1)
Dialekten har diftonger/glidere svarende til lang vokal i rigsmål, fx (diftonger) lj. 3 lyes = løse, lj. 15 si'e = se, stu'e = stå, (glidere) lj. 20 nyw' = nu (eneste ex.); "nu" havde oprindeligt langt u (som senere er forkortet i rigsmål), og det er dette oprindelige lange u der afspejles i den sjællandske udtale; jf pkt. 5. ndf.

2)
Dialekten har variation mellem udtale af og bortfald af udlydende -e (fakultativ apokope), fx (med bortfald af -e) lj. 3 lyes = løse, lj. 6 venk = vinke, lj. 8 fløt = flytte, (med udtale af -e) lj. 1 vågte = vogte, lj. 5 ky'erne = køerne.

3)
Nægtelsen er af typen inte/inne (varierende med "ikke"): lj. 13 vån: = vå (var) inne, lj. 15 jon = jo inne. På Sjælland forekommer nægtelsen inte/inne kun i det nordsjællandske dialektområde; jf kort 19.

4)
lj. 8 det meget hyppige ord "ind" udtales en'g (og ikke som man skulle vente med almindeligt n). - Sjællandsk har tidligere (i et eller andet omfang) haft nasalering af vokal foran -nd og -ng; udtalen med - ng er et levn af denne udtale; jf kort 15 og tekst 3 fra Røsnæs.

5)
Ordene "vi" og "nu" kan udtales med stød, lj. 12 og 20 vi', nyw'. Det er et almindeligt sjællandsk træk at ordene "vi", "di", "du", "I" og "(end)nu" har (kan have) stød; baggrunden er at disse ord havde lang vokal i gammeldansk, og det er denne gamle udtale der afspejler sig i nutidens udtale med stød; i rigsmål er der sket en forkortelse af vokalen (en udtale med kort vokal er dog også almindelig i sjællandsk).

6)
Verbernes svage bøjning ("ede-bøjning" dvs typen hoppede - hoppet) har endelsen -e eller -eð som det er almindeligt i sjællandsk, fx lj. 8 vælte = væltede, lj. 13 bøggeð = bygget; bemærk at "lege" har "te-bøjning" (svarende til typen stegte - stegt), lj. 13 lajt = "legte" (m. apokope af -e); jf kort 18.

7)
lj. 18 "dem" udtales dåm som i gammeldansk (jf svensk "dom"); denne gamle form er især bevaret på Sjælland.

8)
Dialektale ord og udtryk: lj. 19 vogterpisk, dvs kortskaftet pisk med lang flettet snært som tjæres, "hyrdedrengens stolthed", ofte kunstfærdigt udført (som det eksemplar indtaleren viste frem); betegnelsen kendes kun fra Sjælland - ellers tales fx om "hyrdepisk".

 

Hvad er der skrevet PÅ dialekten?
Hvad er der skrevet OM dialekten?