Dialekten i Dragør rummer både træk der peger østpå mod bornholmsk og skånsk (spec. pkt. 1) og vestpå mod sjællandsk. De træk der nævnes nedenfor kendes også fra gamle dialektoptagelser fra Dragør, men i øvrigt er der ikke publiceret nogen beskrivelse af dialekterne på Amager.

1)
Dialekten er stødløs, selvom Dragør befinder sig nord for den egentlige stødgrænse; samtidig er prosodien ("tonegangen, tonefaldet") meget forskellig fra (nord)sjællandsk og københavnsk, og vil nok give associationer i retning af bornholmsk.

2)
Det udlydende -e udtales stort set altid, hvad der ikke er typisk for ømålene, fx lj. 2 huwse, lj. 11 kunne, lj. 12 soppe = suppe, lj. 13 alle, lj. 20 teba:we; eneste eksempler på at -e udelades er lj. 3 stå:en = stående, lj. 13 börn: = børnene - ejendommeligt nok i ordtyper som ellers ofte ikke har bortfald af -e i sjællandsk.

Baggrunden for dette træk: Apokope

3)
lj. 11 kø:ve = købe; her svarer skriftens b til gammeldansk p, (jf svensk "köpa"); en udtale med v kendes fra bornholmsk (og jysk), men er ikke typisk for ømålene; ord af typen købe er i øvrigt interessante i rigsmål - der findes en mere formel udtale med b (som vist oprindelig er en læseudtale) og en mere uformel med w, som er den almindelige i ømålene. - Derimod har Dragør (som nord- og østsjællandsk) w svarende til skriftens g (gammeldansk k), lj. 12 -sa:wer = -sager, lj. 20 teba:we = tilbage.

Baggrunden for dette træk: Klusiler

4)
Dialektens fordeling af "lyst"og "mørkt" a er den modsatte af den som er almindelig i sjællandsk og i moderne rigsmål. Der forekommer et "lyst", næsten æ-agtigt a foran r, ng og w, mens der i andre stillinger forekommer et "mørkt" a. Denne særlige fra rigsmål afvigende fordeling af a-udtalen, er i lydskriften gengivet med a, fx (med "lyst" a): lj. 1 ba:n = barn (med bortfald af r, jf pkt 5 nedenfor), lj. 3 marken (hvor a næsten udtales som æ), lj. 20 kla:r, lj. 6 mawlebøj = Magleby, (med "mørkt" a): lj. 3 han, lj. 20 danse, lj. 4 la:ve, lj. 9 ha:ðe, lj. 17 sa:l.

5)
Dialekten har (som sjællandsk) diftonger/glidere hvor rigsmål normalt har lang vokal, fx (diftonger), lj. 3 hiele = hele, lj 6 kyerte = kørte, lj. 13 yer = øre, (glidere), lj. 18 spijse = spise, lj. 4: ij = i, lj. 6 og 18 -bøj, bø:jen = by(en), lj. 2 huwse = huse, lj. 3 bro:we = bruge, lj. 14 sto:wr = stor(t). - Læg mærke til at lj. 3 "bruge" udtales bro:we, dvs med en glider som egentlig svarer til langt o; tilsvarende udtale kendes fra sjællandsk og sydømål; forklaringen er at vokaler ofte har en åben udtale efter r (jf fx den almindelige udtale af "bredt" og "bræt").

Baggrunden for dette træk: Diftonger

6)
lj. 1: "barn" udtales ba:n; bortfald af r i almindelige ord som "barn" er udbredt i ømålene; det er et sådant svind af r der ligger bag udtalen/skrivemåden "tæsk" (egentlig "tærsk") eller ka'l (egentlig "karl" - sammenlign med udtalen af "Karl"); jf kort 17.

7)
Dialektale ord og udtryk, lj. 13 nok til Boel (= Bodil) og alle børnene, dvs rigeligt; udtrykket er kendt både i ømålene og jysk - lj. 15 hen(ne) til Holms, dvs henne hos - "til" i betydningen "hos" har været almindelig i dialekterne og i ældre dansk.

 

Hvad er der skrevet PÅ dialekten?
Hvad er der skrevet OM dialekten?