Det var allerede ved instituttets oprettelse grundlæggeren Peter Skautrups plan at udgive et tidsskrift med sprogligt og kulturhistorisk indhold. I overensstemmelse med det planlagte indhold kom tidsskriftet til at hedde Sprog og Kultur. Første hæfte udkom i 1932 med Skautrup og museumsforstander H. P. Hansen, Herning som redaktører. Der udkom frem til 1978 i alt 28 bind.
Der findes endnu et mindre antal komplette sæt af tidsskriftet, der kan købes for 700 kr. ved henvendelse til instituttet.