Ved andetledsstød forstås det stød der indtræffer på ord der ender på en tryksvag stavelse (eller flere), fx tale, taler, talende, når sådanne ord optræder som andet sammensætningsled; andetledsstød kendes fra rigsmål, fx "overta'le, "oversky'et" (med stød), men: "tale", "skyet" (uden stød); denne regel er imidlertid behæftet med særlige restriktioner i rigsmål, fx er der ikke stød i sammensætninger hvor andetleddet er et substantiv ("navneord", fx har rigsmål ikke stød i "overlæge", "overdyne"). - Sådanne restriktioner findes ikke i sjællandsk, hvor principielt alle sammensætninger af den nævnte type får stød. - Specielt i vestsjællandsk kan stød dog variere med ikke-stød, fx udtales lj. 5 "fedtegrever" og lj. 7 "allehånde" ikke med stød (men har måske stød næste gang de forekommer). - Andetledsstødet er et meget "resistent" træk i sjællandsk; jf kort 3.