Klik på et område i listen for at høre dialekten
Nordjylland – Nordvestjylland – Nordøstjylland
Midtvestjylland (Aulum) – Midtvestjylland (Nees)
Midtøstjylland – Djurs (Anholt)
Sydvestjylland – Sydøstjylland
Vestsønderjylland – Østsønderjylland
Tåsinge – Ærø – Lolland – Falster
Nordvestsjælland – Nordsjælland
Der gælder følgende lydskrift:
: = længde, fx sto:r
â = "mørkt" a, fx bâ:r, dâ:
ð = "blødt d", fx mâ:ð
z = stemt s fx. glâ:zeð
1. Skæve sogn - vest for Frederikshavn (NJy)
Optaget 1973. Meddeleren (f. 1882) fortæller om besøg af "omrejsende", dvs. vagabonder.
Hvordan ser man, at teksten er fra Vendsyssel?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 | å dæj'gång kam' æ jo no:n å wil te:g ... åh ja, di |
2. Hvidbjerg sogn i Sydthy (NVJy)
Optaget 1977. Meddeleren (f. 1894) fortæller om kornhøst.
Hvordan ser man, at teksten er fra Nordvestjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 | æ ni'eg, di blöw jo bojjen mæ djæ æj'jen, de war mæ |
3. Astrup sogn - mellem Ålborg og Mariager (NØJy)
Optaget 1967. Meddeleren (f. 1889) fortæller om bedstemoderen, Else Marie, der ved siden af sit arbejde som bondekone fungerede som doktor og fødselshjælper.
Hvordan ser man, at teksten er fra Nordøstjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 | mæn si di håd jo ållti brug' få ælse mari', få hun war |
4. Aulum sogn - sydøst for Holstebro (MVJy)
Optaget 1978. Meddeleren (f. 1891) fortæller om de beskedne livsvilkår i barndommen.
Hvordan ser man, at teksten er fra Midtvestjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 | ja, vi ha:r æ småt da, så möj' ka a håwwsk - å mi |
5. Nees sogn - syd for Lemvig (MVJy)
Optaget 1976.
Meddeleren (f. 1909) fortæller om tærskning.
Hvordan ser man, at teksten er fra Midtvestjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 | de fo:regik mæ plæj'l - nå'r vi hø:st ... de wa jo mæ hjølli Det foregik med plejl. Når vi høstede, det var jo med høle. - å no blöw æ row, de blöw al'ti föst mo' å de blöw Og nu blev rugen, det blev altid først moden, og det blev föst høst å så bonjen åp å såt i rå: - å så nå'r æ hawwer først høstet og så bundet op og sat i rade. Og så når havren de sku hø:st[es] - de war i æ ræg'gel me:r kårt ij' [e] - å det skulle høstes - det var i reglen mere kort i det - og de sku væ tö'r - a ka håwwsk fa:r han ... nå'r han det skulle være tørt. Jeg kan huske, far han ... når han sku kø:r e enj' så tuk han en stro' imællj æ næjjl å skulle køre det ind, så tog han et strå imellem neglene (1) og så trak æ næjjl ukke - å hwis så de wa de mennjste saft så trak neglene ud ... og hvis der så var det mindste saft o' så war e æ' gow'we nåk te å kør enj' - å nå'r ... æ på, så var det ikke godt nok til at køre ind. Og når havre- hawwerne:g di ha staj'jen ... di wa bonjen å di ha staj'jen negene de havde stået ... de var bundet og de havde stået å wa tar enj' så wa di jo faktis lø:s - å så kan a og var tørret ind, så var de jo faktisk løse. Og så kan jeg håww fa:r han lawwe nowwer ... nowwer bo'nj a row - huske, far han lavet nogle bånd af rughalm. hal'm - å så enjen æ hawwer sku kørres enj' så la: han Og så inden havren skulle køres ind, så lagde han tow' ne:g i så'n bo'nj å så banj dæmm fast sam'mel får a to neg i sådan et bånd og så bandt dem fast sammen, for at de sku æ't blyw lø's alfå möj' - å dæmm kåljt han det ikke skulle blive løs alt for meget (2). Og dem kaldte han twellenger - men de wa jo åsse ganske natuw'rle - de tvillinger. Men det var jo også ganske naturligt: det wa jo tow' .. - mæn e så nå'r di blöw tosken mæ plæj'l, var jo to ... Men æh, så når de blev tærsket med plejl, så tu han jo de åp å så lå ukke i æ low' å så så tog han jo det (3) op og så lagde ud i loen, og så tosk han e jo o dæn jænn sijj föst å så væ:nj e tærskede han det jo på den ene side først og så vendte det å så tosk o dæn anjen sijj - å så røst han e ... og så tærskede på den anden side. Og så rystede han det ... æ hal'm å' ... fræ' æ kokwer å så banj e i no stowwer halmen af ... fra kornet og så bandt det i nogle store knep'per - dæmm kåljt di bröjj knipper. Dem kaldte de brodder. (1) her mangler indholdsmæssigt: stak neglene godt ind i strået ... (2) dvs. ikke falde alt for meget fra hinanden (3) dvs. negene |
6. Sall sogn - nordøst for Silkeborg (MØJy)
Optaget 1978. Meddeleren (f. 1900) fortæller om, hvordan hun kom til at bo som tiårig tjenestepige på en gård i landsbyen.
Hvordan ser man, at teksten er fra Midtøstjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 | så blöw a jo så lukket en' i så'n et bette hwol, vi ha:j
|
7. Anholt (Djurs)
Optaget 1956. Meddeleren (f. 1876) fortæller om sit arbejde i barndommen.
Hvordan ser man, at teksten er på Djurslanddialekten?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 | mæn wi be'n wi sku jo uj' å tjæ:n nå:d, så wi re:j |
8. Oksby sogn ved Esbjerg (SVJy)
Optaget 1971. Meddeleren (f. 1888) beretter om tilbagegangen for det traditionelle krogfiskeri, da der kom damptrawlere omkring århundredskiftet.
Hvordan ser man, at teksten er fra Sydvestjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 | a feskeri' de wår jo hi'el åp te i a fir'sere, da wår dær væl |
9. Ø.Starup sogn - mellem Kolding og Vejle (SØJy)
Optaget 1976. Meddeleren (f. 1899) fortæller om hjemmeslagtning af gris.
Hvordan ser man, at teksten er fra Sydøstjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 | æ daw' fö'r vi slaw'tet, da blöw mi bro:r å mæ sænj hæn' i |
10. Højer Landsogn - vest for Tønder (VSøJy)
Optaget 1972. Meddeleren (f. 1903) fortæller om landarbejdernes arbejdsopgaver året igennem, deriblandt hugst af tagrør i Rudbøl sø:
Hvordan ser man, at teksten er fra Vest-sønderjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 | å om vinjter da tæ:njt di dæ:rt vinjtelö:n ve å bjær |
11. Varnæs sogn - mellem Åbenrå og Sønderborg (ØSøJy)
Optaget 1974. Meddeleren (f. 1892) fortæller om gammeldags bagning:
Hvordan ser man, at teksten er fra Øst-sønderjylland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 | de var jo om ba:chen i gammel ti:, æ vilj fotæ:l let. | |
Det var jo om bagning i gamle dage, jeg ville fortælle lidt. | ||
2 | å de var ... de var jo æn bæjt row, dæ blöw væjje, å | |
Og det var ... det var jo en bægt (1) rug, der blevet vejet, på | ||
3 | æn firs te hunje pu:nj, dæ blöw bacht væt gang så:n ... a | |
en 80 til 100 pund, der blev bagt hver gang, sådan ... af | ||
4 | dænj kvantom - å de blöw må:lj åp å dænj gammel møll | |
det kvantum. Og det blev malet oppe på den gamle mølle. | ||
5 | - å så blöw æ å e daw fö de sku ba:ches, blöw de jo | |
Og så blev det dagen før det skulle bages, blev det jo | ||
6 | sy:re - e dæj blöw æljte (...), å dæ kam æn sy:reng i - | |
syret. Dejen blev æltet, og der kom en syring (2) i. | ||
7 | de var æn sy:reng, dæ var opbeva:r fra de si:st gang, dæ | |
Det var en syring, der var opbevaret fra sidste gang, der | ||
8 | var blöwwen bacht - dænj haj stanjen i e kjoljer å væt | |
var blevet bagt. Den havde stået i kælderen og været | ||
9 | inj pakke å var jo å sælfølle passenj te å sy:r mæ - | |
pakket ind og var jo selvfølgelig passende til at syre med. | ||
10 | å så blöw de ... særrlich om vinjterdaww da blöw de fo- | |
Og så blev det ... særlig på vinterdage da blev det for- | ||
11 | færrdele gåt tedække da ... de mot (...) it fry:s jo! - å | |
færdelig godt tildækket da ... det måtte jo ikke fryse! Og | ||
12 | så (...) å anj: daw så sku dæ jo fy:res i e åwn - dænj | |
så dagen efter så skulle der jo fyres i ovnen. Den | ||
13 | ha:j e me:st ti nower ilå:j om åwtner, få så | |
havde for det meste (fået) lagt noget i om aftenen, for så | ||
14 | var de jo næmmer å tænj te om mårner - å så blöw | |
var det jo nemmere at tænde op om morgenen. Og så blev | ||
15 | dæ jo fy:re mæ hakke tvo:n, å nowwer fajjmstykker | |
der jo fyret med hakkede tjørn, og nogle favnestykker (3) | ||
16 | blöw jo å brucht - særrlich vonæ dæ sku ba:ches te ju:l, | |
blev jo også brugt. Særlig når der skulle bages til jul, | ||
17 | sku dæ tæmle möje fajjmtre: i få o fo e bonj | |
skulle der temmelig meget favnetræ i for at få bunden (4) | ||
18 | gåt varm | |
godt varm. |
(1) dvs. så meget der skal bruges til én bagning
(2) dvs. surdej
(3) dvs. brændestykke
(4) dvs. bunden af ovnen, hvor brødene skulle stilles ind
12. Vestfyn, Særslev
Optegnet 1976, indtaleren født 1903. Indtaleren er forhenværende smed. Som dreng hjalp han sin far i smedjen og lagde samtidig mærke til hvad der blev snakket om. Smedjen fungerede ofte som et lokalt samlingssted.
Hvordan ser man, at teksten er fra Vestfyn?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 | alså får ja de ka jæ gåt si: får fæm å tres åw'r si:n | |
Altså for, ja det kan jeg godt sige, for femogtres år siden | ||
2 | da stow de jæ ne:j i sme:jen å å såw' påw' nær mi fa'r ha | |
da stod jeg nede i smedjen og og så på når min far han | ||
3 | sme:jt å jæ vå grå:w entræse'rt i de dæ'r - | |
smedede, og jeg var grove interesseret i det der. | ||
4 | å så al: go:rmæ:n dæj ga' di vå jo sådn stel:t a | |
Og så alle gårdmændene den gang, de var jo sådan stillet at | ||
5 | di bestelt et nå:w få di ha: nå fålk te å gö:r | |
de bestilte ikke noget, for de havde nogle folk til at gøre | ||
6 | de:js a:rb - å så kåm di åp i sme:n å dær stow di | |
deres arbejde. Og så kom de op i smedjen, og dér stod de | ||
7 | jo å snak å'm a de vå da nå ræ:l te:jer | |
jo så og snakkede om at det var da nogle ræ[dde]lige tider | ||
8 | nå'w få nå kåst i lej' fi:r krowner - å så æ vi e(n)da så | |
nu, for nu kostede en le fire kroner - "og så er vi endda så | ||
9 | hældi a sme'i ha skat ha stow'rt få a stel: ham | |
heldige at smeden han skal ikke have stort for at stille ham | ||
10 | ræjt æj få æls da ku de aller gåw' sa: (di) - | |
rigtigt ind, for ellers kunne det da aldrig gå", sagde de | ||
11 | .. dæj ga' da vå det sådn såm nåw' a vi ha: al: | |
(..) Den gang da var det itte sådan som nu at vi havde alle | ||
12 | dejl:ne tesådn nå:w mæn di kå'm alså mæ i læj' di | |
delene til sådan noget, men de kom altså med en le de | ||
13 | ha kewt ænten uw: ve isnkræmmeri i bå:wnse | |
havde købt enten ude ved isenkræmmeren ude i Bogense | ||
14 | æller åp på bruwsfåæjni å ha kåst fi:r krowner | |
eller oppe på brugsforeningen. Og han kostede fire kroner. | ||
15 | - å så sa: di te sme'i a nå sku ha jo så sæt dæj | |
Og så sagde de til smeden at nu skulle han jo så sætte den | ||
16 | på sta'n å la:w de dæ'r jo - så vå dæ nåwer dæ kå'm æ'j | |
på stangen og lave det dér jo. Så var der nogle der kom ind | ||
17 | a dæ - di søns et a ha stow ræjte - dæj sku ænten | |
at der - de syntes itte at han stod rigtigt. Den skulle enten | ||
18 | sto lit mæj'r å'er æller dæj sku græs nå mæj'r | |
"stå lidt mere under" eller den skulle "græsse noget mere", | ||
19 | å dæ vå nå:w å vi ha:en te å - dæj skut | |
og der var nogle og ville have den til at - den skulle itte | ||
20 | græs så mö: få dæj vi ta stæj'n .. - så nær vi så | |
græsse så meget, for den ville "tage sten" (..) Så når vi så | ||
21 | nå:t hæn i - a di ha: fåt så'wt så kåm di jo å stow | |
nåede hen i - at de havde fået sået, så kom de jo og stod | ||
22 | di æ snak åp i smæ:jen å så sa: sa: di | |
de og snakkede oppe i smedjen og så sagde de: | ||
23 | vådan - vådan ståw'r kow'n:t æ dæ kåm: gåt åp - | |
"Hvordan - hvordan står kornet, er det kommet godt op?" - | ||
24 | ja: de vå jo hæjl gåt di flæjst stæ:er - å så stow dær å | |
Ja, det var jo helt godt de fleste steder. Og så stod der óg | ||
25 | i vå dæ å kåm:n i - ja dæj ga' kalt vi de i | |
en, var der óg kommen en - ja den gang kaldte vi dem en | ||
26 | rö:ter - å de vå i a:nka:l dær vå kåm: ne: i | |
røgter, og det var en andenkarl der var kommen nede i | ||
27 | gå:ri hæ:r ne: å ha stow å dæråp .. ve et tefæl: | |
gården her nede, og han stod óg deroppe .. ved et tilfælde | ||
28 | å - så sa: ha ja: ve vås dæ har de å ståw: hæjl gåt | |
og - så sagde han: "Ja ved vos der har det óg stået helt godt, | ||
29 | mæn nå ha'r la:wes sna:r tråt de hæjl: ne'r sa: ha | |
men nu har Laves snart trådt det hele ned", sagde han, | ||
30 | ha sku uw å sæj vådan de såw yw jo | |
han skulle ud og se hvordan det så ud jo (..) Sidens top |
13. Østfyn, Skellerup
Optaget 1961, indtalerne født 1874 og 1855. Indtalerne fortæller om en sommer hvor man slog hø om natten fordi det var for varmt om dagen.
Hvordan ser man, at teksten er fra Østfyn?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 | kå du så håws dæj ga'j a a dær vå nå sån i Kan du så huske den gang at at der var nu sådan en va:rm: dæj ga'j mier: såm de æ nå'w - dær vå möj mier varme den gang, mere som det er nu. Der var meget mere såmmer - å så ha: vi dæ:n ma: da vå dær sommer. Og så havde vi den made [dvs eng] der var dér ni:e i muertensbæk - nå ja - å dæn sku slu'es - da vå nede i Mortensbæk. - Nå, ja. - Og den skulle slås. Da var di bro:r hånse dæj ga'j - nå - å de ka du nåk din bror Hans(e) den gang. - Nå. - Og det kan du da nok håws a i slowen dær ni:r åm awtni gik dærnier åm huske at I slog den dér nede om aftenen, gik der nede om awtni - nå ja de ka jæ da nåk håws - ja de få:rgik dæ:r aftenen. Nå, ja, det kan jeg nok huske. Ja, det foregik der åm awtni å åm na:ten (..) ja å na:boka:li å pe:jen om aftenen og om natten .. ja og så nabokarlen og pigen di sku jo kåm dær nier å - ja ja - å du ba:jt de skulle komme der ned óg - ja, ja. - Og du bagte æwl:skiwwer å så så ha: di gammelt øl mæ lesså æbleskiver, og så, så havde de gammelt øl med, lige så möj di ku drek - å så vie jet åm i ha: meget de kunne drikke. Og så ved jeg ikke om I havde en sowlbærtår mæ danier å de ka je nåt håws en solbærtår (1) med derned óg, det kan jeg ikke huske ri:elihie pue ræjt mæn jæ vie da i har sån mo:r redelighed på rigtigt, men jeg ved da at I har sådan moret jær dær ni:e åm na:ten te så vå i færdi de:r klåkken jer dernede om natten til så var I færdige dér nær klokken vå tå:l æller sådn nå:w så vå de jo ble:w slå aw var tolv eller sådan noget, så var det jo blevet slået af. - dæn vå vest fle:r - ja mæn se de ku di gø:r - Den var vist flere. - Ja, men se, det det kunne de gøre fåø:wn (å) få beta:li fåret de vå nå ba:r å fue dær en foruden (at) få betaling for det, det var nu bare at få dér en bit sjåw å så de dæ:r de gjo:r di sö:rmet nåw bitte sjov og så det dér dér, det gjorde de sørme ikke nu (2). - næj Nej. (1) solbærtår: solbærsaft med snaps. |
14. Tåsinge, Landet
Opt. 1972, indtaleren f. 1885. Indtaleren fortæller her - let forkortet - om den gang hun var forlovet og gerne ville giftes, men manglede et sted at bo. En nabo - "Klausmanden" (egl. Klausmann) havde et hus til salg...
Hvordan ser man, at teksten er fra Tåsinge?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 | så jik mo:wr hæn å sa: de te ham a je har hö:r a | |
.. så gik mor hen og sagde det til ham, at "jeg har hørt at | ||
2 | du ve sæl: dit hews å nå la:er de jo te a an: kestin: | |
du vil sælge dit hus, og nu lader det jo til at Ane Kirstine | ||
3 | hun vel jiwts - nå (ja) nå hær ha:r jo e:s vå:ren aj | |
hun vil giftes". - Nå, ja. - "Nå, her har jo ellers været én | ||
4 | e:w fro je:sje å siet po hewset så je vie et de bliwer | |
ude fra Gesinge og set på huset, så jeg ved itte, det bliver | ||
5 | vest et he: dæ fuer de de bliwer nåk daj e:w fro | |
vist itte hende der får det, det bliver jo nok den ude fra | ||
6 | je:sje dæ fuer våt hews - nå - så aj awten så vå je å | |
Gesinge der får vort hus". - Nå. - Så én aften, så var jeg og | ||
7 | mi bro:r ma:rtin vi vå ien: hieme - å så le: på aj gaw | |
min bror Martin, vi var ene hjemme. Og så lige på én gang | ||
8 | så æ dæ no:n å tæ:r i dör:ne (..) å vi blew jo sån en | |
så er der nogen og tager i dørene (..) Og vi blev jo sådan en | ||
9 | lel bit ba: få vi våt van te å vær iene hieme | |
lille bitte bange, for vi var itte vant til at være ene hjemme, | ||
10 | få fa:r å mo:r di vå jo miest hieme hos vås mæn daj | |
for far og mor de var jo mest hjemme hos os, men den | ||
11 | awten da vå vi nå iene - nå så så kom daj maj jo aj - så | |
aften da var vi nu ene. Nå, så kom den mand jo ind. Så | ||
12 | se:r - da vå de klawsma:i - de vå klawsma:i | |
siger - da var det Klausmanden - det var Klausmanden. | ||
13 | - å jæ grien - så tængt je nå nå ve ha | |
Og jeg gren [dvs grinede] Så tænkte jeg, "nu, nu vil han | ||
14 | sæl: sit hews te vås le: gåt ja de vi ha - vi sa: ekke | |
sælge sit hus til os lige godt". Ja, det ville han. Vi sagde ikke | ||
15 | et o:r - så kåm ha aj - go a:wten - ja jæ kå:m mæ et saw | |
et ord. Så kom han ind. "God aften. Ja jeg kom med et sav, | ||
16 | åm jæt ku få krestjan te å fi:l mæj de saw | |
om jeg ikke kunne få Kristian til at file mig det sav". | ||
17 | - ja: mæn ha ætte hieme i jawten mæn ha kåmmer | |
- "Jae, men han er itte hjemme i aften. Men han kommer | ||
18 | jo da hiem ijæn di æ ni:e hos laws riks sa: je | |
jo da hjem igen, de er nede hos Lavs Riecks", sagde jeg. | ||
19 | - nå: ja: - så ku je jo da - så ka jæ jo sæt sa:wet | |
- Nå, ja. - "Så kunne jeg jo da - så kan jeg jo sætte savet | ||
20 | hæ:r - mæn så se:r ha - så væ: ha sæj å:m så se:r | |
her". - Men så siger han - så vendte han sig om, så siger | ||
21 | ha - jæ vie såt åm i vel ha de hews | |
han: "Jeg ved så itte om I vil have det hus ..". |
15. Marstal Landsogn
Optaget 1973, indtaleren født 1887. I sin "Beskrivelse over Ærø. Et historisk, topografisk Forsøg" fra 1834 skriver J. R. Hübertz at "Ærøboens Tale er langsom, syngende...". Måske fornemmer man noget af det, som Hübertz nævner hos denne indtaler der fortæller om spisevaner før i tiden.
Hvordan ser man, at teksten er fra Ærø?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 | (..) de ve je fåtæl: åm - men bro:r - ha va jo så föstekå:l |
16. Lolland, Fuglse
Optegnet 1987, indtaleren født 1909. Indtaleren fortæller - her let forkortet - om den gang naboen fik selvbinder.
Hvordan ser man, at teksten er fra Lolland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 | dæj ga: da va de sån en begi:wenheæ næ di fek i | |
Den gang da var det sådan en begivenhed når de fik en | ||
2 | sælbæjer - å dæj kå:m alså ekke sådan æ - jåw dæj kå:m da | |
selvbinder. Og den kom altså ikke sådan - jo den kom da | ||
3 | gåt nåk på en lastbi:l mæn ek sådan såm man tro:r de - | |
godt nok på en lastbil, men ikke sådan som man tror det - | ||
4 | alså så bleæ dæj sat a: på:n kra:n å så stow dæj færdi | |
altså så blev den sat af på en kran og så stod den færdig | ||
5 | dæ:r - næj dæj kåm jæ:m i kasser å bleæ læsse a - å så | |
dér. Nej, den kom i hjem i kasser og blev læsset af. Og så | ||
6 | kå:m dær i montø:r æller tow et pa da:w ötter lissem de | |
kom der en montør eller to et par dage efter lige som det | ||
7 | pase: - å så bleæ di kasser brække åb - å da kå jæ | |
passede. Og så blev de kasser brækket op. Og det kan jeg | ||
8 | så ty:le høws di fek så:n eæn åwwer hos na:bo:wens å dæj | |
så tydeligt huske at de fik en ovre hos naboens og den | ||
9 | stow dæ:r - å så kø:r dær æn gammel galæsjebi:l åwwer på | |
stod dér. Og så kørte der en gammel kalechebil ovre på | ||
10 | væ:ji å kø:rt dæ neæ - å så sa fa:r nå sku di jo nok | |
vejen og kørte der ned. Og så sagde far: "Nu skal de nok | ||
11 | ha stel: sælbæjeri sammen idaw - de vå dæj ga: | |
have stillet selvbinderen sammen idag". Det var den gang | ||
12 | jæ va ve: la:w mæj tæ jammen jæ ku: be: | |
jeg var ved at lave mig til (?), jamen jeg kunne have bedt | ||
13 | di hö:j magter åm ek å skowlen va bræjt sådan å jæ | |
de høje magter om ikke at skolen var brændt, sådan at jeg | ||
14 | kow kåm åwwer å va:r mæ te de dæ:r - mæn æ | |
kunne komme over og være med til det der. Men æh | ||
15 | skowlen dæj bræjt jo alsån: dæj sto:r dær åb dæj daw i | |
skolen den brændte altså inne, den står der oppe den dag i | ||
16 | daw sælåm dæ ek ble:r brogt te skowl: me:r - mæn | |
dag selvom den ikke bliver brugt til skole mere. Men - | ||
17 | æ sælbæjeri dæj æ imi:lerti slit åp | |
selvbinderen den er imidlertid slidt op. | ||
18 | - mæn di va da ek færdi mæ å saml dæj te medaw | |
Men de var da ikke færdige med at samle den til middag, | ||
19 | få dæj ga: å di ha: begönd å foe brakt no:n kasser | |
for den gang at de havde begyndt at få brakt nogle kasser | ||
20 | åb se sådn va de jo dæj ga: da talte ma jo ek tijmerne | |
op, se sådan var det jo den gang, da talte man ikke timerne | ||
21 | så hårt såm vi jö nå ekke sant - se a så ståwr i | |
så hårdt som vi gør nu, ikke sandt. Se at så stor en | ||
22 | be'gi:wenheæsdaw da sku da i frokåst tæ å da skul: | |
begivenhedsdag da skulle der en frokost til, og der skulle | ||
23 | let å drekke å sådan så å så fek di fat - å di mæn | |
lidt at drikke og sådan så at så fik de fat. Og de - men | ||
24 | sælbæjeri dæj bleæ stel: sammen få di va færdi da | |
selvbinderen den blev stillet sammen, for de var færdige da | ||
25 | klåkken va ni åm awtni | |
klokken var ni om aftenen .. |
17. Falster, Torkildstrup
Optegnet 1981, indtaleren født 1901. Indtaleren fortæller om den gang han afviklede landbruget og blev lønarbejder i stedet; temaet går igen i mange båndoptagelser fra nyere tid.
Hvordan ser man, at teksten er fra Falster?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 | .. så sa: jæ te mo:r jæ trå:r sgu jæ ve øw | |
så sagde jeg til mor [dvs min kone]: "jeg tror sgu jeg vil ud | ||
2 | på sokkerfabrekken å se: åm jæ ka få a:rbæ: så ve | |
på sukkerfabrikken og se om jeg kan få arbejde, så vil vi | ||
3 | vin: håe jåwren me:r - du må væ:r tåse så:e hun - | |
inne have jorden mere". "Du må være tosset", sagde hun. | ||
4 | ja ja de ka je ty:le huws - mæn i vær fa:l jæ tåw | |
Ja, ja det kan jeg tydeligt huske. Men i hvert fald, jeg tog | ||
5 | øw på sokkerfabrekken - de har våren let fø:r å sokker- | |
ud på sukkerfabrikken. Det har våren lidt før at sukker- | ||
6 | fabrekken sku bejøjn:g en oet daws ti fø:r å fek | |
fabrikken skulle begynde, en otte dages tid før, og fik | ||
7 | snak mæ fåvalteri - å jæ så:e såm de vå ha | |
snakket med forvalteren. Og jeg sagde som det var, han | ||
8 | så:e a du ka kåm: - de vå væl da:wi ætter - | |
sagde at "du kan komme .." - det var vel dagen efter - | ||
9 | du ka kåm: klåkken ti i awten så:e ha | |
".. du kan komme klokken ti i morgen aften", sagde han, | ||
10 | så ku jæ be'jøjn:g mæ de sa:m - å så mot jæ | |
så kunne jeg begynde med det samme. Og - så måtte jeg | ||
11 | da åp a snak mæ skörreng jo få vo | |
da op og snakke med Skørringe [et gods] jo, for vor | ||
12 | fåpagtneng dæj dæj gek syw oer a ga:i - å di syw | |
forpagtning, den æh den gik syv år ad gangen. Og de syv | ||
13 | oer alså di vå så øwløwe - di sist syw oer vi ha: da | |
år, altså, de var så udløbet - de sidste syv år, vi havde da | ||
14 | fåpagt de fle:r ga: - mæn da:r så vå dæj uwløw: | |
forpagtet det flere gange. Men der - så var den udløbet. | ||
15 | - å så vå de jo - mæn så fek jæ jo la:w de så så fek da | |
Og så var det jo - men så fik jeg lavet det så, så fik da | ||
16 | na:båwi ha fek så jowren - å så ku vi bliw båwin:gs | |
naboen, han fik så jorden. Og så kunne vi blive boendes. | ||
17 | - å - mæn så jek dan u:n et par oer så soelte jo så | |
Og - men så gik der inne uden et par år, så solgte jo så | ||
18 | skörej så soelt di jowren te jårlåwsywvalge - å så æ | |
Skørringe, så solgte de jorden til jordlovsudvalget. Og så er | ||
19 | de så blew: sådan så nå båwer vi hær i stowhøwse å vi | |
det så blevet sådan så nu bor vi her i - i stuehuset, og vi | ||
20 | må båw hæ så læ: såm - såm vi ka tøg smör såm | |
må bo her så længe som - som vi kan tygge smør som | ||
21 | jæ si:er | |
jeg siger .. |
18. Sydsjælland, Udby
Optegnet 1978, indtaleren født 1898. Udby på Sydsjælland ligger syd for "stødgrænsen", dvs dialekten er stødløs ligesom fx mønsk og falstersk. Indtaleren fortæller om børns skolemad førhen og nu.
Hvordan ser man, at teksten er fra Sydsjælland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
(De fleste folk havde vel sådan en..) |
19. Sydvestsjælland, Kirkerup
Optegnet 1974, indtaleren født 1918. Indtaleren fortæller livligt og kyndigt om hvordan man laver blodpølse når grisen er slagtet.
Hvordan ser man, at teksten er fra Sydvestsjælland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 | å så ta'r jæ æls når han skyð'er gri'sen å ste'kker | |
.. og så tager jeg ellers, når han skyder grisen og stikker | ||
2 | dæn så æ jæ jo u:ð å ta blo'ðe - å så ryerer man jo lit | |
den, så er jeg jo ude og tage blodet. Og så rører man jo lidt | ||
3 | i' de en'g te a de sån æ bløet gåt åp - å så sto'er e te | |
i det, indtil det sådan er blødt godt op. Og så står det til | ||
4 | da'wen æ'tter - å så har jæ jo har jæ så tar- - ja så | |
dagen efter. Og så har jeg jo, har jeg så tar[me] - ja så | ||
5 | kåmmer man jo fetgræ:wer i skæ:r uð' nå:w a flåmmen | |
kommer man så fedtegrever i, skærer ud noget af flommen | ||
6 | å skæ:r uð' i fi:rkan'ter - å kommer i'- å så kåmmer dæ | |
og skærer ud i firkanter og kommer i, og så kommer der | ||
7 | al:hån: å pewwer å so'kker å rosi'ner (..) å så ka man | |
allehånde og peber og sukker og rosiner, og så kan man | ||
8 | gåt skæ:r lit æwler uð' i små'e støkker ves man ha'r de - | |
godt skære æh lidt æbler ud i små stykker hvis man har det | ||
9 | å kåm: i - å så så kåmmer jæ de i ta:rm: - å å | |
(nå) og komme i, og så så kommer jeg det i tarme. Og og | ||
10 | så blir de så kåw't i bröke'æl:n (..) mæn så i | |
så bliver det så kogt i bryg(ge)kedelen (..) men så i | ||
11 | mæl:mtið'ðen har man jo kåw't ho:weð å engvål'lne nå | |
mellemtiden har man jo kogt hovedet og indvoldene når | ||
12 | man lawer sylt å finker - så blir dær de he'r go:w sop | |
man laver sylte og finker. Så bliver der det her gode suppe. | ||
13 | - å dær skåmmer man no:w å si'r å kåmmer i' | |
Og dér, dér skummer man noget, og sier, og kommer i, | ||
14 | teli: mæ mæl'k ma kåmmer mæl'k i bloðpø'lsen å's | |
tillige med mælk. Man kommer mælk i blodpølsen også. | ||
15 | - jå:w å så i de van' a man alså har kåw't ho:w å de i'- | |
Jo, og så i det vand at man altså har kogt hovedet og det i, | ||
16 | da kå:wer man bloðpøl'sen i'(..) så ha'r jæ sån en | |
dér koger man blodpølsen i (..) Så har jeg sådan en | ||
17 | senkbal'l - en stow'r senkbal:l - dæn go jæ neð' å hæn'ter | |
zinkbalje, en stor zinkbalje. Den går jeg ned æh og henter | ||
18 | nå hy'e - ne:ð i i åp på lå'fte (..) å så læ'gger jæ | |
noget hø [i], nede i, i - oppe på loftet (..) og så lægger jeg | ||
19 | de neð' i' dn - å så ta'r jæ et støkke - groet papi'r å lægger | |
det ned i den. Og så tager jeg et stykke gråt papir og lægger | ||
20 | neð' i' - å:wen på hy'eð - å så lægger jæ pølserne de'r neð' | |
ned - i - oven på høet. Og så lægger jeg pølserne dér ned, | ||
21 | å så drøsser dåm mæ sal't - å så lægger jæ papi'r åw'er å | |
og så drysser dem med salt. Og så lægger jeg papir over, og | ||
22 | så e gammelt tæp - åw'er å så sto'er di de'r en hal' tim: | |
så et gammelt tæppe - over - og så står de der en halv time. | ||
23 | - så: di liså so:wrt - å å pølssken'neð de: li:så de | |
Så er de lige så sorte. Og, og pølseskindet det er lige så det | ||
24 | spræ'kker - de sma:er så gåt | |
sprækker. Det smager så godt. |
20. Nordvestsjælland, Røsnæs
Optegnet 1978, indtaleren født 1901. Indtaleren er fisker og fortæller bl.a. om den gang man fiskede med not.
Hvordan ser man, at teksten er fra Nordvestsjælland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 | å dæn' gan'g da blew fesken jo kyert te kal:mbår' mæ | |
.. og den gang da blev fisken jo kørt til Kalundborg med | ||
2 | hæst å vow'n - da vå alle husmæn'ne di når (når) | |
hest og vogn (nå). Da var alle husmændene de når (?) | ||
3 | bånga'rnsfeskeren kåm ej' å ha:ð sat fesken åp så | |
bundgarnsfiskerne kom ind og havde sat fisken op, så | ||
4 | kyert di mæ di' a kal:mbår' te | |
kørte de med dé [dvs dem] ad Kalundborg til (og solgte dem eller?). | ||
5 | næ:j di awlevi'er dåm bå:e (..) - de'r i tywerne da vå | |
Nej, de afleverede dem bare vist (..) Dér i tyverne da var | ||
6 | vi såm: tiðer æn træðve för: tyw boeð: hær åm: på | |
vi somme tider en tredive-fyrretyve både heromme på | ||
7 | kal:mbå'rfjow'ren - å dær sku jo tow' bueð te vær now't (..) | |
Kalundborgfjorden. Og der skulle jo to både til hver not (..) | ||
8 | så kåm kri'en ja å så æ i - ja vi lu' da ligåt å | |
Så kom krigen ja og så så æh - ja vi lå da ligegodt og | ||
9 | ruddeð nå:w åb ve mæ:j åb ve | |
ruddede [dvs rodede] noget oppe ved - meget oppe ved | ||
10 | asnæs å dær vå hæls smit man:g båmber | |
Asnæs, og der var hels [dvs ellers] smidt mange bomber, | ||
11 | vi vå jo hæls it glað få situasjow'n: - får en now't dæn æ ju | |
vi var jo hels itte glade for situationen. For en not den er jo | ||
12 | it te å kåm: frå' ves ma fo sån i skit i (..) - de | |
ikke til at komme fra hvis man får sådan et skidt i (..) De | ||
13 | blew jo hæls now'tern: di blew jo hæls fåbut - | |
blev jo hels - noterne de blev jo hels forbudt (nå, var de var for gode). | ||
14 | ja mæn sil'len fåsvan't ali:væl - så de vi:st sæj de vå | |
Ja - men silden forsvandt alligevel. Så det viste sig det var | ||
15 | unøvæn'de å fåby'ð di' (..) | |
unødvendigt at forbyde dé. (.. hvor er der sild henne?) | ||
16 | ja: vo æ dær sil' hæn: de ha'r hæls i gron'n nøw' i mange | |
Ja hvor er der sild henne, det har hels i grunden nu i mange | ||
17 | u'er væt mæ:j slöj't mæ sil' på di he'r höjter | |
år været meget sløjt med sild på de her højder (men der er vel lidt i Kattegat?) | ||
18 | ja: de æ feskeren dy'er jo nåk fö'r sil'lne - dæ bliw'wer | |
Ja, det er - fiskerne dør jo nok før sildene. Der bliver jo | ||
19 | al: ti:ðer læw'nt let.. | |
alle tider levn(e)t lidt .. |
21. Nordsjælland, Greve
Optegnet 1981, indtaleren født 1885.
Indtaleren var en kendt skikkelse i Greve og omegn og huskes endnu af mange ældre. Her fortæller han - stærkt forkortet - om sin tid som vogterdreng. Dialekten vil nok forekomme mange at være "typisk" sjællandsk.
Hvordan ser man, at teksten er fra Nordsjælland?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 | .. da vå jo koty:men dæn' gån'g a man sku vågte ky'er | |
.. da var jo kotymen den gang at man skulle vogte køer | ||
2 | - nåral' sæ'ðen vå kåmmeð væk fra ma:rken ek san't så | |
- når al sæden var kommet væk fra marken ikke sandt, så | ||
3 | sku ky'erne så sku di sleps å så sku di go ly:es | |
skulle køerne, så skulle de slippes, og så skulle de gå løse | ||
4 | de'r ek san't (..) når så go:ræj'ern kåm uð' | |
dér, ikke sandt (..) når så gårdejeren kom ud [om aftenen] | ||
5 | å ky'erne ha:ð samleð sæj he'r u:ð ve lanvaj'en he'r (..) når | |
og køerne havde samlet sig ude ved landevejen her (..) når | ||
6 | så han kåm u:ðen får å begön'd å venk mæ a'rmen så | |
så han kom udenfor og begyndte at vinke med armen, så | ||
7 | vå ky'erne sgu så klå:w så vest di di sku jæm' | |
var køerne sgu så kloge, så vidste de [at de] skulle hjem. | ||
8 | - så ku ma lis gåt fløt sæ få så vælte di en'g | |
Så kunne man lige så godt flytte sig, for så væltede de ind | ||
9 | åw'wer lanvæj'en få dær vå jo engen bi'ler dæn' gån'g | |
over landevejen, for dér var jo ingen biler den gang. | ||
10 | - de va kaski'e i'en åm da'wen dær kåm' en | |
Det var kanske en gang, én [gang] om dagen der kom en | ||
11 | mo:torvåw'n æller sådn nå'w man kalt de får - mæn di | |
motorvogn eller sådan noget man kaldte det for. Men de | ||
12 | kyert jo ek stærker æn ves vi' dræn:g he'r åp i by'en | |
kørte jo ikke stærkere end hvis vi drenge her oppe i byen | ||
13 | vi løw' he'r å lajt dær vån: bøgeð dæn' vaj' ves vi | |
vi løb her og legede, der var inne bygget den vej, hvis vi | ||
14 | hyert i'en der uð: på lanvæj'en så ku vi næsten kåm | |
hørte én derude på landevejen, så kunne vi næsten komme | ||
15 | uð' å stu'e å si'e dæn kyert fåbi' he'r så de vå jon: så | |
ud og stå og se den kørte forbi her, så det var jo inte så | ||
16 | mæ:j fa'rt dær vå pu'e | |
meget fart der var på. | ||
17 | (Men så vidste køerne at de skulle hjem?). - ja så vest di di sku jæm' - så ku man sgu eg | |
Ja, så vidste de de skulle hjem. Så kunne man sgu ikke | ||
18 | sty:r dåm læn'ger - så vå de li: mæ: åm så man ha:ð | |
styre dem længer. Så var det lige meget om man så havde, | ||
19 | man ha:ð jo ællers en vågterpisk å dæn' ska jæ sgu vi:s | |
man havde jo ellers en vogterpisk, og den skal jeg sgu vise | ||
20 | dæj nyw' | |
dig nu .. |
22. Amager, Dragør
Optegnet 1981, indtaleren født 1894. Indtaleren, som i mange år havde sit arbejde i København, fortæller andetsteds at hun aldrig var ude for at man undrede sig over hendes sprog - sådan talte man nu én gang når man kom fra Amager.
Hvordan ser man, at teksten er fra Amager?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 | da jæ va ba:n så va dar e:n dær heð en rebsla:wer - de | |
Da jeg var barn, så var der én der hed en rebslager. Det | ||
2 | va dæn gang dær engen huwse var på marken så haðe han | |
var den gang der ingen huse var på marken, så havde han | ||
3 | ed sku:r stå:en de:r så kunne han jo bro:we hiele marken | |
et skur stående dér, og så kunne han jo - bruge hele marken | ||
4 | te å gå å la:ve sådan nå:eð ij (..) - bönnerne di kø:rte på | |
til at gå og lave sådan noget i (..) Bønderne de kørte jo på | ||
5 | tåreð mæ dörres grönsa:wer å fe sålt der å | |
torvet med deres grøntsager og fik solgt dér, og | ||
6 | lesdanne og dem bönnerne i sto:r mavlebøj di kyerte jo | |
lige sådanne og dem bønderne i Store Magleby, de kørte jo | ||
7 | åsse på tå:rveð - mæn vi kunne ås gå hæn på bonnegå:ren | |
også på torvet. Men vi kunne også gå hen på bondegården | ||
8 | å bestelle en hal tönne katåfler når di va sloppeð åp di | |
og bestille en halv tønde kartofler, når de var sluppet op, de | ||
9 | vi ha:ðe - å så kåm di mæ dåm mæ hæst å wåwn - så | |
vi havde. Og så kom de med dem med hest og vogn. (Og) så | ||
10 | æls så var dær ien bonnegår - dær va jo engen grön- | |
ellers, så var der én bondegård. Der var jo ingen grønt- | ||
11 | fårætnenger dæn ga så va dær eæn vi kunne gå å kø:ve | |
forretninger den gang, så var der én vi kunne gå og købe | ||
12 | grönsa:wer i (når) vi skulle ha soppe dær va få tål | |
grøntsager i (når) vi skulle have suppe - der var for tolv | ||
13 | yer soppeu:rter dær va nåk te boel å alle börn: (..) | |
øre suppeurter, der var nok til Bodil og alle børnene (..) | ||
14 | brøllåp hær u:ðe - dær va sto:wr bröllåp - å de | |
Bryllup her ude? Der var altså stor(t) bryllup. Og det | ||
15 | stow hæn te hå:lms he:ð de - dær æ | |
stod hen(ne) til [dvs hos] Holms, hed det. Der er | ||
16 | bårwerfåreænengen jo - å dær dær kunne fålk ja fålk | |
borgerforeningen jo. Og dér, dér kunne folk - ja folk | ||
17 | la:veð sæl ma:ðen å så var dæ:r en sto:r sa:l - å når så | |
lavede selv maden, og så var dér en stor sal. Og når så | ||
18 | di var færdi mæ å spijse så gik di u:ðen åm bø:jen mæ | |
de var færdige med at spise, så gik de uden om byen med | ||
19 | musek - de va mæns sa:len ble røðeð - å så når di kåm | |
musik. Det var mens salen blev ryddet. Og så når de kom | ||
20 | teba:we så var dær jo kla:r te å te å da:nse | |
tilbage, så var der jo klar til at, til at danse. |
23. Københavnsområdet, Skovshoved
Optegnet 1976, indtaleren. født 1890. I begyndelsen af dette århundrede udgjorde fiskerlejet i Skovshoved endnu en lille verden for sig. Indtaleren fortæller om hvordan man købte fisk på Gammel Strand i København når fiskeriet var sløjt og solgte dem videre på Østerbro.
Hvordan ser man, at teksten er fra Københavnsområdet?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 | .. min man'- når vi sæ'l ha:ðe fesken så sålte vi dn sæ'l | |
.. min mand - når vi selv havde fisken, så solgte vi den selv | ||
2 | enne på østerbro' så ha:ðe vi jo konner - mæn når nu de | |
inde på Østerbro, så havde vi jo kunder. Men når nu det | ||
3 | var en ti'ð dær var slöj't mæ feskeri'eð - så to vi en' ve | |
var en tid det var sløjt med fiskeriet, så tog vi ind ved | ||
4 | gammel stran' å dær købt vi så fesk enne dæ'r fra' - | |
Gammel Strand. Og der købte vi så fisk inde dér fra - | ||
5 | feskehan'lerne å så to' - kø:rt vi jo spo:rvåw'n | |
fiskehandlerne, og så tog - kørte vi jo (med) sporvognen | ||
6 | u'ð tsel æ østerbro' vår vi skulle sælje å dær ha:ð vi - dær | |
ud til Østerbro hvor vi skulle sælge, og dér havde vi, dér | ||
7 | ga vi tsi' ø:re tsro'r ja får kur'ven - dæn sto' fåran hos | |
gav vi ti øre, tror jeg, for kurven. Den stod foran hos | ||
8 | konduktø'ren å s(å) skulle han jo gærne jælpe ås dæn åp | |
konduktøren, og så skulle han jo gerne hjælpe os den op | ||
9 | på rö - på na:kken (..) å så ha:ðe vi jo vå:res grön | |
på ryg- - på nakken (..) Og så havde vi jo vores grønne | ||
10 | skörter på' å vi:ðe ho'ðtörklæ'ðer å et pæ'nt få:rklæ'ðe sat | |
skørter på og hvide hovedtørklæder og et pænt forklæde sat | ||
11 | åp å når så - ja va fæ:rdi - de siste stæð skulle ja jo | |
op, og når vi så - jeg var færdig, det sidste sted skulle jeg jo | ||
12 | gæ:rne vaske mine hæn'er få ja va jo ba:nge får a skul | |
gerne vaske mine hænder, for jeg var jo bange for at skulle | ||
13 | logte a fesk når ja skulle seððe i spo:rvåw'n: får de va jo | |
lugte af fisk når jeg skulle sidde i sporvognen, for det var jo | ||
14 | ekke alle - a dar kunne tså:le - a da kåm en feskerko'ne en' | |
ikke alle at der kunne tåle at der kom en fiskerkone ind. | ||
15 | - å dar måt man jo sö:r får man ha:ð en re'n lå:me | |
Og da måtte man jo sørge for at man havde en ren lomme | ||
16 | å ta får å så - a man ekke logteðe - så ha:ð ja en vi'ð | |
at tage for, og så at man ikke lugtede. Så havde jeg en hvid | ||
17 | lå:me - a jæ to på' når ja va fæ:rdi å så å så to dæn | |
lomme at jeg tog på når jeg var færdig, og så og så tog den | ||
18 | an: a' - får når nu man ble veð å skulle - sælje - sælle | |
anden af, for når nu man blev ved og skulle sælge, sælge | ||
19 | fesk ekke hos fårskæl'li:e stæ:ðer s(å) skul man jo gærne | |
fisk, ikke, hos forskellige steder, så skulle man jo gerne | ||
20 | vaske sine hæn'ner - når ja ha:ð flå'eð röspætterne | |
vaske sine hænder, når jeg havde flået rødspætterne | ||
21 | (..) (Så var man træt når man kom hjem om aftenen?) å:ja de var såmmen ekke så slæm't da va jo li'v å | |
Åh ja, det var såmænd ikke så slemt. Dér var jo liv og | ||
22 | gla:ðe da: de var jo ba:r mæ ramasjang | |
glade dage, det var jo bare [dvs både] med ramasjang | ||
23 | å sådan'ne.. | |
og sådanne.. |
24. Bornholm, Ibsker
Optegnet 1973, indtaleren født 1906. Det er ikke kun dialekten der historisk set rummer gamle træk. Også erindringsstoffet går langt tilbage, i hvert fald i denne tekst hvor udgangspunktet er en beretning om "Ligstenen" der ligger ved vejen mellem Klinteby og Kodal.
Hvordan ser man, at teksten er fra Bornholm?
Hvad er der skrevet PÅ denne egns dialekt?
Hvad er der skrevet OM denne egns dialekt?
1 | de: sån inj sto:r flâ:ðer ste:n dænj e tre: gånga | |
(Ligstenen) det er sådan en stor, flad sten, den er tre gange | ||
2 | så sto:r såm bo:reð hæ:r væl - å dænj lidjer ve:r væ:nj såm | |
så stor som bordet her vel. Og den ligger ved vejen som | ||
3 | kåmmer åwwer frå kli:nby å går åwwer imoð ko:dâ:l te: - å | |
kommer ovre fra Klinteby og går over imod Kodal til. Og | ||
4 | dæ:r djik jo alså sawneð i gamla dâ: - får kli:nbybo:rna di | |
der gik jo altså sagnet i gamle dage - for Klintebyboerne de | ||
5 | hø:re me: te ibsker såwn å ibsker tjærke så når di dö: | |
hørte med til Ibsker sogn og Ibsker Kirke, så når de døde | ||
6 | di skolle hâ: bå:ran te ibsker så bâ:r di dænj på sån e | |
de skulle have båren til Ibsker, så bar de den på sådan et | ||
7 | bæ:rinje - å så vi:laða di dæ:r på - på læ:jste:ninj - å så | |
bærende. Og så hvilede de dér på - på Ligstenen. Og så | ||
8 | hâ:ð di jo mâ:ð i kårrinj - brænjevinsflasker me: | |
havde de jo mad i kurven - brændevinsflasker med, | ||
9 | sæfølli - di skolle hâ dåm en sy:p å stårtja dåm | |
selvfølgelig. De skulle jo have dem en sup at styrke dem | ||
10 | på: å så vâ:ngkaðð di vi:ðera får di måtte jo ente sætta | |
på. Og så vankede de videre, for de måtte jo inte sætte | ||
11 | tji:stan på jo:ren .. | |
kisten på jorden. - | ||
Man kunne jo tro at de underjordiske holdt til på de steder. - | ||
12 | ja: så - de djo:re di - di gamla di tro:de jo på de dær såm ja | |
Ja så - det gjorde de, de gamle troede på det der, som - ja | ||
13 | de djo:re di - å de rakkarinj hanj bo:de jo alti dæru:de | |
det gjorde de. Og det - rakkeren han boede jo altid derude. | ||
14 | - de va jo hannem såm flå:ðe di sæ:ldö: kra:jturn å | |
Det var jo ham som flåede de selvdøde kreaturerne og | ||
15 | slajtaða hæsta (å) sâ:n nâ:ð - hanj måtte jo ente bo: på | |
slagtede heste (og) sådan noget - han måtte jo inte bo på | ||
16 | injma:rken hanj skolle bo: på lønginj - hanj haððe sånnen | |
indmarken, han skulle bo på lyngen. Han havde sådan en | ||
17 | gammel lønghy:ta dæ:ru:de - fâr hanj kunje hâwsa-eð sâ: | |
gammel lynghytte derude. Far han kunne huske det, sagde | ||
18 | hanj - veste vår hanj haððe bo:(t) - å - så når hanj djik te | |
han - vidste hvor han havde boet. Og - så når han gik til | ||
19 | alters så måtte hanj ente drekka - få dænj gånginj dråk di | |
alters, så måtte han inte drikke - for den gangen drak de | ||
20 | jo (idå:) samma bæ:gereð al:je jo mæn ha:nj skolle drekka | |
jo (udaf) samme bægeret alle jo, men han skulle drikke | ||
21 | u:ð a fo:dinj på bæ:gereð - hanj måtte ente drekka på de | |
udaf foden på bægeret - han måtte inte drikke på det | ||
22 | dæ:r hanj va: jo - | |
der, han var jo | ||
- (uren). | ||
23 | - ja hanj va ure:n ja - så nâ:r hanj kåm te swâ:nika | |
- Ja, han var uren, ja. Så når [dvs da] han kom til Svaneke | ||
24 | inj gång å skolle hanla - så - å dænj gånginj fitj di jo | |
en gang og skulle handle - så - og den gangen fik de jo | ||
25 | djærn alti en snaps når di kåm inj te tjøma:nj (å) | |
gerne altid en snaps når de kom ind til købmanden (og) | ||
26 | skulle hanla jo: - så kåm jo dænj dæ:r - sån - rakkarinj âw | |
skulle handle jo. Så kom jo den der - sådan rakkeren óg | ||
27 | ja - å så - va di sjæ:njte jo bâ:ra i de samma glâ:zeð | |
ja - og så - hvad, de skænkede jo bare i det samme glasset | ||
28 | te a:ljesammena jo: - å så - ha:nj fitj jo en sy:p å då skol(le) | |
til allesammen jo. Og så - han fik jo en sup, og så skulle | ||
29 | dænj næsta hâ: - dæfå sâ hanj så: jâ skal væl få dæ:wlinj | |
den næste have. Derfor sagde han så: "Jeg skal da for dælen | ||
30 | itje drekka idå de glâ:zeð såm hanj ha dråkkeð idå: | |
ikke drikke udaf det glasset som han har drukket udaf". |