å dæj'gång kam' æ jo no:n å wil te:g ... åh ja, di
Og dengang kom der jo nogle og ville tigge ... åh ja, de

hæ'r omræjsende, di wil jo åsse ja:n ha ... jammen di
her omrejsende, de ville jo også gerne have ... jamen de

wil jo hæller ha' æn skjæl'leng, æn di wil ha' æ be
ville jo hellere have en skilling, end de ville have en bid

brø'e - de war jo tit, næ'r di blöw jij i pak gu' ma, di
brød. Det var jo tit, når de blev givet en pakke god mad, så

så tak, mæn så hyt di æn, næ'r di kam hæn - de
sagde de tak, men så smed de den, når de kom væk. Det

war pæ:ng, di war uww om - de sku jo go' te sper'ritus -
var penge, de var ude efter. Det skulle jo gå til spiritus.

mæn så war æ jo tit, di kam' så si'nt, te å - så'nt a di
Men så var det jo tit, de kom så sent, at ... sådan de kunne

kunjt kå:m wijjer dæj' da - så wil di-j'o ha låw' å
ikke komme videre den dag. Så ville de jo have lov til at

losi'r - om åsse wi ha: plas, så war wi jo entj så glå'
logere. Om også vi havde plads, så var vi jo ikke så glade

får å få æm ej' i sængene - næjj, så stilt wi jo a'n uww i
for at få dem ind i sengene. Nej, så stillede vi jo an ude i

kow'hust, får dæ'r wad-ær wa'rm, dæ'r ku di entj fryjjs, å
kohuset, for der var der varmt; der kunne de ikke fryse; og

dæ'r blöw di så pakke ni'r i hal'm å tæpper å sæ:k å
der blev de så pakket ned i halm og tæpper og sække og

hwa-w'i ha: å ku ... å de war di jo gåt fånyw'we
hvad vi havde og kunne ... og det var de jo godt fornøjede

mæ, å så fæk di jo de di ku spijjs e:n di ræ:st
med, og så fik de jo det, de kunne spise, inden de rejste.

sidens top

æ ni'eg, di blöw jo bojjen mæ djæ æj'jen, de war mæ
Negene, de blev jo bundet med deres eget, det var med

djæ æj'jen stro' jo - æ kwenjmennesk, hinnj dær banj
deres eget strå, jo. Kvindemennesket, hende der bandt

åp, hun tow' jo ba:r så'n li:g æn låk å så banj åm
op, hun tog jo bare sådan lige en lok og så bandt om

æ ni'eg - ja:, hun gjo:r æn jo æ' sta:r, enj de ku
neget. Ja, hun gjorde den (1) jo ikke større, end det kunne

li:g no åm' (de ku no åm' æt).- næj, de war æn æ næjj,
lige nå om (det kunne nå om det) Nej, det var en ... nej,

de war så'n wrejjen å så stokken inj' - de war såmmen
det var sådan vredet og så stukket ind. Det var såmænd

næm', mæn de skull åsse wæ næm', får di sku go ...
nemt, men det skulle også være nemt, for de skulle gå ...

di gik stærk - hwis de war æn hyllimanj', dær wa gu'e te'
de (2) gik stærkt. Hvis det var en hølemand, der var god til

å hø:st, så sku han ... så hå: æn kuen møj' å laww
at høste, så skulle han ... så havde en kone meget at lave.

- å hwis de war så ... de war no gåt ku'r teli:g mæ
Og hvis det så var ... det var noget godt korn tilligemed

... de war ni'eg i ni'eg æ hiel tijk, så sku æ ... så war
... det var neg i neg hele tiden, så skulle det ... så var

æ såmmen sæj' å wæ å'pbenjer; de war wa:r enj å
det såmænd sejt at være opbinder; det var værre end at

... enj å hø:st, får di sku jo bo'k dæm, hwæ'r gång' di
...end at høste, for de skulle jo bukke sig, hver gang de

sku binnj æn ni'eg.
skulle binde et neg.

(1) dvs. lokken
(2) dvs. karlene, der mejede kornet

Sidens top

mæn si di håd jo ållti brug' få ælse mari', få hun war
Men se de havde jo altid brug for Else Marie, for hun var

åsse dågter, å hun war åsse juermu'er - å sæj ed, som
også doktor, og hun var også jordemoder, at sige det som

de ær. - få skul di ... de gjælt e't så nöw mæ' å fo
det er. For skulle de ... det gjaldt ikke så nøje med at få

fat ætter juermu'edn, mæn war e öw'wer få sö'n
fat på jordemoderen, men var det (op) over for sådan

næj, si så (...), de føst dæ blöw sæn boj te, de
noget, se så (...), det første, der blev sendt bud til, det

war ælse mari', å ... - a ka fåræjsten fåtæl mæ-d'dæ
var Else Marie, og ... Jeg kan forresten fortælle med det

sam, te ... juermu'edn, de føst hun spued om,
samme, at ... jordemoderen, det første hun spurgte om,

næ'r di kam kjyedn ætter hejje, så så: hun "hejje
når de kom kørende efter hende, så sagde hun: "hende

ælse mari', æ hun dær", å de så di ja te, få de
Else Marie, er hun der?", og det sagde de ja til, for det

wa jo æn skjek. "nå, så li:er a ed e' ræjti", så:
var jo en skik. "Nå, så lider jeg det ikke rigtigt, sagde

juermu'edn så, få bæjstemu'er hun war sö'n tefælled,
jordemoren så, for bedstemoder hun var sådan tilfældet (1),

a hwes de e' gik som de skul, si så fæk juermu'edn
at hvis det ikke gik, som det skulle, se så fik jordemode-

æn år'renli röw'ful, å de-v'vil hun jo hælst ungo'
ren en ordentlig røvfuld, og det ville hun jo helst undgå.

(1) dvs. "skruet sammen", indstillet.

Sidens top

ja, vi ha:r æ småt da, så möj' ka a håwwsk - å mi
Ja, vi havde det småt da, så meget kan jeg huske. Og min

mu'er hun har jo fåto'lj mæ så möj' åmm [e] åsse fræ
mor hun har jo fortalt mig så meget om også fra

henjer onng daww - hun tjænj't i æn go'r i å't o'r, å mi
hendes unge dage. Hun tjente i en gård i otte år, og min

få'r han tjænj't dær i syw' o'r - så war'-et di blöw e:ni
far han tjente der i syv år. Så var det, de blev enige

åmm, te di vilj da gyw't dæm - å så kjøj't di de hæ'r bette
om, at de ville da gifte sig. Og så købte de det her lille

huks mæ tyww tønje lanj', å de wa hie å mues - dæ
hus med tyve tønder land, og det var hede og mose. Der

war e't mier ænj jæn' aw'wer dær war plåwwe - å:e vi haj
var ikke mere end én ager, der var pløjet. Og æh vi havde

da hwær'ken, a trowwer da e't ængång' vi hå:j så möj' såm
da hverken, jeg tror da ikke engang vi havde så meget som

æn ... hæller 'di hå:j så möj' såm æn kow', får mi mu'er
en ... eller dé havde så meget som en ko, for min mor

hun hår fåto'lj, te hun hå:r æn spanj', å så war dær
hun har fortalt, at hun havde en spand, og så var der

såm'ti æn gå:rmanjskuen, dær så:, hun måt gåt
somme tider en gårdmandskone, der sagde, hun måtte godt

kåm hæn' å fo' nöj ... å hinj't nöj mjælk - å hun
komme hen og få noget ... og hente noget mælk. Og hun

war så flåw' ve de, så må:lt hun dænj' spanj' rø', får'-re så
var så flov ved det; så malede hun den spand rød, fordi så

war'-ren e't så sy:nlig - å a ka håwwsk hjæmm, vi har
var den ikke så synlig (1). Og jeg kan huske hjemme, vi har

kjor mæ ky'er, å vi har kjor mæ stu:r, å vi har kjor
kørt med køer, og vi har kørt med stude, og vi har kørt

mæ jæn' kow' å jæn' stu'r - vi blöw e't kyeren mæ hæst
med én ko og én stud. Vi blev ikke kørende med hest (2)

enjen net'tenhunjejæn'
før 1901.

(1) dvs. så var det ikke så let at se, at der var tale om en mælkespand.
(2) dvs. vi havde ikke en hest at spænde for

Sidens top

så blöw a jo så lukket en' i så'n et bette hwol, vi ha:j
Så blev jeg jo så lukket ind i sådan et lille hul, vi havde

ve brøg'geset - de war jo bettepi:gens ... hæller tjænnest-
ved bryggerset. Det var jo bittepigens ... eller tjeneste-

tø'sen, såm di så:, få di så aldri bettepi:g, di
tøsen, som de sagde, for de sagde aldrig bittepige, de

så tjænnesttø'sen ... de war jo henner værrels - de
sagde tjenestetøsen ... det var jo hendes værelse. Det

beståj' o' æn sæng' ... de war engen sæng', dæ war li:
bestod af en seng ... det var ingen seng, der var lige

smækket en fi'el åp, å så war veg'gen jo te dæn å:n
smækket et bræt op, og så var væggen jo til den anden

si: - å så gåt mæ hal'm i' å mu's å sa:ger - mæn hwa,
side. Og så godt med halm i og mus og sager. Men hvad,

vi ku jo såw, når vi war gåt træt - mu'sen di lå jo
vi kunne jo sove, når vi var godt trætte. Musene de lå jo

fla:j å war dø' åm muenen, nå'r a haj lå' dær -
flade og var død om morgenen, når jeg havde ligget der.

så-w'ar de-j'o te si: - mæn dæ war hwærken ly's hælle nåj
Så var det jo til side. Men der var hverken lys eller noget

såm hælst dær - dæ war så så'n æn bette stu'el, å dæ war
som helst der. Der var sådan en lille stol, og der var

engen b[ord] (...) å så ha: je mi kas - så sæj'er fa:r te-
intet bord (...) og så havde jeg min kasse. Så siger far til

m'æ "ve' do hwa, de æ no da no gal' nåj, hå hon
mig: "ved du hvad, det er nu da noget galt noget, har hun (1)
it snakket om', do ska ha no ly's - do ska ... mo da
ikke snakket om, du skal have noget lys. Du skal ... må da

ha'-et så'n do ka go i sæng' " - "næj', de hår hon it
have det sådan, du kan gå i seng". "Nej, det har hun ikke

snakket åm' ... hon æ-j'o så fjette" - å di ha:j æt enda
snakket om ... hun er jo så fedtet". Og de havde det endda

så gåt, mæn "hon æ jo så fjette, så de ve' do jo hunnen
så godt, "men hun er jo så fedtet, så det ved du jo, hvordan

de ær" - "jammen do ska no ha' æn lamp" - så ga han
det er". "Jamen, du skal nu have en lampe". Så gav han

mæ så'n æn bette lamp - da kåst så'n æn bette
mig sådan en lille lampe. Da kostede sådan en lille

kykkenlamp haltres ø:r, å dæn' kjøwt han å ga-m'æ - å
køkkenlampe 50 øre, og den købte han og gav mig. Og

så gik han ... kam han dæni'er, så så: kuenen lisse nies-
så gik han ... kom han derned, så sagde konen ligeså næs-

visset, de ka a aldri glæm "hwæm' ska betå:l di
vist, det kan jeg aldrig glemme: "Hvem skal betale den

olli?" - "de skal a sku nåk gjø", så: fa:r "så de
olie?" "Det skal jeg sgu nok gøre", sagde far, "så det

behøwwer du da ... tø'sen ska no ha'et så'n hon
behøver du da ... tøsen skal nu have det sådan, (at) hun

ka si' bå:de å kåm i henner klæj'jer å kåm å dæm, de
kan se både at komme i sine klæder og komme af dem, det

ka a no gåt fåtæl dæ".
kan jeg nu godt fortælle dig".

(1) dvs. madmoderen

Sidens top

mæn wi be'n wi sku jo uj' å tjæ:n nå:d, så wi re:j
Men vi børn vi skulle jo ud at tjene noget, så vi redte

gå'n får fræmmed fålk, å min mow'r hon past jo
(fiske)garn for fremmede folk, og min mor hun passede jo

så mi få's gå'n - så de gik jo gåt dæj' gang' - mæn min
så min fars garn. Så det gik jo godt dengang. Men min

få'r haj war jo mejed fatte, så wi sku jo tjæ:n ... uj' å
far han var jo meget fattig, så vi skulle jo tjene ... ud at

tjæ:n ålj sam'mel får å fo nå:d te fø:en - mæn så ... da
tjene alle sammen for at få noget til føden. Men så ... da

wi blew let gamler, så blew min mow'r sy'ch, å så war ed
vi blev lidt ældre, så blev min mor syg, og så var det

mæ, dæ sku pas de he:le, får ... a had gåt nåk
mig, der skulle passe det hele, for ... jeg havde godt nok

hat en sester, mæn hon war dej' - å så skul a ette
haft en søster, men hun var død. Og så skulle jeg ikke

ræn te fo'r, mæn næ'r a gik te fo'r, så skul a ette
rende til får (1), men når jeg gik til får (1), så skulle jeg ikke

ha låw te å go', ujjen a sku ha med benjtöw' mæ
have lov til at gå, uden jeg skulle have mit bindetøj (2) med

mæ, får hæljes så war æd jo ga'lt - å wi sku sammel
mig, for ellers så var det jo galt. Og vi skulle samle

mog, kow'gednenger får å ha mæ him' te brænjsel, får ...
mæg, kogødninger (3) for at have med hjem til brændsel, for

dær war jo ette komfu'r hæljer så'nt nå:d, få de wi ha:d
... der var jo ikke komfur eller sådan noget, fordi vi havde

jo en gruww mæ i trefud, å dæ'r onjernejjen dæ'r fy:red di
jo en grue med en trefod, og der underneden der fyrede de

mæ åljt de gammel skram'mel, dæ war
med alt det gamle skrammel, der var.

(1) dvs. passe får, være fårehyrde
(2) dvs. strikketøj
(3) dvs. kokager, kokasser

Sidens top

a feskeri' de wår jo hi'el åp te i a fir'sere, da wår dær væl
Fiskeriet det var jo helt op til i 80'erne, da var der vel 10-

ti'-töl' bo:dlaw' hæ:r - å de wår jo a hueærvær'v, ka en
12 bådelag her. Og det var jo hovederhvervet, kan man

gåt sæjj - dær wå-j'o æn diel bønj'er, mæn de wår så'n
godt sige. Der var jo en del bønder, men det var sådan:

"ja, vi ska stræ:v li: å hå a ... hå a se' i a jo'r å
"Ja, vi skal stræbe lige at have ... have sæden i jorden og

væ færre (...) får a feskeri' " - så'n wår de-j'o - mæn si
være færdige for fiskeriet."Sådan var dét jo. Men se

li: dæ:r i a, hen i a fir'sere, da begænj't æ å slæk aw', ja:
lige der i, hen i 80'erne, da begyndte det at slække af, ja

te halfæms, så håljt æ snå'r hi'el åp (...) - ja, de' ær sinn
til halvfems, så holdt det snart helt op. Ja, det er siden

æ:sbjær' kom', så: di så, menj't di jo manne jæn' - mæn
Esbjerg kom, sagde de så, mente de jo mangen en. Men

a kam sjæl' ni'er å fesk i net'tenhunjeåsæjs, å a ku nåk si'e
jeg kom selv ned at fiske i 1906, og jeg kunne nok se,

hur a fæj'l dænj' wår mæ a fesk - fö:r i daww da lo' a
hvor fejlen den var med fiskene. Før i dage (1) da lå de

æng'elsk smak'ker hæ:r öwer ve ho'rns rew å trawelj,
engelske smakker her ovre ved Horns Rev og trawlede,

mæn de-w'ar jo mæ sæj'l (...) - de ku e't skå: a feskeri',
men det var jo med sejl ... Det kunne ikke skade fiskeri

mæn i sæjs ... a hår lo' nueren får a slo:g æn
et, men i seks (2) ... jeg har ligget nord for Slugen (3) en

mårren å to'lj haltres dam'ptraw:lere
morgen og talt 50 damptrawlere.

(1) dvs. før i tiden, tidligere
(2) dvs. 1906
(3) dvs. den sydlige del af farvandet Dybet, der deler Horns Rev i et inderrev og et yderrev.

Sidens top

æ daw' fö'r vi slaw'tet, da blöw mi bro:r å mæ sænj hæn' i
Dagen før vi slagtede, da blev min broder og jeg sendt hen i

æ hæj'n å fennj no:n pølspennj, å de var twonn a æn
hegnet for at finde nogle pølsepinde, og det var torne af en

slo'enbosk, som var så sto:r som æn ståp'peno'l å spes
slåenbusk, som var så store som en stoppenål og spidse

i dæn jænn æ:nj å mæ æn mo:dha:g i dæn annj - å når vi
i den ene ende og med en modhage i den anden. Og når vi

kom hjæm' mæ dæm, så blöw æ bark skraft a dæm, sån'
kom hjem med dem, så blev barken skrabt af dem, sådan

di va kla'r te næste daw'- nå'r vi så våwwnt ti:le
(at) de var klar til næste dag. Når vi så vågnede tidligt

næste må:ren, så var æ vanj' i æ gru:ke'l var'm te å
næste morgen, så var vandet i gruekedlen varmt til at

sko:lj æ gri's i' - å når dænj' blöw henjt u'j a æ swenste
skolde grisen i. Og når den blev hentet ud af svinestien

(så skre'g dænj' jo som æn stokken gri's) å kom enj' i
(så skreg den jo som en stukket gris) og kom ind i

æ brög'ges, å dæ'r var de stuer sålj'tkar væ'nj mæ æ bonnj i
bryggerset, og der var det store saltkar vendt med bunden i

æ væj'r - dæ'r blöw en læjjen åp o' å ænj'en bonj'en, æller
vejret. Der blev den lagt op på og enten bundet, eller

åsse var dær æt par manj', dæ hålj't æn - å nå'r dæn blöw
også var der et par mand, der holdt den. Og når den blev

stokken, å æ blo'j læ'v å' æn i' æn spanj', så sku vi
stukket, og blodet løb af den (ned) i en spand, så skulle vi

sto å rö:r i de, får de æ't sku løv sam'mel, får
stå og røre i det, for at det ikke skulle løbe sammen, for

de sku bru:ges te swo'tpøls - så blöw æ sålj'tkar væ'nj
det skulle bruges til sortpølse (1). Så blev saltkarret vendt

om' å fyljt mæ vanj' a æ gru:ki'el, å dæ'r blöw æ gri's
om og fyldt med vand fra gruekedlen, og der blev grisen

så pot i' å sko:ljet ... når dæn så var sko:ljet å skraft, så
så puttet i og skoldet; når den så var skoldet og skrabt, så

blöw æn hænj åp o æn stij u:j ve æ si: a æ bagdö'r
blev den hængt op på en stige ude ved siden af bagdøren.

(1) dvs. blodpølse

Sidens top

å om vinjter da tæ:njt di dæ:rt vinjtelö:n ve å bjær
Og om vinteren da tjente de deres vinterløn ved at bjærge

tækkerø'r - å de bjærret vi i guskaw - de vel si: de
tækkerør. Og det bjergede vi i Gudskog. Det vil sige, det

lecher synjen få æ grænjs idaw' - mæn guskaw, de: jo:
ligger syd for grænsen i dag. Men Gudskog, det er jo et

uhy:re områ:de, å vå jo vanjfyljt fö:r - de vå fulj' a fesk
uhyre område, og var jo vandfyldt før. Det var fuldt af fisk

i de uænj'lige ... å vilj't, a:nj å jæs - å så ståw dæ
i det uendelige, og vildt, ænder og gæs. Og så stod der

tækkerø'r ve tækkerø'r i hunjerr a traww, som vi si:er,
tækkerør ved tækkerør i hundreder af traver, som vi siger,

å dæ ku di så li: en area'l innj få små: pæ:ng - de
og der kunne de så leje et areal inde for små penge. Det

tehø:r oljt degång æ krais ... va vi si:er, æ amt - å de
tilhørte altsammen dengang kreis'en, dvs. (1) amtet. Og det

har vi blöwwen ve mæ he'l te nettenhunjer o:t å tyww ...
er vi blevet ved med helt til 1928 ...

da ku vi kom öw'wer grænjsen å hinjt vo tækkerø'r
da kunne vi komme over grænsen og hente vores tækkerør

dæ'röwwer, å bjærr æm om vinjter - å de ku vi
derovre, og bjærge dem om vinteren. Og det kunne vi

te:n æ vinjterlö:n ve - di arrbesfålk he:rfra (...) di ku
tjene vinterlønnen ved. De arbejdsfolk herfra, de kunne

bjær æm i bå'r, skæ:r æt mæ æn sæchel, å da bjærrt
bjærge dem i båd, skære det med en segl, og da bjærgede

di så:n æn traww te halanjen å æ daw' - æn traww, de æ
de sådan en trave til halvanden om dagen. En trave, det er

tyww bynjt - mæn væn dæ så vår fröst på de åwre, så
tyve bundter. Men når så der var frost på det ovre (2), så

ha:j vi æn læ:fer æ så ku vi læf de a' å æ i's,
havde vi en "løber" (3) ... så kunne vi "løbe" det af på isen,

å dæ var æn ramm å', vo di sammelt æt bynjt a
og der var en ramme på, hvor de samlede et bundt ad

æ gång' ... så blöw de sam'melbunjen
gangen. Så blev det bundet sammen.

(1) egl. "el. som vi siger", "el. hvad vi kalder"
(2) dvs. når overfladen af søen er frosset til
(3) dvs. "løber", en slæde med påsat skær, så rørene kan kappes af lige over iskanten.

Sidens top