1)
Dialekten har diftonger/glidere svarende til lang vokal i rigsmål, fx (diftonger) lj. 2: ryerer = rører, lj. 18 hy'e = hø, lj. 3 sto'er = står, (glidere) lj. 23: so:wrt = sorte, lj. 12: go:w = gode. - Bemærk at første del af diftongerne ("førstekomponenten") kan udtales forholdsvis åbent, fx røerer, sto'er; dette er udtryk for en tilnærmelse til udtalen i rigsmål.
Baggrunden for dette træk: Diftonger
2)
Dialekten har variation mellem udtale af og bortfald af udlydende -e (fakultativ apokope), fx (med bortfald af -e) lj. 12 sylt = sylte, sop = suppe, lj. 22 tæp = tæppe, (med udtale af -e), lj. 9 ta:rme = tarme, lj. 11 engvål'lne = indvoldene.
Baggrunden for dette træk: Apokope
3)
Dialekten har stød på andet sammensætningsled ("andetledsstød"), fx lj. 6 fir:kan'ter, lj. 11 engvål'lne, lj. 16 blodpøl'sen , lj. 17 senkbal'l.
Baggrunden for dette træk: Andetledsstød
4)
Dialekten har stød på kort vokal ("kortvokalstød"), fx lj. 1 ste'kker, lj. 24 spræ'kker, lj. 18 lå'fte = loftet, lj. 7 so'kker, lj. 18: læ'gger.
Baggrunden for dette træk: Kortvokalstød
5)
lj. 24 sma:er = smager; den selvlyd der her svarer til skriftens -g- er bortfaldet; g svarer i dette ord til den gammeldanske klusil (dvs lukkelyd) k - jf svensk "smaka"; det er karakteristisk for bl.a. sydvestsjællandsk at et sådant bortfald kan finde sted foran a i ord som smage, bage, kage - sådanne ord har normalt -w i ømålene; jf kort 13.
6)
lj. 21 "dem" udtales dåm som i gammeldansk (jf svensk "dom"); i ømålene er denne gamle form især bevaret på Sjælland.
7)
lj. 3 en'g- = ind; det meget hyppige ord "ind" udtales med en ng-lyd (og ikke som man skulle vente: en').
Baggrunden for dette træk: Nasalering på sjællandsk
8)
lj. 22 tim: = time, udtalt med kort vokal, - i ømålene er denne udtale navnlig almindelig øst for Storebælt (jf svensk "timma").
9)
lj. 12 "det her gode suppe"; man skulle forvente at det hed "den her" osv, idet "suppe" er fælleskøn (oprindeligt hunkøn) i sjællandsk. Ved at bruge intetkøn markerer man at noget, i dette tilfælde suppen, anskues som masse eller "stof". En sådan brug af neutrum er almindelig i ømålene (tildels også i rigsmål), men er i øvrigt mest kendt fra jysk, spec. vestjysk; jf kort 2.
10)
lj. 15 "og så i det vand at man altså har kogt hovedet og det i". - I dialekterne bruges bindeordet (konjunktionen) "at" helt almindeligt i denne funktion (hvor det ville hedde "som" i rigsmål), se også teksten fra Lolland, pkt. 11.
Hvad er der skrevet PÅ dialekten?
Hvad er der skrevet OM dialekten?
