Danmark har 3 overordnede dialektområder:

• Jysk (vest for Kattegat, Lillebælt og Alssund), jf. linjen A på kort 1),
• Ømålene (øst for denne linje, med fynsk, sjællandsk osv.), dog fraset
• Bornholmsk (der sammen med skånsk udgør de gamle østdanske dialekter).

Sproget i denne prøve er jysk. Det ses allerede af følgende træk:

1)
Dialekten har bortfald af tryksvagt slut-e (apokope): lj.12 kas = kasse, lj.9 fla:j = flade, lj.18 lamp = lampe. Dette er et fællestræk for samtlige jyske dialekter, jf. kort 5. Det medfører almindeligvis erstatningsforlængelse, men anderledes her i dialekten, jf. pkt. 10.

2)
Stedordet "jeg" hedder (i lj.23) a. Dette er den almindelige udtale i Nørrejylland, jf. kort 20. I lj.12 kommer den talende til at sige je under indflydelse fra rigsmål.

Jysk falder i 3 hoveddialekter:

• Sønderjysk (groft sagt syd for Kongeåen, jf. linjen B på kort 1). I Nørrejylland tales enten
• Vestjysk (vest for en linje fra Jammerbugten til Horsens fjord, jf. linjen C på kort 1) eller der tales
• Østjysk (øst for linjen C).
  Som det ses, hører et stort sydøstjysk område (fra Horsens til Kolding) sprogligt set med til vestjysk.

Sproget i denne prøve er nørrejysk. Det ses straks af følgende træk:

3)
Foran -v og -j udtales det h-, som er "stumt" på rigsmål: lj. 7 hwa = hvad, lj.22 hwæm' = hvem - hvorimod sønderjysk følger rigsmålet. Jf. kort 11.

4)
Svarende til rigsmålets v- bruges i dialekten w- foran bagtungevokal (dvs. u,o,å,a) og i forbindelse med konsonant (tw- osv.), ellers v-: lj.5 war = var, lj.10 hwærken = hverken, lj.6 veg'gen = væggen. Denne fordeling er karakteristisk for det sydlige Nørrejylland, jf. kort 11.

5)
Der anvendes i alm. diftonger ie, ye, ue svarende til rigsmålets lange vokaler e, æ, o: lj.21 dæni'er = derned, lj.11 stu'el = stol. Dette forhold kendes i næsten hele Nørrejylland, medens sønderjysk har vokaler, der ligner rigsmålets, jf. kort 7. Ord som ø:r = øre (i lj.20) og dø' = død (i lj.9) hører til undtagelserne.

6)
Der anvendes i alm. o:, å: svarende til rigsmålets lange å, a: lj.15 (tryksvagt) go = gå, lj.22 betå:l = betale. Også på dette punkt adskiller nørrejysk sig fra rigsmålet, medens sønderjysk ligner rigsmålet, jf. kort 8. I nogle tilfælde slår rigsmålsudtaler dog igennem: lj.25 bå:de = både, lj.12 fa:r = far (istf. få'r), lj.7 sa:ger = sager.

Nærmere bestemt er sproget østjysk; det ses bl.a. af følgende træk:

7)
Der anvendes efterhængt kendeord og de samme to grammatiske køn (fælleskøn og intetkøn) som i rigsmålet: lj.24 tø'sen = tøsen, lj.2 brøg'geset = bryggerset. Denne kombination af træk genfindes i hele det nordlige og mellemste Østjylland (fraset Djursland), jf. kort 2.Sprogprøven viser også følgende træk, hvoraf mange er karakteristiske for snævrere dele af Østjylland:

8)
Der anvendes stød stort set som på rigsmål. Som i de fleste nørrejyske dialekter er ord på stemt + ustemt konsonant dog stødløse: lj.11 hælst = helst. Jf. kort 3. Teksten har mange eksempler på tilkomst af stød i enklise, dvs. hvor et tryksvagt småord trækkes sammen med ordet foran: lj.10 så-w'ar de-j'o te si: = så var det jo til side.

9)
Der anvendes -j svarende til rigsmålets "bløde" -d: lj.9 fla:j = flade, lj.5 beståj' = bestod, lj.13 nåj = noget. Udviklingen er speciel for Midtøstjylland, jf. kort 14. -j'et kan være svært at høre i et ord som si: = side (i lj.10). Udtalen lj.25 bå:de (med "hårdt" d) = både er en rigsmålsefterligning.

10)
Der forekommer ikke konsonantlængde. Fx savnes den ventede erstatningsforlængelse ved apokope (jf. pkt. 1), hvor den skulle have ramt en konsonant: lj.8 såw = sove, lj.22 glæm = glemme, lj.18 lamp = lampe. Trækket er kun slået fuldt igennem i Midtøstjylland, jf. kort 5, men høres i begrænset omfang også i naboegnene. De fleste andre jyske dialekter har derimod former med lang konsonant (el. vokal): såw: (el. så:w), glæm: (el. glæ:m), lam:p.

11)
Ordet "ikke" hedder it (i lj.14), en udtale karakteristisk for Midtøstjylland, jf. kort 19. Længere mod syd kommer ordet til at ende på en tj-lyd.

12)
Af dialektgloser finder man kun en enkelt i teksten: lj.21 niesvisset = næsvis. Ordet er (med sideformen niesfisset) brugt i Østjylland mellem Hobro og Vejle. Lj.1 bette (og lj.3 bette-) = lille(-). Dette ord har helt erstattet "lille" nord for en linje Holstebro-Silkeborg-Horsens; syd for denne linje og ned til Kongeåen konkurrerer "bitte" og "lille" (med stigende overvægt til det sidste ord); i Sønderjylland og på øerne bruges praktisk taget kun "lille".

13)
Bemærk, at olli (i lj.23) er et flertalsord (ligesom "grød" er det), og at udsagnsord på -t danner datid uden endelse: lj.19 kåst = koste(de).

Hvad er der skrevet PÅ dialekten?
Hvad er der skrevet OM dialekten?