrivelse over Thye (1802) og Caspar Schade: Beskrivelse over Øen Mors (1811).

Topografiske skildringer fortsætter langt ind i 1800-tallet (side om side med egentlige folkelivsskildringer) i tidsskrifterne Danske Samlinger (1865-1879) og Samlinger til Jysk Historie og Topografi (fra 1866).

Efter stavnsbåndets ophævelse styrkedes gårdmandsklassen og oplevede en massiv økonomisk fremgang op gennem 1800-tallet. Det betød, at det gamle bondesamfund allerede mod århundredets slutning var blevet en halvfjern fortid for mange. Denne fortid appellerede nu til folkelige forfattere, folkelivsforskere - og lokalhistorikere.

Mens de ovennævnte topografiske værker betragtede provinsen udefra og især hæftede sig ved fremmedartede eller kuriøse detaljer, fremdrager man nu (under indflydelse af romantikken) også de typiske, dagligdags træk af egnens fortid.

En blomstrende lokalhistorisk interesse fører i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet til udgivelse af historisk anlagte tidsskrifter (såkaldt amtshistoriske årbøger ) for efterhånden alle jyske egne. Tidligst udkom Sønderjyske Aarbøger (1889-), befordret af nationalkampen i Sønderjylland.

I de amtshistoriske årbøger publiceres (navnlig i starten) en del utrykte folkelivsskildringer, erindringer mv. Men først og fremmest optrykkes der ældre lokalhistoriske dokumenter (som landsbyvedtægter, skifter, synsforretninger og aftægtskontrakter). Eller lokalhistorikere sammenskriver ældre kildemateriale fra egnen til belysning af et bestemt emne.

Den lokalhistoriske interesse har også affødt en lang række bøger om jyske egnes historie. Op gennem 1900-tallet er der således udkommet knap 300 jyske sognehistorier, som sammen med nogle få ældre købstadshistorier dækker henved en fjerdedel af de jyske sogne. Hertil kommer (fra 1800- og 1900-tallet) et mindre antal amts- og herredshistoriske fremstillinger.