Aarhus Universitets segl

Dialekttræk fra Østfyn

1)
Dialekten har diftonger/glidere hvor rigsmål normalt har lang vokal, fx (diftonger) lj. 2 mier = mere, lj. 4 ni:e = nede, lj. 4 slu'es = slås, lj. 13 pue = på, lj. 17 fue = få, (glidere) lj. 12 sowl- = sol-, lj. 19 fåø:wn = foruden (w hører til glideren).

Baggrunden for dette træk: Diftonger

2)
Dialekten har variation mellem udtale af og bortfald af udlydende -e (fakultativ apokope), fx (med bortfald af -e) lj. 2 va:rm: = varme, håws = huske (egl. "hugse"), lj. 9 ba:jt = bagte, lj. 11 drek = drikke, (med udtale af -e) lj. 5 hånse = Hanse (kælenavn til "Hans", eneste eksempel).

Baggrunden for dette træk: Apokope

3)
Dialekten har stød, fx lj. 1 ga'j = gang, lj. 4 slu'es = slås. Udtalen af stød i fynsk spænder fra en forholdsvis markant stødudtale til noget man normalt ikke opfatter som stød; i flere tilfælde er ord i teksten, som potentielt har stød, lydskrevet med lang vokal fx lj. 3 dæ:n = den, lj. 8 -ka:li = -karlen, lj. 15 tå:l = tolv. - Læg mærke til at ord, der i rigsmål har stød på konsonant, har stød (henh. længde) på vokal, lj. 1: ga'j (rigsmål: gan'g), lj. 3 dæ:n (rigsmål: dæn'), lj. 15 tå:l (rigsmål tål'); dette er typisk for fynsk.

I stedet for stød kan der i fynsk forekomme en særlig accent i form af et kort, stigende udtaleforløb; denne accent forekommer kun i enstavelsesord og med store lokale forskelle; teksten har to eksempler, lj. 15 aw = af, lj. 18 nåw = nu. I den del af Fyn, hvorfra teksten stammer, optræder denne accent i særlig mange typer, ligesom den kan variere med stød - teksten har et godt eksempel på det sidste, lj. 18 nåw (med accent) overfor lj. 2: nå'w (med stød). - Jf kort 3.

4)
Dialekten har tre grammatiske køn, lj. 2 i va:rm = en varme, lj. 5 di bro:r = din bror, lj. 9 awtni = aftenen, lj. 7 -ka:li = karlen (alle hankøn), lj. 12 en sowlbærtår = en solbærtår, lj. 8 na:ten = natten, pe:jen = pigen, lj. 14 klåkken = klokken (alle hunkøn), gammelt øl (intetkøn). - Læg mærke til at også stedordet "den" har en hankøns- og en hunkønsform, lj. 1 dæj ga'j (hankøn), lj. 3 dæ:n ma: = den made dvs eng (hunkøn); denne forskel melem han- og hunkøn ved stedordet "den" forekommer på Sydfyn, Langeland og stedvis på Østfyn.

Baggrunden for dette træk: Grammatisk køn

5)
Dialekten har nasalering af vokal der i skriften efterfølges af -nd og -ng (samt i ord som "han", "den"), fx lj. 1 dæj ga' = den gang.

Baggrunden for dette træk: Nasalering

6)
Nægtelsen er af typen itte, lj. 12 nåt = nu itte, lj. 18 sör met = sørme itte.

7)
Dialektale ord og udtryk: lj. 10 gammelt øl, om stærkt øl der har været lagret i længere tid - lj. 12 solbærtår, om solbærsaft blandet med snaps også kaldet "røde tårer".


Hvad er der skrevet PÅ dialekten?
Hvad er der skrevet OM dialekten?